Annonce
Annonce
Annonce

Lars Grarup

Digital chefredaktør på Politiken

Debattører

Danske skoleelever skal lære at programmere

Det er ikke nok, at danske skoleelever bliver bedre brugere af it.

43
Gem til liste

Nu, hvor forhandlingerne om regeringens folkeskolereform går ind i sin afsluttende fase, bør politikerne sikre, at fremtidens skole har et stærkt fokus på vores børns it-kompetencer – ikke kun som brugere af it, men også som skabere og udviklere af it.

Programmering er ikke længere kun for nørder. Inden længe vil den kompetence, det er at programmere, være en vigtig del af de job, som mange danskere får.

Formålet er ikke, at vores børn skal beherske avancerede kodesprog som Java og php, men ved hjælp af enkle modulbaserede programmeringssprog kan vores børn få forudsætninger for at forstå teknologien og bruge den til for eksempel at skabe deres egne websites, mobile robotter, animationer og spil.

LÆS OGSÅIt i folkeskolen er ikke pengene værd

Andre lande og organisationer – for eksempel USA og Estland – har formået at sætte dette uddannelsesperspektiv på dagsordenen, fordi de mener, at området er meget vitalt set i forhold til den nye højteknologiske vækstbølge, som efter meget at dømme bliver et vigtigt fundament under vores fremtidige samfundsøkonomi.

Og derfor er det nok klogt fra dansk side at kigge lidt på de erfaringer, de opsamler.

Microsoft og Google er ærkerivaler på det store globale marked, men én ting er de enige om: Der er stor mangel på amerikanere, der er uddannede i softwareudvikling. Stærkt problematisk, når estimaterne forudsiger, at der de næste mange år skabes 150.000 nye softwarejob – hvert år.

Derfor tog to it-entreprenører initiativ til at oprette den private nonprofitorganisation code.org, som har til formål at sikre, at der hurtigst muligt kommer programmering på skoleskemaet i de amerikanske skoler.

Stifterne hævder, at der i USA i 2020 er brug for mere end 1 million mennesker, der har gode programmeringskompetencer, men at det nuværende uddannelsessystem kun kan levere godt 400.000.

Programmering er ikke længere kun for nørder. Inden længe vil den kompetence, det er at programmere, være en vigtig del af de job, som mange danskere får

Lars Grarup

Code.org har produceret en YouTube-dokumentar, hvor en lang række amerikanske rollemodeller interviewes om glæden ved og nytten af teknologi og software: Her kan man bl.a. møde Bill Gates fra Microsoft, Mark Zuckerberg fra Facebook og stifterne af Dropbox og Twitter.

Og det er langtfra det eneste initiativ, der sætter fokus på at integrere programmering i undervisningen. For eksempel findes der en lang række organisationer, der arbejder på at sikre kvinder de it- kompetencer, der skal til for at klare sig i softwarebranchen: Girls Who Code, Girl Develop It, Girls Teaching Girls to Code.

Også softwareproducenten Mozilla, der er mest kendt for udviklingen af browseren Firefox, har taget aktivt del i opgaven. Firmaet har sponsoreret webudviklingsevents som Summer Code Party og Hack Jams. De har også udviklet værktøjet Hackasaurus til børn på 8-10 år, fordi det ifølge Mozilla er i den alder, børn finder ud af, om de skal være udviklere af teknologi i stedet for brugere.

New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, har taget initiativ til, at mere end 1.000 elever i 6. klasse bliver undervist i programmering, webdesign og animation, fordi den teknologiorienterede økonomi spiller en stadig større rolle i iværksætterbyen New York.

LÆS OGSÅDigitaliseringen hægter de svage af

Også i Estland har de undervisningsansvarlige indset, at det er på tide at tage andre metoder i brug, hvis Estland skal have fuldt udbytte af det løft, som landets it-sektor fik, da Skype blev udviklet der i 2003.

Det regeringsfinansierede projekt ProgeTiiger, der har til formål at fremme teknologi og videnskab i de estiske skoler, har derfor taget et usædvanligt skridt og iværksat et unikt projekt.

Efter sommerferien vil skoleeleverne fra 7 til 19 år i 20 af landets 550 skoler modtage undervisning i programmering. Målet er ikke at uddanne alle eleverne til eliteudviklere, men at give dem et fortroligt forhold til teknologi med en solid basisviden om programmering, computere og nettet.

Det er opløftende, at den danske undervisningsminister har fokus på at udvikle en ny strategi om brug af it i daginstitutioner og folkeskoler, der på sigt følges op af en investering på 1 milliard kroner.

LÆS OGSÅDet handler om kulturpolitik

Men denne strategi, der primært har fokus på børnene som brugere af it, er ikke fremtidssikret.

Hvis vi tror på, at en innovativ iværksætterkultur er en af forudsætningerne for, at der kan skabes nye arbejdspladser i Danmark, skal programmering hurtigst muligt på skoleskemaet – helt på linje med de andre fag.

Kode er et sprog, lad os sørge for, at det ikke bliver et fremmedsprog!

PolitikenPlus
  • Spansk Vinfestival Den spanske vinfestival er en unik chance for at smage på over 200 vine fra Spanien og prøve alt fra det nyeste og vildeste til det mest traditionsrige.

    Pluspris fra 125 kr. Alm. pris fra 150 kr. Køb
  • Vugge til dukker Farvestrålende vugge til dukken. Sengen passer til dukker helt op til 40 cm., og leveres med dyne og pude. Vuggen er lavet af gode materialer og malet med slidstærk og giftfri maling.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Cykelløb 1937 Rundt og rundt og rundt cyklede de! Billedet af de tre ryttere i foroverbøjet fart er taget af en af Politikens helt store fotografer, Holger Damgaard.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.265 kr. Køb
  • Avisholder Få styr på aviserne med en we avisholder. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 29 x 42 x 31 cm., så en Politiken passer perfekt i.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb