"Løkkes har fødselsdag, og det har han jo for det er i dag..."

Ja, det er naturligvis først til maj, at landets statsminister runder de 47, men i dag kan han fejre sin toårsdag som Hendes Majestæts regeringsleder.

Kommentariatet markerer naturligvis dagen, men ikke helt med de venlige ord til fødselaren, som almindelige konduite normalt foreskriver.

Hvis kommentariatet skulle vælge de famøse tre instrumenter til Løkkes fødselsdagssang, ville der efter alt at dømme blive tale om banjo, båthorn, og fløjten fra Popnøglen.

Troels Mylenberg, der trods sin nye status som chefredaktør på Fyns Amts Avis fortsat bijobber i Kommentariatet, beskriver nøgternt magtoverdragelsen:

»Det er nemlig i dag præcis to år siden, han ydmygt med samlede ben og evindelig bukken fik overdraget statsministerkontoret fra Anders Fogh Rasmussen«.

Løkke fik overdraget magten med samlede ben, og det er jo rigtigt. Det er i hvert fald på en eller anden måde svært at skrive det modsatte.

Her i Politiken ønskede Peter Mogensen tillykke med et stænk af Kierkegaard:

»Livet leves forlæns, men der er faktisk markante beslutninger, hvor Løkke ubegribeligt nok fejlede, på trods af at hans erfaring som politiker burde have tilsagt anderledes«.

Livet leves forlæns, men Kommentariatet skal forstås baglæns.

Blandt de baglænsforstandige finder vi også JP's Ralf Pittekow, der som flere andre gratulanter undskylder fødselarens forhutlede figur med forgængerens synder:

»Disse problemer forstærkes af, at den økonomiske politik under Fogh blev bøjet for langt i retning af, hvad der var politisk hensigtsmæssigt [...] Løkke måtte ændre Foghs økonomiske politik. Men Foghs folkelige bredde røg med«.

Og ret skal være ret - Pittelkow har faktisk været en forholdsvis konsistent kritiker af Foghs overforbrug. Men det er vist kun Ralphie, der kan få Fogh til ligefrem at fremstå som folkelig. Ach, det skulle jo netop have været "Lille Lars fra Græsteds" styrke.

I Pilestræde konstaterer B.T.'s Henny Christensen, at:

»I dag ved vi, at Løkke har ambitioner på Danmarks vegne. At han vil noget med sin politik, og at han ikke er bange for at tale om behovet for reformer«.

Nøgleordet her er tale, må man formode, for bortset fra genopretningspakken er det ikke blevet til mange konkrete reformer gennem de seneste to år.

Hans Engell minder noget ufint om Klimatopmødet i sin tale til fødselaren:

»Efter klimatopmødet vil det jo være svært for Løkke at sige, at 'jeg har den udenrigspolitiske og den storpolitiske erfaring. Der tabte han det point, som andre statsministre før ham, har haft på hånden«.

Trods den hårde medfart var fødselaren ikke bortrejst på dagen, men passede sit arbejde med tirsdagspressemødet i Spejlsalen. Og når ingen andre rigtigt vil sige noget pænt, ja så må man jo selv:

»I dag er det jo så to år siden, at et flertal i Folketinget pegede på mig som ny statsminister. Det var på samme tidspunkt, at den internationale økonomiske krise for alvor var skyllet ind over Danmark og resten af verden. Vi tabte som resten af Europa velstand og jobs, arbejdsløsheden steg, og jeg gjorde det derfor til min og resten af regeringens hovedopgave, at styre Danmark fri af krisen med færrest mulige menneskelige omkostninger. Og her 2 år efter kan jeg så konstatere, at det er lykkedes!

Og ærligt talt: hvem skulle være bedre til at vurdere det en Løkke selv?! Lad endelig succesen fortsætte.

Her i spalterne sparker vi kun undtagelsesvist på folk, der ligger ned, med mindre de skriver fast i et større dagblad. Og når de hysteriske kællinger i Kommentariatet nu ikke vil synge for, sender vi den ægte vare med de ærbødigste hilsner.

Happy Birthday, Mr. Prime Minister: