Min gode kollega Lars Trier Mogensen mente forleden, at Socialdemokraternes økonomiske plan "Fair Løsning 2020" ikke lever op til niveauet fra partiets store plan "Gang i 90'erne" fra 1989. I gårsdagens avis svarede det gamle oplægs hovedforfatter, Mogens Lykketoft, med det lidet overraskende synspunkt [ikke online], at godt nok var hans plan genial, men det er "Fair Løsning" også: "Her er ingen forskel på målene målene dengang som nu".

Gang i 90'erne er et oplæg, der har næsten mytologisk status i dansk politik. Åh, det var dengang Socialdemokraterne kunne noget, og nu er de bare nogle ansvarsløse tax-and-spenders, og den slags.

I Hans Mortensens interviewbog (s.108) giver den daværende partiformand, nu afdøde Svend Auken, en noget anden vurdering:

"Schlüters store planer blev jo så ikke til noget, men til gengæld havde vi en plan [Gang i 90'erne, km], som ingen mennesker forstod, og ingen mennesker havde læst. Tanken var, at hvis Danmark havde en lønudvikling, der var to-tre pct. lavere end i udlandet, så ville det give et fantastisk resultat for beskæftigelsen. Jeg har læst den, og kan gengive indholdet, og jeg mener, at det var et fantastisk stykke arbejde, men kunststykket var, at man stillede nogle fantastisk optimistiske forudsætninger op. Det var vi godt klar over. [...]

Man kan ikke sige, at der var noget forkert i planen, den havde bare indbygget nogle rimeligt optimistiske forudsætninger. Det, der var det geniale ved den, var, at den var så tilpas indviklet, at ingen kunne sige, at den ikke var gennemarbejdet. [...]

Det var et fint arbejde fra Mogens Lykketofts side. Men det var altså først og fremmest det dér med at lave noget, der var så komplekst skruet sammen og på så optimistiske forudsætninger, at de dels blev imponerede, og dels ikke kunne gennemhulle den."

Man mærker Svend Aukens enestående talent for at uddele en sønderlæmmende kritik forklædt som rosende ord, og citatet nok er båret af en ikke ubetydelig trang til at stikke Mogens Lykketoft en sidste kindhest. Men Nyrup-regeringens succes med skatte- og arbejdsmarkedspolitiske initiativer, der ligner dem skitseret i planen, viser, at de konkrete beregninger i den slags oplæg er mindre vigtige. Det afgørende er om den overordnede retning i forslagene er gode.

Samtidigt kan man ikke lade være med at længes tilbage til en tid, hvor et 'indviklet' oplæg fyldte 9 sider med en relativt generel beskrivelse af den overordnede kurs. Fælleserklæringen fra 1987, der skabte arbejdsmarkedspensionerne, er fem sider lang. Fair Løsning 2020 fylder 93 sider, og får alligevel skyld for at være alt for ukonkret. Det er rigtigt når Lars Trier skriver, at Gang i 90'erne var blevet flået fra hinanden i dagens debat. Men har det virkelig gjort noget godt for vores politiske debat at de politiske oplæg er blevet ti gange så lange og detaljeret ud i sidste decimal?

Nåh, men det jeg tænkte kunne være interessant var, at sammenligne reaktionerne på "Gang i 90'erne" med reaktionerne på "Fair Løsning 2020", så med venlig assistance fra Politikens bibliotek kommer her et lille mashup af reaktionerne dengang og nu.

Jyllandspostens leder "Regning uden vært", 28. april 1989:

"Der er ingen grund til at falde på halen af begejstring over Socialdemokratiets skattepolitiske plan. Den giver fejlagtigt det indtryk, at partiet skulle være parat til at sænke skattetrykket, men det er ingenlunde tilfældet. Ugens tilbud om lavere skat er først og fremmest forbeholdt pensionister og enlige forsørgere - kort sagt: Socialdemokratiet er ude i et stemmekøb, der hvor partiet mener at have sine kernevælgere i 1989."

Jyllands-postens leder "Skattemassakren", 17. maj 2011:

"Plan” er et forkert ord; en vision i strid med sandheden. Den rette betegnelse er: Skattemassakre. ”Fair Løsning 2020”, som er skattemassakrens officielle titel, er hverken ”fair” eller nogen ”løsning” på de økonomiske udfordringer, som Danmark står over for, og som har deres udspring i den frie verdens største offentlige sektor, verdens højeste skattetryk og dermed en forfejlet velfærdsmodel. [...] Kun danskere på overførselsindkomst vil kunne mobilisere begejstring over det socialistiske bud på Danmarks fremtid. Alle andre må gyse ved udsigten til, at ikke blot bliver verdens højeste skattetryk endnu højere; en rød regering vil med glubende appetit kaste sig over befolkningens tvungne pensionsopsparing i ATP og LD."

Politikens leder "Sund debat", 30. april 1989

"... det afgørende er, at forudsætningerne kan opfyldes. Og for Socialdemokratiets vedkommende specielt om partiet har mod og evne til at fastholde den stramme indkomstpolitik. Dog kan man tilføje, at skulle det ikke ske, vil vi være bedre stillet med den socialdemokratiske plan gennemført, end vi er med den usammenhængende økonomiske politik, der er ført hidtil. Derfor ros til S for planen..."

Politikens leder "Velgørende vækstplan" 17. maj 2011

"... først og fremmest leverer oplægget et interessant og troværdigt bud på en langsigtet vækststrategi med fokus på bl.a. klima- og velfærdsteknologi. Den strategiske erhvervspolitik, der har været lagt i mølposen under VK-regeringen, kommer igen til ære og værdighed. [...] Der er enighed om, at pengene skal passe i 2020. Men foreløbig har S-SF anvist den mest ambitiøse vej ved at sætte væksten i centrum."

Håndværksrådets Henrik O. Larsen under overskriften "Socialdemokratietsplan lammer boligmarkedet" i JP, 29. april 1989

"Planen vil øge antallet af tvangsauktioner, fordi husejere, der i forvejen sidder hårdt i det, hverken vil kunne blive boende eller sælge i fri handel"

Jørgen Neergaard Larsen, DA, 16. maj 2011:

”Med opdateringen af ”Fair Løsning” udviser S og SF endnu engang en bekymrende økonomisk uansvarlighed. Der er tale om økonomisk ønsketænkning i metermål. [...] S og SF mangler stadig konkrete forslag til størstedelen af de milliarder, som de påstår at have fundet. S og SF dumper endnu en gang i økonomi med en uansvarlig plan, der vil skade danske virksomheders konkurrenceevne.

Uffe Ellemann-Jensen, Venstre, Jyllands-Posten 2.maj 1989:

"Socialdemokratiets plan er et udtryk for et ønske om at udvikle det danske samfund i socialistisk retning. Den offentlige sektor skal fortsat vokse - og nye store centrale pensionsfonde skal sikres afgørende indflydelse på virksomhederne."

Ellen Thrane Nørby, Venstre, 16. maj 2011:

"Vi ser nu den gamle plan Fair Løsning i ny forklædning og med frisk glasur på toppen. Men der er egentligt ikke noget overraskende i den gældsplan, som S og SF netop har præsenteret. Helt som ventet så vil S-SF’s plan betyde, at skatten skal op, at gælden stiger, og at troværdigheden om dansk økonomi falder"

Som det fremgår kan man uden større vanskeligheder bytte rundt på reaktionerne fra 1989 ud med dem fra 2011. Ak ja,...