Hvis De i går havde fået nok af den ugelange kongerøgelse i medierne, gik de glip af i hvert fald een interessant politisk begivenhed. Helle Thorning-Schmidt holdt en blændende tale til Dronningens jubilæumsmiddag i går aftes - afgjort hendes bedste tale som statsminister.

Thorning er klart en fuldtonet royalist, og det afspejledes klart i gårsdagens tale. Den var vedkommende, formmæssigt elegant, personlig og udfordrende indenfor de snævre rammer, der nu er for den slags. Der var mange højdepunkter. Det stærkeste billede var måske Thorning-Schmidts erindring om Dronningens åbning af Ishøj station for 35 år siden, hvor 10-årige Helle så på:

De gør indtryk, hvor De kommer frem. Jeg husker selv, da Dronningen indviede S-togstationen i Ishøj i 1976. Alle skulle vi af sted og deltage i begivenheden. Vi stod på tæer for at få et glimt af en ægte dronning. Jeg husker den fortættede stemning. Borgmesteren i sit stiveste puds. Forventningsfulde børn. Og fornemmelsen af at bo i en by, som havde fået besøg af en helt særlig gæst. For så var vi ligesom også noget særligt. Jeg ved, at jeg deler den slags minder med 1000-vis af medborgere i hele riget, som har sat pris på, at De gjorde deres byer til noget særligt.

Det er fremragende skrevet. Om den inspiration for et samfund Dronningen kan være uden at være slesk eller spytslikkende. Elegant var også den lille, lidt udfordrende passage med - gys! - Land og Folk.

Jeg vil gå tilbage i tiden. Ikke helt til Gorm den gamle. Men til 1947, da en avis-nekrolog roste Deres bedstefar, Christian den Tiende som et »forbillede for regeringen«. En leder i samme avis konkluderede, at monarkiet ikke længere var et »kampspørgsmål« i Danmark.

Og nej, det var ikke Berlingske Tidende. De borgerlige aviser udkom ikke på grund af typografstrejke. Det var Land og Folk.

Det er nok første gang det blad er blevet citeret ved Hoffet. Og så er jeg decideret forelsket i denne lille passage her:

Dengang i 1972 skulle hoffet nok vænne sig til, at der sad en kvinde på posten efter en lang række mænd. Margrethe den første var trods alt mange hundrede år siden. Og der kan være ting, vi kvinder gør anderledes.

"Vi kvinder". Pludselig står Margrethe og Helle skulder ved skulder med halvdelen af landets befolkning. Helle siger noget om Dronningen, men det er i virkeligheden også en kommentar til hendes egne kritikere. Hun siger i virkeligheden også: "Dengang i 2011 skulle landet nok vænne sig til, at der sad en kvinde på posten efter en lang række mænd" om statsministerposten. Der var kritik mod Margrethe i begyndelsen fordi det var nyt, og det er der også mod mig. Fremragende.

Man kan håbe på, at Helle Thorning-Schmidt med samme elegance, empati og overskud kan sætte ord på arbejdsløsheden, krisen og den socialdemokratiske vej fremad. Det er måske tankevækkende, at Thorning-Schmidt indtil videre har fejret sin største succes ved hoffet.