Annonce
Annonce
Annonce

Lars Grarup

Digital chefredaktør på Politiken

Debattører

Danske skoleelever skal lære at programmere

Det er ikke nok, at danske skoleelever bliver bedre brugere af it.

43
Gem til liste

Nu, hvor forhandlingerne om regeringens folkeskolereform går ind i sin afsluttende fase, bør politikerne sikre, at fremtidens skole har et stærkt fokus på vores børns it-kompetencer – ikke kun som brugere af it, men også som skabere og udviklere af it.

Programmering er ikke længere kun for nørder. Inden længe vil den kompetence, det er at programmere, være en vigtig del af de job, som mange danskere får.

Formålet er ikke, at vores børn skal beherske avancerede kodesprog som Java og php, men ved hjælp af enkle modulbaserede programmeringssprog kan vores børn få forudsætninger for at forstå teknologien og bruge den til for eksempel at skabe deres egne websites, mobile robotter, animationer og spil.

LÆS OGSÅIt i folkeskolen er ikke pengene værd

Andre lande og organisationer – for eksempel USA og Estland – har formået at sætte dette uddannelsesperspektiv på dagsordenen, fordi de mener, at området er meget vitalt set i forhold til den nye højteknologiske vækstbølge, som efter meget at dømme bliver et vigtigt fundament under vores fremtidige samfundsøkonomi.

Og derfor er det nok klogt fra dansk side at kigge lidt på de erfaringer, de opsamler.

Microsoft og Google er ærkerivaler på det store globale marked, men én ting er de enige om: Der er stor mangel på amerikanere, der er uddannede i softwareudvikling. Stærkt problematisk, når estimaterne forudsiger, at der de næste mange år skabes 150.000 nye softwarejob – hvert år.

Derfor tog to it-entreprenører initiativ til at oprette den private nonprofitorganisation code.org, som har til formål at sikre, at der hurtigst muligt kommer programmering på skoleskemaet i de amerikanske skoler.

Stifterne hævder, at der i USA i 2020 er brug for mere end 1 million mennesker, der har gode programmeringskompetencer, men at det nuværende uddannelsessystem kun kan levere godt 400.000.

Programmering er ikke længere kun for nørder. Inden længe vil den kompetence, det er at programmere, være en vigtig del af de job, som mange danskere får

Lars Grarup

Code.org har produceret en YouTube-dokumentar, hvor en lang række amerikanske rollemodeller interviewes om glæden ved og nytten af teknologi og software: Her kan man bl.a. møde Bill Gates fra Microsoft, Mark Zuckerberg fra Facebook og stifterne af Dropbox og Twitter.

Og det er langtfra det eneste initiativ, der sætter fokus på at integrere programmering i undervisningen. For eksempel findes der en lang række organisationer, der arbejder på at sikre kvinder de it- kompetencer, der skal til for at klare sig i softwarebranchen: Girls Who Code, Girl Develop It, Girls Teaching Girls to Code.

Også softwareproducenten Mozilla, der er mest kendt for udviklingen af browseren Firefox, har taget aktivt del i opgaven. Firmaet har sponsoreret webudviklingsevents som Summer Code Party og Hack Jams. De har også udviklet værktøjet Hackasaurus til børn på 8-10 år, fordi det ifølge Mozilla er i den alder, børn finder ud af, om de skal være udviklere af teknologi i stedet for brugere.

New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, har taget initiativ til, at mere end 1.000 elever i 6. klasse bliver undervist i programmering, webdesign og animation, fordi den teknologiorienterede økonomi spiller en stadig større rolle i iværksætterbyen New York.

LÆS OGSÅDigitaliseringen hægter de svage af

Også i Estland har de undervisningsansvarlige indset, at det er på tide at tage andre metoder i brug, hvis Estland skal have fuldt udbytte af det løft, som landets it-sektor fik, da Skype blev udviklet der i 2003.

Det regeringsfinansierede projekt ProgeTiiger, der har til formål at fremme teknologi og videnskab i de estiske skoler, har derfor taget et usædvanligt skridt og iværksat et unikt projekt.

Efter sommerferien vil skoleeleverne fra 7 til 19 år i 20 af landets 550 skoler modtage undervisning i programmering. Målet er ikke at uddanne alle eleverne til eliteudviklere, men at give dem et fortroligt forhold til teknologi med en solid basisviden om programmering, computere og nettet.

Det er opløftende, at den danske undervisningsminister har fokus på at udvikle en ny strategi om brug af it i daginstitutioner og folkeskoler, der på sigt følges op af en investering på 1 milliard kroner.

LÆS OGSÅDet handler om kulturpolitik

Men denne strategi, der primært har fokus på børnene som brugere af it, er ikke fremtidssikret.

Hvis vi tror på, at en innovativ iværksætterkultur er en af forudsætningerne for, at der kan skabes nye arbejdspladser i Danmark, skal programmering hurtigst muligt på skoleskemaet – helt på linje med de andre fag.

Kode er et sprog, lad os sørge for, at det ikke bliver et fremmedsprog!

PolitikenPlus
  • And Den lå i vejkanten og er fotograferet i lyset af Martin Lehmanns billygter. Smuk var den. Og helt stille.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Frilandsand til jul Ænderne går frit rundt på beplantede græsarealer og har adgang til frisk vand og kan søge skygge under træerne. De fodres med majs og korn og ellers spiser de, hvad de finder af vegetation udendørs.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Spil: Blitz Blitz er et lysende hurtigt bestsellerspil, der vindes af den, som hurtigst kan aflæse kortene og snuppe den rigtige genstand.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Chips Der sker altid noget, når man fokuserer på individet.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb