Det er i august, aviserne altid skriver, at nye undersøgelser dokumenterer, at det går rent ad h... til med folkeskolen, og at ministeren er rystet.

I september skriver vi, at forældrene har forsikret deres bil, men ikke deres børn.

I oktober skriver vi, at en eller anden tysk meteorolog siger, at det bliver snevinter.

I november skriver vi, at folks lystbåde skal op af vandet – ellers dækker forsikringen ikke.

I december skriver vi, at der er mange indbrud i julen.

I januar skriver vi, at aldrig har vi dog byttet så mange julegaver.

I februar skriver vi, at aldrig har vinteren været så mild.

I marts skriver vi, at det våde forår forhindrer landmændene i at komme i marken.

I april skriver vi, at det våde forår ikke forhindrede landmændene i at komme i marken.

I maj skriver vi, at det godt nok er varmt, og at isfabrikkerne næsten ikke kan hænge med. Og ih, hvor vi bæller koldskål.

I juni skriver vi, at man skal huske at skræmme pindsvinene ud, inden man tænder sankthansbålet.

Og i juli skriver vi, at rejsebureauerne slet ikke har flere pladser, fordi det blev en lortesommer. Sådan ligger pressens år i faste rammer.

Så faste er rammerne, at læserne tilsyneladende ikke orker at klage over den åbenlyse fantasiløshed, når den blot er konsekvent. »Nå, der kom koldskålshistorien«.

LÆS OGSÅPET-chef: Vi smed CIA ud af Danmark

Hvis en nyhed kun har været bragt en enkelt gang tidligere, derimod, har vi hurtigt balladen. På det seneste har jeg fået flere klager over to historier, som vi slog stort op, men som ifølge læserne ikke var spor nye.

Den ene var forsidehistorien 12. august om, at tre amerikanske agenter sidst i 1970’erne fik besked på at rejse, fordi de ulovligt havde aflyttet den nordkoreanske ambassade. Vi bragte historien med overskriften ’PET-chef: Vi smed CIA ud af Danmark’.

Den anden nyhed, læserne ikke fandt ny, handlede om, at Københavns historie må skrives om, fordi nye fund har vist, at Absalon ikke kan være byens grundlægger.

Hvad angår CIA-historien mindede en læser om, at den bliver nævnt i den bog om efterretningstjenesten, som en af journalisterne skrev for fire år siden. ’En forloren afsløring’, mente læseren derfor:

»At der egentlig blot er tale om en bekræftelse af allerede kendte oplysninger, antydes kun yderst diskret i en enkelt sætning inde i avisen (...) Hvad mener Læsernes Redaktør om, at avisen præsenterer en historie som en afsløring, selv om artiklens ene journalist selv har fortalt samme historie for fire år siden i en bog udgivet på avisens eget forlag«, spurgte læseren.

Jeg mener, at vi skulle have gjort tydeligere opmærksom på, at sagen om CIA-udvisningerne har været oppe at vende tidligere – men dengang udelukkende på baggrund af udtalelser fra en anonym kilde. For mig er det rigeligt til en forsidenyhed i dag, at en tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste pludselig står frem og bekræfter den spektakulære historie og giver en mængde detaljer. Det sker mildt sagt sjældent.

Hvad angår historien om hovedstadens grundlæggelse, lancerede vi den på forsiden 17. august under overskriften ’Nye fund ændrer markant på Københavns historie’. Artiklen forklarede, hvordan udvidelsen af metroen har ført til, at arkæologerne har gjort en mængde fund, der beviser, at København er meget ældre end antaget.

LÆS OGSÅNye fund ændrer markant på Københavns historie

Det fik en læser til at sende mig et link til et telegram, som Ritzaus Bureau udsendte 6. november 2008: »København er ikke bygget af Absalon. Arkæologer fra Københavns Bymuseum kan nu dokumentere, at København ikke blev grundlagt af biskop Absalon i 1160’erne, sådan som de fleste danskere har lært ...«.

Hvordan kan vi så bringe det som en nyhed, ville læseren vide.

Jeg forstår begge læseres undren, men mener samtidig, at begge artikler fortjente at komme i avisen – muligvis også i den opsætning, de fik. Vi burde imidlertid have gjort tydeligere opmærksom på, at selve historien ikke er ny. Det skal ikke gemmes i en sætning i en opfølgende artikel:

»Selv om teorien ikke er helt ny – og i 2008 blev luftet – har arkæologerne nu gjort et større antal fund, blandt andet af en større begravelsesplads ...«, som vi skrev inde i avisen.

Forsideartiklen om hovedstadens historie havde i sig selv masser af substans, for der er blevet gjort så store fund, at eksperterne er blevet meget klogere. Det blev læserne uden tvivl også, men lanceringen var uheldig. Overskriften gik alene på, at byens historie skal skrives om, og som læserne så rigtigt påpeger, er det ikke nyt.

Vi må ikke oversælge vores historier, og i de to nævnte eksempler burde vi have gjort tydeligere opmærksom på, hvorfor vi – med rette – valgte at tage dem op igen. Så havde læserne heller ikke følt sig snydt.

Bare for ikke at få klager: Hele første afsnit af denne klumme skrev jeg for ti år siden. Det har været bragt i Sket i ugen på bagsiden af PS søndag 17. februar 2002.