Det kører ikke ligefrem på skinner for statsbanerne. Det er måske ingen nyhed for landets pendlere, men nu har roderiet også bredt sig til bestyrelseslokalerne. Forleden besluttede bestyrelsen at fyre direktør Søren Eriksen på grund af  rod i regnskaberne i selskabet DSB First. Bestyrelsesformand Mogens Granborg glemte imidlertid at tage de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i ed, så fyringen var formentlig ulovlig. Som for at fuldende sæbeoperaen trak bestyrelsen derfor fyringen tilbage, for at fyre Søren Eriksen igen-igen.

Det var kritikken fra Rigsrevisionen, der fældede Eriksen, men angiveligt havde han også et anstrengt forhold til transportministeren, der var utilfreds med DSB-direktørens strategi, der bl.a. handlede om at vokse i Sverige og Tyskland. Ved sidste halvårsregnskab brystede DSB sig af at have nået sit mål om 40 millioner kunder i udlandet, og at have vundet Västtrafik ved Göteborg og Krösatog ved Jönköping.

Undskyld mig, men hvad pokker laver DSB i Jönköping? Måske er jeg håbløst gammeldags, men burde de ikke koncentrere sig om, lad mig se, f.eks. de danske togstrækninger? Det virker helt tovligt, at trafikken mellem København og Sydssjælland køres af veterantog og Kystbanens kundeservice nærmest er en vittighed, så sidder de i DSB og udvikler markedsstrategier for Sverige og Tyskland.

Tæl mig på transportministerens hold, når han nu beder DSB om at passe den hjemlige butik lidt, og droppe de store udlandseventyr. Men måske er problemet mere fundamentalt? Måske er strategien med mest mulig udbud, konkurrence og privatisering af statslige selskaber, simpelthen ikke særlig god? Det er denne logik, gør at DSB tænker i "nye markeder", der kan "udvikle virksomheden" i stedet for at tænke på de blåfrosne pendlere på perronen, der spejder forgæves efter næste afgang...