Folketingets afslutningsdebat i går demonstrede, at linjen fra den nye opposition netop nu er, at regeringsgrundlaget er udtryk for en serie løftebrud fra S/SF.

De støttes i høj grad af kommentariatet om, der bl.a. postulerer at S og SF har foretaget en fuldkommen kovending i skattepolitikken. Der blev lovet en rød politik, og nu er den i stedet blevet blå.

Én kovending er naturligvis åbenlys, nemlig accepten af VKOR's tilbagetrækningsreform. Men den ånd var ligesom ude af flasken, da Helle Thorning allerede før valget erklærede, at i fald der fortsat var flertal for tilbagetrækningsreformen, ville hun ikke på den baggrund "kaste regeringsansvaret fra sig".

I gårsdagens udgave af Debatten på DR2 formulerede Informations chefredaktør Christian Jensen det således:

På mange måder kan man sige at vi har fået en radikal regering med en socialdemokratisk statsminister.

Og senere spurgte han i debat med Politikens chefredaktør Bo Lidegaard:

"Men hvordan vil du kalde det... Millionærskatten som de på forhånd sagde, at den kan vi under ingen omstændigheder lægge stemmer til, det kan de nu, hvordan kan du kalde det socialdemokratisk afbalanceret politik?"

Nu må man antage, at Christian Jensen faktisk mener det omvendte, altså at S-SF skulle have sagt, at de under ingen omstændigheder vil lægge stemmer til noget, hvor der ikke indgår en millionærskat.

Men det eneste Christian Jensen her demonstrerer er, at han enten ikke har læst eller ikke har forstået den skattepolitik S-SF lagde frem. For det var under ingen omstændigheder en rød skattepolitik. Det skrev jeg i al beskedenhed selv, da oplægget blev lanceret: "Hvis det er et ægte rødt skatteoplæg, så var Poul Schlüters skattepolitik nærmest ren Ho Chi Minh"

S-SF skattepolitikken var en kopi af regeringens 'rødvinsreform' med den krummelure, at for den del af ens indkomst, der ligger over en million ville marginalskatten blive tilbageført til situationen før 'rødvindsreformen' - det, der med en symbolpolitisk genistreg blev solgt som 'millionærskat'. S-SF accepterede ellers hele pivtøjet inklusive de topskattelettelser, der lå i oplægget og blev udskudt. Så er det imidlertid rigtigt, at S-SF senere foreslog, at de indefrosne topskattelettelser aldrig blev gennemført for at finansiere nogle andre initiativer. Det bliver de nu alligevel, og det er helt i tråd med deres oprindelige skatteforslag.

Christian Jensen afslører sammen med de fleste andre, at han ikke så den virkelige historie. At S-SF fik trukket et rødt slør henover noget, der i al væsentlighed var regeringens egen skattepolitik uden at Information eller ret mange andre fik trukket det af. Og det siger noget om, hvor enormt langt et parti som SF på dette tidspunkt strakte sig.

Det nuværende regeringsgrundlag ligger i klar forlængelse af den ansvarlige økonomiske politik fra Nyrup-regeringerne med udgangspunkt. Når det tilsyneladende kommer bag på Gud og hvermand, er det primært fordi mange - herunder ikke så få journalister - købte den daværende regerings spin eller venstreorienteredes drømme om, at Fair Løsning og Fair Forandring, var ræverøde socialistiske papirer, der ville få skatterne til at eksploderet.  

Nu hvor den forventede eksplosive skattestigning udebliver i regeringsgrundlaget, er alle dem, der har talt om Fair Løsning/Forandring fanget i deres eget spin, og voldsomt overraskede. Det er vi, der rent faktisk har læst S-SF's papirer, ikke.