Der har bredt sig den misforståelse, at Liberal Alliances Joachim B. Olsen er en småt begavet politisk dilettant.

Mange rynker lidt hånligt på næsen af ’kuglestøderen’, der har forvildet sig ind i den politiske glasbutik.

Men det er faktisk helt forkert.

Joachim B. Olsen har på rekordtid lært sig de politiske grundtrin i folketingsdebatter og især i medierne.

Han har lært at ’brænde igennem’ med skarpe udtalelser efter devisen, at det er bedre, at 75 procent synes, du er en idiot, end at 100 procent ikke aner, hvem du er.

Joachim B. Olsen er en politiker til tiden på godt og ondt.

LÆS OGSÅ Joachim B. til arbejdsløs: Du er for slap

Radio24syvs politiske redaktør, Jesper Termansen, forudså i BT ligefrem, at »hvis Joachim B. Olsen havde været socialdemokrat, ville partiet have større succes og kunne appellere til flere arbejdervælgere«.

Men her løber analysen helt af sporet. For Olsens gennembrud som politiker skyldes, at hans kombination af bramfri indignation uden skyggen af empati netop nu står som den klareste eksponent for et gennemført usympatisk synspunkt, der løber helt på tværs af den socialdemokratiske logik og beklageligvis er stærkt i ascendanten for tiden: at sociale problemer dybest set er selvvalgte.

Olsens første claim to fame uden for et atletikstadion var, da han ’brækkede sig’ over venstrefløjens krav om øget julehjælp: »I skulle skamme jer!! ... Hvis der er mennesker i Danmark, der ikke har råd til at holde jul, så er det selvforskyldt!«, skrev Joachim B. Olsen på Facebook.

Fuld skrue på indignationen. Nul på empatikontoen. Nøgleordet her er »selvforskyldt«. Sociale klienter har nemlig selv bragt sig i deres økonomiske uformåen enten ved ikke at trække sig op af kontanthjælpen ved hårrødderne eller at lægge til side i god tid. Det kan jo ikke komme bag på dem, at det bliver jul igen i år, vel?

Hos Clement Kjersgaard på DR opførte Olsen en pastiche over dronning Marie Antoinette, der som bekendt ikke kunne forstå, hvorfor bønderne dog ikke bare spiste kage, hvis der ikke var mere brød.

Joachim B. Olsen kunne ikke forstå, at ledige ikke bare bager brød: »Når du ikke er i arbejde, har du nogle muligheder, som andre ikke har. Du har tid, så du kan indrette dit liv, så du kan spare penge ved at bage selv – og det synes jeg da er ganske rimeligt«.

LÆS OGSÅ Joachim B. Olsen: Sociale problemer skyldes ikke mangel på penge

Olsens forestilling om tilværelsen på kontanthjælp har intet med virkeligheden at gøre. For hvis de alle havde personligt overskud til at lægge budgetter med indlagt juleopsparing og bage speltboller hver formiddag, ville de færreste være på kontanthjælp i årevis. Men det kan man ikke se fra en liberal næsetip.

Forleden stod Joachim B. Olsen i DR 2’s ’Debatten’ bl.a. over for den ledige teletekniker Kasper, der ikke så det som en udvej at flytte familien til Jylland eller søge ufaglærte job. Han håbede på hjælp fra politikerne til at få et arbejde.

I stedet fik han denne opsang fra Joachim B. Olsen: »Nu er det bare sådan, at du er på overførselsindkomst, og du lever af andre folks penge. Og derfor kan du ikke tillade dig at være kræsen. Så kan du ikke tillade dig at sige, at du ikke vil flytte derhen, hvor der er job, hvis du vil arbejde inden for dit felt. Det er simpelthen en slap holdning«.

Her trådte et lille menneske i fuld figur ud af den store mand. Hvad ligner det egentlig at tale til en voksen på dagpenge som til et lille, uansvarligt barn? Den frihed og respekt for individet, som Liberal Alliance hylder på papiret, gælder i praksis kun for de selvforsørgende.

Hvis du har måttet ty til det offentlige for at få hjælp, mister du din frihed og dit krav på respekt. Så du har bare at makke ret! For det er os, skaffedyrene, der betaler, at du ved det!

Hvis vi siger, du skal flytte til Jylland, er det bare at pakke taskerne, nu. Du har stampet din frihed og integritet hos skaffedyrenes pantelånere, og kan du ikke lide det, kan du jo bare trække snablen op af kassen, kammerat!.

Joachim B. Olsen leder angrebet på en flanke af velfærdsstaten, der dybets set er langt mere sårbar end Samuelsens skatteluftkasteller.

LÆS OGSÅ Thyra Frank giver Joachim B. Olsen mere at brække sig over

Det var blandt velfærdsstatens tidlige bedrifter at kollektivisere ansvaret for arbejdsløsheden. Den blev set som en økonomisk plage, der nu og da gik over landet og ramte folk lidt tilfældigt. Derfor var det også et fælles ansvar at bekæmpe den og at hjælpe dem, der blev ramt.

Det sidste, man må fratage et menneske uanset social situation, er værdigheden.

Og det er netop her, Olsens privatisering af den enkeltes ansvar for sin egen situation repræsenterer et dybt, dybt usympatisk og snæversynet angreb på selve velfærdens bærende logik, som desværre vinder udbredelse i disse år: at ledige selv er ude om, at de ikke har arbejde, selv har ansvaret for at få et og har suspenderet kravet på en respektfuld behandling i mellemtiden.