I går markerede det røde Danmark sin store festdag i Fælledparken i København, Tangkrogen i Århus og mange andre parker landet over.

Jeg har tidligere beskæftiget mig en hel del med taleskrivning, så her følger min lille anmeldelse af de retoriske præstationer fra de store fisk i den røde blok. Er du enig?

Helle Thorning-Schmidt

Den socialdemokratiske leder holdt en lidt blodfattig tale uden større højdepunkter. Sosserne spiller sikkert for tiden, og som meningsmålingerne står, er det måske meget forståeligt.

Mens talen var uden de rigtigt skarpe retoriske punchlines, kom Thorning godt ud over rampen med forslaget om, at bistandsklienter i fremtiden skal aktiveres efter én måned, der skal signalere, at Thorning også er villig til at stille skrappe krav til sine egne.

Men det er efter min vurdering stærkt tvivlsomt, om forslaget kan gennemføres i praksis. Især er 3F's reaktion interessant. Her bakker man op, men konstaterer, at det ikke må gå ud over ordinære job i den offentlige sektor, og det er nok ganske svært at løse i praksis.

I talen rammes det stramme budskab ganske effektivt ind som en hjælpende hånd til kontanthjælpsmodtagere:

Denne 1. maj er der en gruppe af mennesker, som jeg gerne vil sende en særlig hilsen. Det er nogle mennesker, vi ikke hører meget til. De optræder ikke i X-factor. De passer dårligt ind på Paradise Hotel. Og i en tid, hvor kampen om opmærksomheden er benhård, er de lette at overse. Men ikke i dag. Til de mange mennesker som er på kontanthjælp, vil jeg sige, så det ikke kan misforstås: Socialdemokraterne har ikke glemt jer. [...]

 

Målet med kontanthjælp er at give en vej tilbage til et liv, hvor indkomst er noget, man tjener og ikke noget man får. Men vi Socialdemokrater vil aldrig sige til et menneske; Du bare må klare dig selv. Dig glemmer vi.

 

Nej. Vi insisterer på, at alle skal med. At vi har brug for alle. Det gælder også for de mange kontanthjælpsmodtagere, der glider længere og længere væk fra arbejdslivet.

Villy Søvndal

Arbejdsdelingen var klar i S-SF. Mens Thorning-Schmidt svingede pisken i Berlingske, fik Søvndal lov at dele gode gaver ud i Politiken med forslaget om, at 40.000 ufaglærte skal løftes til faglært niveau frem mod 2020. Sympatisk idé. Men hovedproblemet i hele efteruddannelsesindsatsen er ikke, at der ikke er penge nok - det er faktisk svært at få dem brugt, fordi ingen gider tage efteruddannelse.

Villy Søvndal er ikke nogen blændende taler - hverken på dansk eller engelsk - og 1. maj talen var ingen undtagelse. Det var mest en samling kendte floskler med angreb på Liberal Alliance for at være et Saxo Bank-parti, og Pia Kjærsgaard for at være en Glistrup-proselyt. Dem har vi ligesom hørt før, ikke?

Højrefløjen – uanset om den hedder Lars Løkke, Anders Samuelsen eller Pia Kjærsgaard - har ikke et hjerte, der banker varmt for velfærdssamfundet. De er rundet af andre traditioner.

 

Pia Kjærsgaard var indtil midt i 90’erne med i Fremskridtspartiet. Hendes forbillede var Glistrup – manden der mente, at skattesnydere var ligesom modstandsfolk.

 

Lars Løkke dyrkede de ny-liberalistiske ideer i et nordsjællandsk Venstre-miljø, hvor Brixtoftes Farum var kronen i Venstres juvel.

 

Og Anders Samuelsen driver den dag i dag et parti, der er finansieret af en bankdirektør, som har søgt skattely i Schweiz. [...]

 

For højrefløjen er enhver sin egen lykkes smed – og ulighed er godt, for det skaber dynamik.

Johanne Schmidt-Nielsen

Den bedste første maj-tale fra rød bloks politikere stod Enhedslistens politiske ordfører for. En interessant og klart struktureret tale, hvor Schmidt-Nielsen gjorde status på udviklingen af ansvaret, friheden og fællesskabet under VKO. En levende tale med gode billeder, men måske med lidt for få punchlines.

Hvis ikke engang de rødeste røde kan slå lidt mere i bolledejen, så bliver det altså lidt kedsommeligt. Men en fin konkret anekdote blev det til, der rammede temaet om 'meningsløs aktivering' langt bedre ind end Søvndal formåede i sin tale.

For noget tid siden fik jeg et brev fra en kvinde, der havde mistet sit arbejde efter 25 år. Virksomheden var flyttet til udlandet. Hun havde søgt og søgt, men hun kunne ikke finde et nyt job.

I stedet for at hjælpe hende i arbejde, sendte jobcenteret hende på kursus hos en såkaldt privat aktør. Her blev hun trukket igennem den ene latterlige og ydmygende aktivitet efter den anden.

Blandt andet skulle hun sidde med fødderne i iskoldt vand, mens hun byggede LEGO-figurer af det dyr, hun syntes hun mindede mest om. Da hun sagde hun ikke ville deltage, blev hun truet med at miste sine dagpenge.

Kvinden havde gennem 25 år passet sit arbejde, betalt sin skat, bidraget til fællesskabet. Men den dag hun fik en fyreseddel og selv havde brug for hjælp fra fællesskabet, der blev hun mødt med mistillid, ydmygelser og kontrol.

 

Harald Børsting

Den faglige überboss, Harald Børsting, gik så ekstremt traditionelt til værks, at det næsten endte som en karikatur, ved at tage udgangspunkt i den mest floskuløse af de røde sange, Internationale: "Den minder mig om at vågne til kamp og forlange vor folkeret". Arh, sådan er det vist de færreste fiskeriarbejdere fra Salling, der har det.

Til gengæld har talen et fint lille afsnit om Østeuropæisk arbejdskraft - et tema, der ligger mange LO-medlemmer på sinde, og som Børsting anklagede Dansk Folkeparti for at svigte, og Børsting bakkede endnu engang op om den røde idé med, at der skal arbejdes mere uden dog at sige et ord om 12 minutter. Men der var mange gode slaglinjer undervejs, så der er sikkert blevet klappet heftigt i de barkede næver under Børstings optræden:

Når vores folk kører rundt på byggepladserne jagter vi ikke polakker, vi jagter dårlige arbejdsforhold!

Vi har i TV set, hvordan polsk arbejdskraft stuves sammen og behandles dårligt af grådige mellemmænd. [...]

 

Social dumping er en udfordring, som skal løses af både fagbevægelse, arbejdsgivere og myndigheder. Og vi skal forpligte hinanden på, at vi vil værne om den danske model.

 

I aviserne kan det læses, at Dansk Folkepart er meget optaget af at få indført grænsekontrol og bomme. Det kunne være dejligt, hvis Dansk Folkeparti i stedet brugte tiden på at sikre, at de mange udenlandske arbejdstagere overholder de danske regler i stedet. Arbejdskraften er velkommen – men det skal være på samme vilkår som vores.

- - - 

Alt i alt var det en lidt tynd og lunken kop te fra den røde bloks toneangivende figurer. Men vejret var godt og øllet koldt, så de fleste havde nok en dejlig dag alligevel. Hvis du hørte en fremragende tale på første maj, så smid en kommentar nedenfor.