Som vi efterhånden har vænnet os til, er det afgørende parameter i dansk politiks selvsvingsmaskine ikke længere hvilke forslag de enkelte partier har, og hvilken retning de kan trække Danmark i. Nej, det er om man kan finde 47 fantasimilliarder i 2020.

Regeringen har sit bud på et pænt regnestykke 'med to streger under'. S-SF har en 'Fair Løsning 2020'. Og nu har Det Radikale Venstre så også lanceret sin version af dette tumpede skoleridt, kaldet Tag ansvar 2020.

De radikales program har mange udmærkede elementer, og sætter ligesom S-SF væksten i centrum i stedet for alene at satse på besparelser. Det Radikale Venstres oplæg har den mest ambitiøse satsning på forskning, og det er under alle omstændigheder en rigtig vej at gå.

Men det, der kan være så ulideligt ved Det Radikale Venstre, er den sejlende dobbeltmoral, der gennemsyrer partiets politiske retorik. Partiet har gang på gang himlet over den usikre finansiering i Fair Løsning.

Nu har partiet så selv leveret et oplæg, der er så fuld af de famøse fugle på taget, at det burde hedde »Vestagers voliere«.

Een ting er tilbagetrækningsreformen, hvis beregningsgrundlag viser sig at være foretaget på baggrund af en meningsmåling i Jyllands-Posten. Det må siges at være et nyt bundniveau for regnedrengene i Finansministeriet. Om der er 17 milliarder i tilbagetrækningsreformen i 2020 er et rent gæt. »Pip pip«, skræpper fuglene på taget i Vestagers voliere.

Men når man ser på de øvrige finansieringselementer i »Tag ansvar 2020« bliver det langt værre endnu. En »håndholdt beskæftigelsesindsats« skaffer tre milliarder ud i det blå. »Bedre ligning i SKAT« - en indholdsløs klassiker fra ethvert parti, der mangler et par milliarder at finansiere sine ting med på papiret - ruller sørme to milliarder ind i statskassen. Og så en fantastisk nyskabelse, der fortjener øjeblikkelig klassikerstatus i gøglerøkonomien: »Regelforenklinger og IT-effektiviseringer« skaffer 5 milliarder. Det lyder jo oplagt, lad os da komme i gang med at it-effektivisere, så milliarderne kan rulle ned i statskassen. Lad os se lidt nærmere på sagen.

Denne fantastiske besparelse har to elementer: Digitalisering af den offentlige sektor, der angiveligt vil indbringe 2,25 mia. kr. i 2020. Samt »effektiviseringer«, der således må formodes at kunne indbringe 2,75 mia kr. Om sidstnævnte skriver de radikale:

»Det Radikale Venstre vil forenkle og effektivisere overalt i den offentlige sektor. Der skal ekstra kritisk fokus på hvordan de knappe ressourcer anvendes. Den danske stat brugte i 2009 4 mia. kr. på eksterne konsulentydelser. Det mener Det Radikale Venstre er for meget.«

Jamen, det var da dejligt. Men hvor skal pengene spares? Hvilke konkrete konsulentopgaver tænker partiet på? Ingen anvisning - blot et synspunkt om at 4 mia. er for meget.  Pip pip, skræppes der fra taget af Vestagers voliere.

Så kommer vi til digitaliseringen. De mange milliarder skal her hentes ved at "digitalisere mindst 95 pct. af de offentlige borger- og virksomhedskontakter i 2018". Det er jo ikke ligefrem en ny idé, og både S-SF og regeringen regner da også med gevinster fra digitalisering. Men kun De Radikale er skamløse nok til at smække 2,25 milliarder ned i det fiktive regnestykke på den konto.

De ih-og-åh så økonimisk ansvarlige Radikale har disket op med en 47 fantasimilliarders plan, der er mindst ligeså fulde af fugle på taget, som de øvrige. Fair nok. Men kan vi så ikke slippe for de manende opfordringer til økonomisk ansvarlighed?

I Vestagers voliere sidder fuglene ikke alene på taget - flere af dem har også adskillige ligheder med John Cleeses berømte Norwegian Blue.