Annonce

Kristian Madsen

Lederskribent på Politiken

Debat 18. maj. 2011 KL. 16.39

Dobbelt-bluff om seniorførtid

OM INDLÆGGET
Kommentarer:
Afviste kommentarer:
0
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Kristian Madsen
Kristian Madsen er lederskribent på Politiken. Han er cand.scient.pol.
Efter måneders debat om efterløn, kender de fleste nok VKOR-svaret på, hvad der skal ske med nedslidte seniorer, når efterlønnen forsvinder. Jamen, de skal da på seniorførtidspension.

Den seniorførtidspension regeringen foreslog, var imidlertid et gigantisk blufnummer. Efter at have nærlæst aftaleteksten omkring seniorførtid (bilag 2), må det konstateres at der nu er tale om et dobbelt bluff-nummer.

Bluff nummer 1 kommer fra Dansk Folkeparti og især Det Radikale Venstre. Disse partier har med hver sin postulerede sociale samvittighed krævet en lempeligere adgang til førtidspension for seniorer end den regeringen oprindeligt lagde op til. Som Margrethe Vestager fortalte til Jyllands-Posten [ikke online]: 

"Vi er meget opmærksomme på, at en lille del af dem, der går på efterløn, reelt er nedslidte, og de skal selvfølgelig opleve, at de kan forlade arbejdsmarkedet på en ordentlig måde. Vi er bekymrede for, at regeringens model ikke er åben nok,"

Konkret krævede De Radikale, at en lægeerklæring alene skulle kunne udløse førtidspension. 

Men sammenligner man regeringens oprindelige forslag med VKOR-forliget er modellerne fuldkommen identiske. De Radikale og DF har ikke fået ændret noget som helst. Tværtimod er der sket en lille stramning af formuleringen, så det slås fast at "Det er ikke tilstrækkeligt, at borgerens egen læge vurderer, at en person kan have helbredsmæssig gavn af at få tilkendt førtidspension"

Det Radikale krav endte altså med enighed om det stik modsatte. De har intet fået. Det er politisk bluff af karat.

Bluffnummer 2 er naturligvis, at seniorførtidspension ikke er en ændring af noget som helst - det er blot et politisk figenblad. Det er ikke en ny ordning - kriterierne for at få førtidspension som senior, er præcis de samme som i dag. Men, siger VKOR, der er tale om en ny og mere smidig ansøgningsprocedure, hvor man kan slippe for arbejdsprøvning og man får svar efter 6 måneder. 

Det er formentlig fortsat kommunens egne 'papirlæger', der skal vurdere om ansøgeren nu er syg nok præcis som ved almindelig førtidspension - de almindelige læger skal i hvert fald ikke nyde noget - , og man kan allerede i dag søge uden arbejdsprøvning - den sikre konsekvens er blot at man ikke får tilkendt pensionen. Hvorfor skulle dette ændre sig, når opnåelseskriterier og afgørelsesprocedurer er præcis de samme?

Men så er det da herligt, at man er sikker på et svar indenfor seks måneder, ikke? Men når de almindelige førtidspensionssager tager meget længere tid, er det jo ikke blot fordi sagsmapperne ligger og flyder på et kommunalt kontor. Det er fordi selve udredningsforløbet ofte er kompliceret. Det tager tid at finde ud af hvad folk fejler, der er alenlange ventetider på speciallæger, der kan vurdere fx hvor nedslidt en potentiel førtidspensionists ryg egentlig er, og den slags.

Det virker stærkt tvivlsomt om den potientielle førtidspensionist overhovedet kan nå at samle tilstrækkelig dokumentation for sin nedslidning til at kommunen vil tildele førtidspension. Så bliver proceduren dybest set blot en garanti for et afslag inden for seks måneder, som det allerede kendes fra de såkaldte "ansøgninger på det foreliggende grundlag".

Summa summarum: Seniorførtidspension er ikke en ny ordning. Det er ikke en ny procedure. Det er bare et ord.

Log ind for at kommentere

Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.

OPRET NY BRUGER

Udfyld debatprofil for at kommentere

Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.

UDFYLD DEBATPROFIL

Du har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk

Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.

LOG UD
SKRIV KOMMENTAR
OVERSKRIFT
KOMMENTAR

Log ind for at kommentere

Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.

OPRET NY BRUGER

Udfyld debatprofil for at kommentere

Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.

UDFYLD DEBATPROFIL

Du har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk

Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.

Log ud
BESVAR KOMMENTAR
OVERSKRIFT
KOMMENTAR
Annonce
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
MiB3. Josh Brolin, Will Smith og Tommy Lee Jones på plakaten for det nye kapitel om mændene i sort habit og solbriller. - Foto: pr-foto
24. maj. KL. 11.45

Anmelderne: Josh Brolin redder de gamle drenge

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning