Der er noget ildevarslende for Lars Løkke Rasmussen ved klimatopmøder. Da han selv sad til højbords i Bella Center, lærte hele verden ham at kende som klodsmajoren fra København, der ikke havde sat sig ind i de regler, han havde påtaget sig at bestyre og svingede søvndrukkent med sin mødehammer.

Venstre havde håbet, at mødet skulle blive Løkkes gennembrud som international statsmand. I stedet beseglede det hans image som lidt af en kluntedunte på de bonede gulve.

Nu har den tidligere statsminister stemplet ud af de højspændte skatteforhandlinger i Finansministeriet og er i stedet taget til Rio de Janeiro for at blive indsat som bestyrelsesformand for den grønne tænketank Global Green Growth Institute.

Venstre har håbet at kunne lade Løkke Rasmussen samle sådanne ceremonielle internationale poster og svæve over de daglige politiske vande. Nu ligner turen til Rio en smertefuld politisk maveplasker.

LÆS OGSÅSF om Løkke-rejse: »Hvad fanden bilder Venstre sig ind?«

Venstres strategi har siden valgnederlaget været at lade, som om Lars Løkke Rasmussen stadig er statsminister. Problemet er, at han tilsyneladende selv er begyndt at tro på det.

Før forslaget til skattereform blev fremlagt, sad Lars Løkke Rasmussen ellers med stærke kort på hånden. Reelt havde regeringen besluttet sig for at gå efter et skatteforlig med Venstre, og det mildest talt meget midtsøgende forslag fik en hård medfart i baglandet.

Især forslaget om at finansiere topskattelettelser med fastfrysning af overførselsindkomster fik forsuret stemningen internt i den røde blok.

Men allerede ved Folketingets afslutningsdebat 30. maj fik venstrelederen næsten talt sig ud af forhandlingerne ved at stille krav for overhovedet at møde op.

Nu havde Løkke Rasmussen talt sig i offside-position, og regeringen kunne med sindsro have spillet bolden ud til Johanne Schmidt-Nielsen på venstrefløjen. Kritikken af de korslagte venstrearme var så småt begyndt at pippe fra erhvervsorganisationerne.

I stedet fik Venstre et nyt tilbud med flere skattelettelser til erhvervslivet. Det blev endeligt afvist, da Løkke Rasmussen chekkede ind i Kastrup og ud af Finansministeriet.

Regeringen er nu lidt tilfældigt endt i en ganske gunstig situation. Lars Løkke Rasmussen har frivilligt forladt den politiske midte og overladt hele scenen til regeringen, der nu kan lave forliget med Enhedslisten.

Det er blevet nemmere at forklare over for befolkningen, hvorfor man er henvist til at føre politik med venstrefløjen, og Enhedslistens hovedbestyrelse kan glæde sig over, at de får visse tidsler trukket ud af det oprindelige udspil.

Roserne fra baglandet vil risle ned over regeringen, mens Venstre vil blive ristet af erhvervslivet og af de konservative.

LÆS OGSÅ Lars Løkke scorer selvmål i forhandlinger om reform

Forløbet viser, at det ikke er muligt at spille rollen som tidligere og kommende statsminister på én gang. Det viste allerede Poul Nyrup Rasmussens sidste dage, hvor han rejste rundt i landet og sang fællessang fra Arbejdersangbogen, mens han samlede ideer sammen i en stor rød bog.

Lars Løkke Rasmussen har tilsvarende forsøgt at være en ’alternativ’ politiker. Han lancerede tidligere på året under stort ståhej den beskedent betitlede LøkkeFonden, der skal hjælpe urolige drenge med at finde et ståsted i livet. Siden har ingen hørt noget til den dagsorden.

Problemet er, at disse poster virker som elefantkirkegård for den tidligere statsminister snarere end politiske platforme for en kommende.


Oven i købet virker Lars Løkke Rasmussen sur og vrissen over, at omverden ikke har forstået Venstre-strategien om, at folketingsvalget skal ignoreres og V-formanden behandles som de facto statsminister.

Han vrisser til folketingsdebatter, bider ad journalisterne for åbent kamera og virker næsten fornærmet over, at han skal forhandle med en eller anden skidespræller af en nybegynder, som går og kalder sig finansminister. Helt uhørt krævede han at forhandle på baggrund af Venstres udspil i stedet for regeringens.

Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, erkendte forleden, at S-SF tabte valget.

Nu er det på tide, at Venstre erkender, at de heller ikke vandt. Lars Løkke Rasmussen kan ikke fortsætte med at fortolke sin rolle som oppositionsleder som at gå til hundeudstillinger, cykelløb og bestyrelsesmøder rundt omkring på kloden.

FACEBOOKBliv ven med Politiken