Skævvridning. Reformerne, der i første omgang blev set som grundlaget for tysk økonomis seneste succes, piner nu landet i form af stigende fattigdom og sociale problemer, skriver Kristian Weise.
Foto: Michael Sohn/AP

Skævvridning. Reformerne, der i første omgang blev set som grundlaget for tysk økonomis seneste succes, piner nu landet i form af stigende fattigdom og sociale problemer, skriver Kristian Weise.

Kristian Weise

Advarsel fra Tyskland: efterlign os ikke!

Hårde arbejdsmarkedsreformer har gjort Tyskland til et delt land.

Kristian Weise

I Berlin er jeg blevet præsenteret for et enkelt sæt af tal, der fortæller mere om landets situation end diverse lange rapporter:

2/3 af tyskerne mener, at det går rigtig godt for Tyskland og tysk økonomi. Men samtidig mener 2/3 af de samme tyskere også, at det går dårligt for dem selv eller at det kunne og burde gå dem bedre.

Der er altså en stor del af tyskerne, der anerkender, at tysk økonomi er i fremgang, men samtidig ikke mener, at de har fået del i den fremgang. At de blev efterladt tilbage på perronen, da det tyske væksttog kom op i fart.

Den følelse, og virkeligheden bag den, har både Kansler Merkel og udfordreren Steinbrück opfanget. Social retfærdighed har derfor været det helt store valgkampstema for SPD og Steinbrück, mens også Merkel har signaleret, at hun vil løfte bunden af arbejdsmarkedet.

Og der er rigeligt at løfte: 6 millioner tyskere tjener mindre end 60 kroner i timen, flere millioner har såkaldte mini-job, hvor de tjener mindre end 3.000 kroner om måneden, som deres eneste beskæftigelse, og 20 procent af de tyskere, der er i fuldtidsbeskæftigelse, har så lave lønninger, at de samtidig har krav på en eller anden form for offentlig forsørgelse.

Der er 50.000 unge, der hvert år dropper deres uddannelse, og den sociale mobilitet er gået i stå og har sat sig fast i bakgearet. 22 procent af de unge tyskere opnår således ikke det samme uddannelsesniveau som deres forældre.

Det er den virkelighed, som SPD og Steinbrück har bygget deres valgkamp op om at ville forandre. Deres mærkesag nr. et er indførelsen af en landsdækkende mindsteløn på ca. 63 kr. (8,50 euro). Derudover vil de begrænse mulighederne for brug af korttidskontrakter, hæve pensionerne, sikre mere lighed i uddannelsessystemet, regulere bankerne hårdere, øge beskatningen af de rige – blandt andet med en formueskat – og generelt øge den sociale retfærdighed.

Heller ikke CDU og Merkel har kunnet ignorere udviklingen, og har svaret igen på udfordringen fra SPD ved at foreslå en form for mindsteløn for dem, der ikke er dækket af overenskomster. En mindsteløn, der modsat SPD’s, dog skal variere fra sektor til sektor og mellem de tyske regioner.

22 procent af de unge tyskere opnår ikke det samme uddannelsesniveau som deres forældre

Både tyske socialdemokrater og konservative har altså fået øjnene op for, at arbejdsmarkedsreformer kan være for brutale, og at de lave tyske lønninger også har deres omkostninger.

Det, der i første omgang blev set som grundlaget for tysk økonomis seneste succes, jager nemlig nu landet i form af stigende fattigdom og sociale problemer.

Tyskland er blevet et delt land, hvor flere og flere fanges i en del af arbejdsmarkedet, hvor end ikke det, at have to job er nok til at kunne dække de basale behov.

Det, og de mange tyskere, der føler sig forbigået af Merkels mirakel, burde være det bedste udgangspunkt for Steinbrück og SPD. Alligevel står SPD til det næstdårligste valg i mere end 60 år.

LÆS MERE

Det skyldes både, at det faktisk var SPD selv, der stod bag de hårde arbejdsmarkedsreformer, der blev indledt for ti år siden, at Steinbrück som kandidat ikke naturligt afspejler værdierne om social retfærdighed, som hans parti fører kampagne på, snarere tværtimod, og at Mutti Merkel fortsat bare synes usårlig.

Både hvis det bliver endnu en regeringsperiode med Merkel for bordenden, og hvis Steinbrück sensationelt får vippet hende af pinden, er der et budskab, der bør gå igen fra det tyske valg:

Kopiér gerne vores evne til at skabe succesrige eksportarbejdspladser, men efterlign ikke vores delte arbejdsmarked, vores usikre og atypiske ansættelsesformer eller vores lave lønninger.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce