Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Læsernes Redaktør

Sig, at det ikke passer!

Skoleelever ligger flot i it-undersøgelse. Undtagen der, hvor det betyder noget.

Læsernes Redaktør

10.000 skoleelever skal regne med at bruge tre timer engang i foråret på at forsvare de rød-hvide farver i Pisa-undersøgelsen.

Fædrelandet forventer selvfølgelig, at de gør deres pligt. Politikere, forskere, lærere og debattører fra hele spektret kan også allerede så småt forberede sig på at kommentere resultaterne, der kommer i 2016 og formentlig vil vise det, de plejer: at danske børn og unge hverken er specielt gode eller specielt dårlige til læsning, matematik eller naturfag.

Vi ligger på OECD-gennemsnittet. Finnerne vinder. Men hvad kan de ellers også foretage sig oppe i de mørke skove, hvis de ikke skulle læse lektier? Ha, ha.

Reaktionerne vil være de gammelkendte.

De vil spænde fra, at det er endegyldigt bevist, at vi får alt for lidt for de enorme summer, vi poster i folkeskolen, og til, at Pisa-undersøgelsen er misvisende, fordi den lægger alt for lidt vægt på elevernes evne til at samarbejde og tænke kritisk.

Som elev i folkeskolen (det var mestendels under den gamle konge) og senere hen i rollen som forælder har jeg haft svært ved at forstå kritikken. Vi var næppe heller for snedige, da jeg gik i skole, men vi har klaret os, og hvorfor skulle børn være blevet dummere og lærerne dårligere?

Det ville efter min mening have sandsynligheden imod sig, hvis skoleområdet skulle være blevet så elendigt, når nu vi på alle andre områder i samfundet er blevet dygtigere og langt bedre til alting.

Jeg trak på smilebåndet, da jeg i bussen forleden hørte nogle piger på omkring 14 år tale om »Odense på Jylland«, men flere af dem var godt klar over, at den var gal. De belærte de andre om, at »Odense ligger i Fyn«. For det er jo det, vores unger kan: være kritiske over for andres oplysninger.

Vel kan de ej. I hvert fald ikke, hvis man skal tro en anden undersøgelse af elevernes evner, der kom i denne uge. Den hedder ICILS, International Computer and Information Literacy Study, og den har målt elevernes it-færdigheder. Op mod 1.800 danske 8.-klasse-elever har bidraget, og konklusionen er glædelig: Danske elever er blandt de bedste til at bruge computere. Kun tjekkiske børn er længere fremme.

Inden Dannebrog kommer op at blafre i novemberblæsten, og ungerne får ekstra store julegaver, er det imidlertid værd at se nærmere på resultaterne, for dybest set er der ikke noget at juble over.

Det ser ligefrem ud til, at vores evindelige forsvar i Pisa-sammenhæng, elevernes kritiske sans, reelt ikke findes.

Danske børn og unge kan trykke på de rigtige knapper på alt deres grej, men glemmer at være kritiske. Når det gælder informationer på nettet, sluger de åbenbart alt råt. Der er en konklusion i undersøgelsen, der er direkte rystende – og som var på nippet til alvorligt at svække min tiltro til den opvoksende ungdom:

»Blot 2 procent af de danske elever kan kontrollere og evaluere kilder på internettet og gennemskue de kommercielle interesser, som informationer ofte er forbundet med«, skriver forskerne i deres sammenfatning. Det er Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, der har stået for den danske del af undersøgelsen, og jeg bringer et link til den nederst i denne klumme – hvis man skulle føle trang til at få ødelagt sin søndag. 2 procent! »Begyndende kritisk opmærksomhed finder vi hos en tredjedel«, står der også. Suk.

Man skal ikke ønske sig tilbage til gamle dage, da medierne havde et informationsmonopol, men det er en katastrofe, at de unge ligefrem er elendige til at gennemskue, hvornår nogen er ude på at tage fusen på dem på nettet – hvor alting foregår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alle og enhver kan slå sig op som nyhedsformidler – og gør det. Politiske partier, organisationer og virksomheder har hærskarer af pr-medarbejdere ansat, der forklæder deres arbejdsgiveres budskaber som journalistik. Det er længe siden, bankerne fandt på at oprette egne tv-stationer, og professionelt udstyr koster stort set ingenting.

Tidligere kunne vi medier fungere som stopklodser, fordi vi reelt havde monopol på formidlingen, men den tid skal vi selvfølgelig ikke ønske os tilbage til.

Vi kan blot håbe på, at det efterhånden dæmrer for de unge, og at de søger over mod medier, hvor der er udøvet kildekritik og bedrevet research. Kort sagt: at de begynder at trække på os professionelle i stedet for at tro på alt, hvad de får hældt i hovedet, ikke mindst på de sociale medier. Og selvfølgelig skal de også læse vores nyheder kritisk.

Det er ikke lærernes ansvar alene at gøre de unge til kritiske brugere af nettets myriader af oplysninger. Hvis det forholder sig, som ICILS-undersøgelsen viser, er det et så voldsomt samfundsproblem, at politikerne må tage affære. Den eneste trøst er nok, at man må være kritisk over for undersøgelsen.

Det kan ikke stå så slemt til.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce