SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Er SF ved at vælge sin egen Naser Khader?
Annette Vilhelmsen risikerer at falde helt igennem i politisk debat.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Annette Vilhelmsen er nu nærmest favorit til at blive SF's næste formand på
lørdag.
Det afspejler baglandets frustration over partitoppen, men også at Vilhelmsen
har noget af det, som tidsånden kalder på: en jordbunden, midaldrende
kvinde, der ikke er udklækket i politik, men rundet af partiorganisation og
byrådsarbejde.
Men skulle Vilhelmsen blive formand, risikerer hun at ende som en af de andre
politikere, der oplevede tidsåndens utaknemmelige kastevinde: Naser Khader.
Da Khader stiftede Ny Alliance i maj 2007, var han en af landets mest populære
politikere, og der var enighed blandt politiske iagttagere om, at Khader
måske ikke kunne det politiske stof i detaljer, men at han til gengæld var
en stor kommunikator. Men det var næppe det store problem, så længe han
havde politisk driftssikre folk omkring sig.
Et halvt år senere var han blevet kvast i den politiske maskine og faldet
helt igennem som partileder. Hans helt utilstrækkelige viden om de centrale
spørgsmål blev ganske enkelt demaskeret af den demokratiske proces ved
valget i 2007, hvor han bl.a. var ude af stand til at forklare det faktisk
indhold i Ny Alliances egen skattepolitik.
LÆS OGSÅNaser Khader er endegyldigt
færdig i Folketinget
Problemet for Naser Khader var, at han faktisk aldrig var en blændende
politisk kommunikator.
Det, der oprindelig gjorde Khader til politisk superstjerne, var snarere, at
han havde det, der i klassisk retorik hedder etos. En personlig
ægthed og troværdighed, i kraft af hvem han var, snarere end hvad han sagde.
Det overskyggede længe, at Khader havde store problemer i et af retorikkens
andre aspekter, logos, der firkantet sagt handler om argumenternes
lødighed og indre sammenhæng.
Vilhelmsen kludrer rundt i sine sætninger, der aldrig rigtig ender i en naturlig afslutning, og ord bruges i flæng i nye mystiske betydninger
Kristian Madsen
Det er her, man kan blive lidt bekymret på Annette Vilhelmsens og SF's vegne.
For også Vilhelmsens popularitet bygger på etos. Hun har
livserfaring fra mange forskellige sammenhænge. Hun ligner en SF'er og lyder
ikke som en karrierepolitiker.
Men efter at have set Annette Vilhelmsen i debat nogle gange, står det
ligeledes klart, at hun mildest talt har udfordringer i relation til logos
og konstant tramper i spinatbedet i centrale spørgsmål, hvor man leder
forgæves efter den indre sammenhæng i hendes argumenter.
Vilhelmsen kludrer rundt i sine sætninger, der aldrig rigtig ender i en
naturlig afslutning, og ord bruges i flæng i nye mystiske betydninger.
Måske, kunne man indvende, er Vilhelmsen blot forståeligt nervøs over nu at
stå på den store scene. Men også selve det politiske indhold af de snirklede
sætninger og cirkelslutninger, er ærligt talt lidt bizart.
LÆS OGSÅSidste debat: Astrid Krag går
direkte i kødet på Annette Vilhelmsen
Ved et SF-debatmøde på Nørrebro sagde Vilhelmsen for eksempel, at hun ikke
vidste, om Danmark skulle acceptere USA's anmodning om at modtage fanger fra
Guantánamo. Men hvis man skulle, måtte man lade sig inspirere af den danske
asylordning for forfulgte forfattere. Øh? Der bør vel være en vis forskel.
Endnu mere barokt blev det i et interview om udenrigspolitik med Berlingske.
Et lille ordret uddrag:
»Bør det internationale samfund intervenere i Syrien?
- Det ved jeg ikke. Jeg synes, at det, der foregår i Syrien, er uhyrligt.
Hvis man skal gøre noget, kunne jeg godt tænke mig, at man fik et nordisk
samarbejde, så Norge, Sverige og Danmark gik sammen om genopbygning.
- Var det rigtigt at angribe i Libyen?
- Det ved jeg ikke. Igen har jeg det sådan, at vi har nogle organer, som
sidder og tager beslutninger om det, og det må jeg have tillid til.
- Men inden længe kan det jo være dig, der tager beslutningerne. Er du
lidt uforberedt på de her spørgsmål?
- Næ. Jeg har faktisk brugt hele eftermiddagen på det ...«.
LÆS OGSÅGræsrødderne er visnet væk i
vrøvl
Altså, undskyld mig. For et menigt folketingsmedlem er det ganske enkelt under
niveau ikke at kunne udtrykke et sammenhængende synspunkt om to af tidens
store udenrigspolitiske spørgsmål. For en person, der vil være et ledende
medlem af regeringen og endda udpege udenrigsministeren, er det ganske
enkelt pinligt.
Weekendavisens Martin Krasnik, der var blandt de mange desillusionerede
Khaderister, sukkede dybt kort før valget i 2007: »Det er benhårdt med sådan
et valg: Hvis man ikke har tilstrækkelig meget på hjerte, går man lige
gennem gulvet, uanset om man er Naser«.
Og det gælder også, uanset om man er Annette. Heldigvis. Den demokratiske
proces smadrer nådesløst halvtomme tønder.
Hvis Vilhelmsen ikke løfter sig betragteligt på det politiske indhold,
risikerer hendes tilhængere samme erkendelse som Khaders. Og det kan
egentlig undre, at politiske kapaciteter som Holger K. Nielsen og Anne
Baastrup i ren frustration over Søvndal vil gamble så stort med deres parti.
Se også
- Enhedslisten glæder sig over SF-melding om kontanthjælp 17. okt 08.56
- SF-formand på konfliktkurs om kontanthjælp 17. okt 07.56
- Annette Vilhelmsen har bestået sin første prøve 17. okt 00.01
- Storkredsformand smækker med døren efter Möger-fyring 16. okt 17.18
- Vikar hos Søvndal skal rådgive Vilhelmsen 16. okt 17.04
- Førstevælger Vilhelmsen: Jeg har stået i en helt særlig situation 16. okt 15.31
- Holger K. fik kål og 90'er-hit af Möger 16. okt 14.18
- TV Fordomsmakulatoren: SF'ere er moderne socialister 11. nov 14.11
- TV Østergaard om første SF-duel: I dag skal vi høre, hvad forskellen egentlig er 23. sep 10.03
- TV Redaktør: Krag er klart den stærkeste formandskandidat 12. sep 11.58
Flere indlæg af Kristian Madsen
- Bankerne vil slå det billige dankort ihjel 20. jun 00.01
- Folkemødet udvider de politiske cirkler 13. jun 00.01
- Regeringen har kurs mod afgrunden 06. jun 00.01
- Grundlovsdag er den suverænt kedeligste politiske mærkedag 05. jun 11.28
- Vi lytter. Til dem, der siger det, vi vil høre 30. maj 00.01
Læs hver dag
- 20. jun
- 20. jun
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|











Kristian Madsen
Lederskribent på Politiken