Annonce

Kristian Madsen

Lederskribent på Politiken

Debat 7. jan. 2012 KL. 10.54

Søvndal går i offensiven

OM INDLÆGGET
Kommentarer:
Afviste kommentarer:
0
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Kristian Madsen
Kristian Madsen er lederskribent på Politiken. Han er cand.scient.pol.
Villy Søvndals kronik i dagens Berlingske er partiets seneste forsøg på en offensiv, der skal standse den stille sivning fra SF, der har bragt partiet ned på 6,9 procent i dagens Gallup

Det er en klogt og helt nødvendig øvelse, Søvndal har gang i. SF bliver af både de borgerlige partier og pressen set som den langsomste gazelle i regeringen, som alle går efter i øjeblikket. I stedet for at flygte haltende med løverne i hælene, må Søvndal tage kampen op.

Det forsøger han så nu med sit skriv i Berlingeren, hvor Søvndal bemærkelsesværdigt anerkender, at regeringspartierne selv bærer en stor del af ansvaret for, at regeringens politik er kommet til at fremstå som løftebrud:
"Vi har ikke været skarpe nok på, hvad det vil sige at være venstreorienteret i en krisetid".

Den lidt klodsede åbne formulering er tankevækkende. For hvad mener Villy egentlig med, at regeringen ikke har været "skarpe nok på". Skarpe nok på at skabe venstreorienteret krisepolitik eller skarpe nok på at forklare sin politik under en krise? Søvndal mener formentlig det sidste, men det første er mindst lige så sandt.

Budskabet i kronikken ligger i direkte forlængelse af budskabet i statsministerens nytårstale: Der er krise, der kommer besparelser, vi skal have pengene, før vi kan bruge dem, og det bliver  svært altsammen. Men sådan er det at være "moderne socialist" i Søvndals optik. Den står på 'hårde prioriteringer' og 'omprioriteringer'. Det betyder besparelser i en politikers mund.

Regeringen har tilsyneladende tænkt sig at spille ud med skrappe reformer omkring flexjob, førtidspension og måske også kontanthjælp inden længe. Det er dem, Søvndal er ved at forberede sit bagland på, så det ikke igen ender som en ny omgang med løftebruddene. Det er nok klogt, hvis ikke den diskussion skal løbe helt af sporet.

Men samtidigt gør Søvndal noget andet helt rigtigt: Han skælder og smælder på den tidligere regering, der bærer ansvaret for hullet i kassen med deres ufinansierede skattelettelser og boligboble og nu er blevet til en uansvarlig opposition. Mellem jul og nytår var Søvndal ude og skælde ud på Anders Fogh Rasmussen, og det ser ud til, at Søvndal vil forsøge at træde i karakter i fremtiden som den tidligere regerings og nuværende oppositions fremmeste revser.

Dermed har SF forladt den tumpede tanke om at være i regering og opposition på samme tid til fordel for at træde i karakter som regeringens skarpeste kritiker af de borgerlige. Det var netop den position, der en overgang for ca. 2½ år siden gjorde Søvndal til en af landets mest populære politikere, der ristede Fogh og Løkke med et glimt i øjet og en lun bemærkning.

Den platform vil han nu generobre, og han vil i infight med oppositionens ledere.

Foreløbig har Løkke i hvert fald bidt på krogen. Den tidligere statsminister kommenterede kronikken således på sin Facebook-profil:


Tankevækkende kronik af Villy Søvndal på vild flugt fra hele den politiske platform, han og SF gik til valg på. Og forklaringen? Ja, det er VK-regeringens ufinansierede skattelettelser og ukontrolleret stigning i de offentlige udgifter gennem 0'erne. Man tager sig til hovedet. Vi har aldrig givet en ufinansieret skattelettelse og mht. det offentlige forbrug? Jo, mens vi kæmpede med kommunerne om at holde det i ave (og det lykkedes ikke til fulde, selvom overskridelserne var mindre end i 90'erne) blev vi akkompagneret af SF og Villy Søvndal, der talte om massakre på den offentlige sektor. En lidt let omgang med sandheden, fristes man til at sige... Mvh. Lars Løkke Rasmussen


Spørgsmålet er, om der er tilstrækkeligt med 'moderne socialister' til at udligne den nye blødning af fodformede folkesocialister til Enhedslisten som Søvndals 'hårde prioriteringer' uden tvivl vil medføre.

Log ind for at kommentere

Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.

OPRET NY BRUGER

Udfyld debatprofil for at kommentere

Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.

UDFYLD DEBATPROFIL

Du har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk

Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.

LOG UD
SKRIV KOMMENTAR
OVERSKRIFT
KOMMENTAR

Log ind for at kommentere

Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.

OPRET NY BRUGER

Udfyld debatprofil for at kommentere

Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.

UDFYLD DEBATPROFIL

Du har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk

Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.

Log ud
BESVAR KOMMENTAR
OVERSKRIFT
KOMMENTAR
Annonce
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
MiB3. Josh Brolin, Will Smith og Tommy Lee Jones på plakaten for det nye kapitel om mændene i sort habit og solbriller. - Foto: pr-foto
24. maj. KL. 11.45

Anmelderne: Josh Brolin redder de gamle drenge

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning