Jeg bemærker først nu, at Børsens nye folde-ud-mand, Christopher Arzrouni, har svaret på mit indlæg om Camre og Gress’ nazi-muslim sammenligninger.

Her konstaterer debatredaktøren, at Camre har ”fået fortjent på puklen”, og tager også Gress i skole for den vanvittige sammenligning, som jeg påpegede i hans selvbiografi. Så langt, så godt.

Men så skriver Arzrouni:

Det er ærgerligt, at en begavet mand som Gress kan skrive sådan noget vås. Og det er svært at en historiker kan overse, at Danmark anno 2011 er noget friere end Danmark var anno 1941. […]

David Gress har leveret et omfattende og interessant forfatterskab gennem tiden. Han skal ikke lyses i band pga. en tåbelig bemærkning. Han skal bare siges eftertrykkeligt imod.

Ja, det er ”ærgerligt” og ”svært”, at han sådan kommer med en tåbelig bemærkning. Men han har jo skrevet nogle interessante bøger, så han skal ikke lyses i band. Herregud.

Det interessante er, at der er en tendens i højrefløjens redningsaktioner, når en af deres egne ruller sig ud med sine virkelige synspunkter i fuld offentlighed, og skal hentes hjem på den rigtige side af anstændighedens hegn. Et fænomen jeg første gang bemærkede med Pia Kjærsgaards undsigelse af Søren Krarup for nogen tid siden.

Vi kunne kalde det særling-forsvaret. Teknikken går ud på at fritage dem for ansvaret for deres udtalelser med henvisning til at de er originaler eller særlinge. Herrestegud, det er jo bare Gress, Camre, Krarup whoever. De er jo sådan lidt, De ved. Det er jo blot en tåbelig bemærkning.

Men det er ikke et acceptabelt forsvar – heller ikke for den det går ud over.

Danmarks sidste store borgerlige forfatter, Henrik Stangerup, der i øvrigt er en gennemgående figur i hele Gress-familiens liv, beskrev i bogen Manden der ville være skyldig en fremtidsvision om et Big Mother velfærdssamfund. En mand, der har slået sin kone ihjel får ikke lov af samfundet til at være skyldig. I stedet dømmes han som en forvirret, syg mand, der skal vises medlidenhed og behandles. Ingen kan forholde sig til, at han har gjort noget forkert, derfor må han afskrives som en syg mand. En parallel historie til Thorkild Hansens beskrivelse af Knut Hamsun.

Særlingeforsvaret trækker på den samme underkendelse af offeret. Arh, de mener det jo ikke. De sidder bare derhjemme og hidser sig op bag tasterne og får skrevet nogle tåbelige og uoverlagte bemærkninger. Og når de skriver dem igen og igen, må det jo være fordi det ikke helt fungerer på øverste etage længere, men de HAR jo altså gjort mange gode ting.

Men jeg vil tillade mig ikke at behandle Gress, Camre, Krarup m.fl. som nogle halvsenile gamlinge, der konsekvent får sagt nogle ting, de ikke rigtigt mener. Jeg tror faktisk, at de oprigtigt opfatter ”truslen fra Islam” som værende af samme kaliber, som truslen fra nazisme. Og jeg tror, at det er derfor de siger og skriver det.

Og højrefløjen skylder at forholde sig til deres synspunkt som det de er, i stedet for at afskrive det som ”ærgerligt”, ”svært” og forvirret vås. Han mener det faktisk. Gress er manden, der vil sammenligne muslimer og nazister. Han er ikke forvirret eller afsindig.

Derfor nytter det heller ikke noget, at Arzrouni forsøger at sende bolden tilbage på denne måde:

Kristian Madsen gør sig stor ulejlighed for at associere David Gress med CEPOS og det pæne borgerlige selskab. Nu skal de borgerlige kanøfles kollektivt

Det kræver faktisk ikke stor ulejlighed at associere Gress med CEPOS. De nøgne facts er, at han er medstifter og sidder i instituttets øverste ledelse.  Ifølge Gress’ egen bog kunne han desuden have været blevet direktør i stedet for den nuværende, Martin Ågerup.

Dansk Folkeparti har markeret, at et menneske, der sammenligner unge muslimer med Nazitysklands besættelsestropper, ikke er velkommen som medlem. Det er imidlertid tilsyneladende fuldt foreneligt med at sidde i CEPOS’ ledelse.

Det stiller unægtelig organisationens dyre ord om frihed i et noget andet lys.