Jeg var noget overrasket i morges, da TV2 News kunne rapportere, at 81 pct. af danskerne er modstandere af 12 minutter-planen, fordi jeg tidligere har set både offentlige og interne målinger fra S-SF, der viste ganske andre tal, fx Gallup for LO. S-SF har naturligvis selv spurgt danskerne inden de lancerede det dristige forslag.

Men de 81 pct. er hentet fra dagens Børsens artikel [kun uddrag online – bemærk, hvordan Børsen nu også skriver ’Socialistisk Folkeparti’ - nuttet]: ”Danskerne siger nej til 12 minutter”:

Danskerne siger massivt nej til en længere arbejdsuge og sender dermed en torpedo lige ind i siden på S-SF's og fagbevægelsens plan om at få danskerne til at arbejde de famøse 12 minutter ekstra om dagen - eller en time ekstra om ugen. ... »Det her er den endelige afsløring af Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndals store plan, der skal finansiere alle deres udgifter. Tallene viser jo, at de på ingen måde har opbakning fra danskerne. ... Han har simpelthen ingen dækning i medlemskredsen,« siger Claus Hjort Frederiksen

Tallene stammer fra Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda, hvis analyser sjovt nok altid viser at topskatten skal ned. Agenda-analysen viser noget ganske andet, nemlig, at 81 procent af danskerne er tilfredse med deres nuværende arbejdstid.

Analysen forholder sig overhovedet ikke til 12 minutter planen. Som økonom Michael Svarer oven i købet siger i analysen:

Han [Svarer] mener, at man også kan ændre opfattelsen af, hvad normen for den fulde arbejdstid er: ”Der findes andre rige lande hvor arbejdstiden er højere. Derfor kan det også lade sig gøre at øge arbejdstiden i Danmark.”

Vi er her i kategorien ren manipulation. Der er ikke skyggen af belæg i analysen for, at danskerne ”siger nej til 12 minutter”.

Men når vi nu er ved emnet: Selve planen om øget arbejdstid, i hvert fald i et omfang der ligner 1 time om ugen, bliver med ganske stor sandsynlighed ikke til noget. Hele øvelsen forudsatte en deal mellem staten og lønmodtagerne: Vi bevarer efterløn m.v. til gengæld arbejde alle mere.

I det omfang efterlønnen barberes som skitseret, hverken kan eller vil fagbosserne sælge idéen om øget arbejdstid til medlemmerne.

Derfor er den radikale idé om, at vi både kan beskære efterlønnen voldsomt og arbejde mere næsten ligeså realistisk som, at vi både kan svømme og stå på skøjter.