Betalingsringen er ved at udvikle sig fra slemt til værre for regeringen og transportminister Henrik Dam Kristensen. Sagen truer nu med at udvikle sig til en intern socialdemokratisk borgerkrig i hovedstaden med mindst tre fraktioner med forskellige interesser og en lidt forvirret regering i midten.

For det første har vi Frank Jensen og Københavns kommune, der er klare tilhængere af betalingsringen, men gerne vil have den til at gå ved Københavns kommunegrænse, selv om det er i direkte strid med S-SF's løfter før valget. Frank Jensen vil gerne have mindre trafik, men det skal genere indbyggerne i Københavns kommune mindst muligt, og bl.a. forhindre at skoledistrikter kappes midt over. Det er måske værd at notere, at socialdemokraterne på Frederiksberg er vendt på en tallerken, og er nu imod projektet, som gruppeformand Katrine Lester foreslår skal sendes på historiens mødding med ØD, nordisk forsvarsunion og kollektivisering af produktionsmidlerne.

For det andet er der de berygtede vestegnsborgmestre, med Herlevs nye førstemand Thomas Gyldal Pedersen i spidsen. De accepterede skumlende at støtte - eller i hvert fald ikke offentligt modarbejde - betalingsringen under valget mod løftet om nye investeringer i kollektiv trafik på Vestegnen bl.a. i forbindelse med etableringen af en ny letbane i området. De er rasende over flytningen af betalingsringen til kommunegrænsen, der betyder at Vestegnen vil blive berørt mere direkte i form af mere tværgående trafik, og at trafikinvesteringerne i bedste fald først kommer langt senere end selve ringen.

Endelig er der borgmestrene syd for København. Socialdemokraterne Joy Mogensen (Roskilde) og Marie Stærke (Køge) samt bemærkelsesværdigt også Lejres SF'er Mette Touborg, er blankt imod betalingsringen fordi en stor del af deres indbyggere pendler i bil til København. Her har frygten gennem længere tid været, at Henrik Dam ville indgå et kompromis med Vestegnen, der betød at ringen ville blive kørt igennem og at langt hovedparten af eventuelle investeringer i kollektiv trafik ville falde udenfor deres områder.

Indtil nu er den store vinder Købehavns Kommune, der - med Enhedslisten som mellemmand - har fået flyttet betalingsringen til den københavnske kommunegrænse. Det er et klokkeklart brud på det løfte om, at der ikke kunne rokkes ved den oprindelige placering, som S-SF lovede under valgkampen:

»Vi har lagt ringen der, hvor den skal være. Og vi skylder vælgerne og københavnerne, at der ikke er mere usikkerhed om den sag. Forslaget om at flytte den må stå for Frank Jensens egen regning«, siger Pia Olsen Dyhr.

Men nu har Frank Jensen altså - med Enhedslisten som mellemmand - fået sin vilje.

Regeringen risikerer at få sat sig mellem to stole. Det bedste ville være at få betalingsringen op at stå så hurtigt som muligt, så det bliver muligt at vise projektets fordele, og ikke blot de truende ulemper. Men dels mener eksperter nu, at projektet måske slet ikke vil indbringe nogle penge, og dels har den nye placering givet Vestegnen et figenblad for at trække deres støtte til projektet.

Alternativet til en hurtig iværksættelse er en hurtig skrotning af idéen. Og netop nu har regeringen faktisk en mulighed for at droppe planerne med henvisning til, at der ikke er flertal for deres oprindelige forslag om en betalingsring ved den såkaldte ring 2, da Enhedslisten ikke vil acceptere dette. Så kan regeringen synge sangen om, at der desværre ikke var 90 mandater.

Det værste scenarie er imidlertid en langstrakt blodig beslutningsproces, hvor den interne krig i Socialdemokratiet vil spidse yderligere til, og trække dybe spor gennem både kommunalvalget 2013 og et kommende folketingsvalg. Det ligner lige nu det mest sandsynlige scenarie.

Måske vil det på denne baggrund være klogt af regeringen, at aflive betalingsringen, mens tid er, og i stedet iværksætte et udviklingsarbejde på baggrund af eksperternes idéer om roadpricing?