Som kristen viser man omsorg og træder ikke på de svage.

Man bekymrer sig om sin næste, rækker en hjælpende hånd ud og behandler andre, som man selv kunne tænke sig at blive behandlet.

Men åbenbart ikke i Per Ørums optik. Han er formand for Kristendemokraterne og dukkede op i debatten i torsdags, hvor han udtalte, at »Galskaben må stoppe nu«.

»Galskaben« handler om Det Radikale Venstres forslag om, at det skal være lettere at skifte et mandenavn ud med et kvindenavn eller omvendt, nemmere at få tildelt kønsneutrale pas med et X i stedet for M eller F, og at de sidste to cifre i cpr-numre ikke længere skal afhænge af kønnet.

Formålet med forslaget er at lempe reglerne for transvestitter og transseksuelle, som altså ikke får gennemført en kønsskifteoperation, men alligevel har behov for at skifte navn og få et cpr-nummer, der svarer til det køn, de opfatter sig som.

I dag kan man godt skifte cpr-nummer, men kun hvis man skifter køn, og mænd i kvindetøj vil derfor gang på gang opleve, at de skal stå i alle mulige situationer og forklare, hvorfor der ikke er overensstemmelse mellem det køn, de har i passet, og det, de optræder som.

Det samme gælder muligheden for at skifte navn, for, som vi skrev her i avisen i torsdags, man kan jo godt være døbt Torben, men føle sig som Tina, men så længe man ikke har været forbi Sexologisk Klinik og har en diagnose, kan man ikke tage et fornavn, der tilhører det modsatte køn.

LÆS OGSÅPer Ørum om hjælp til transseksuelle: Galskaben må stoppe nu

Medmindre man lader sig operere, men dels er det et voldsomt indgreb at skifte køn rent fysisk, dels er der forskel på folk, og transvestitter har for eksempel ikke behov for at skifte køn.

Det korte af det lange er, at de radikale nu vil gøre det lettere at være seksuel minoritet – måske ved at alle cpr-numre gøres kønsneutrale. Og det er det, som Kristendemokraternes formand kalder »galskab«, ligesom han heller ikke har megen ros tilovers for indførelsen af kønsneutrale vielser i folkekirken.

Gennemføres de radikales lovforslag, vil det ødelægge »dynamikken mellem kønnene«, og han advarede mod, at Margrethe Vestager skulle til at »lege Vorherre«.

At være transkønnet må være noget af det mest besværlige, man kan forestille sig. Man lever i en forkert krop, og selv om man prøver at leve som det køn, man opfatter sig som, vil man dag efter dag opleve, at andre mennesker kigger underligt til en, fordi man ser anderledes ud.

LÆS OGSÅTorben skal nemmere kunne hedde Tina

Som samfund – og som kristne – har vi derfor pligt til at gøre tilværelsen så tålelig for hinanden som muligt. Se igennem fingre med hinandens fejl og glæde os over, at vi er forskellige.

Derfor er de radikales forslag en kærkommen håndsrækning til nogle mennesker, der konstant bliver stigmatiseret, og som konstant oplever, at de skal hoste op med en forklaring, når de skal i kontakt med de offentlige myndigheder – ja, bare tage imod en pakke fra et postbud.

Hvis ikke en kristendemokrat kan få over sit hjerte at hjælpe folk, der er anderledes end ham selv, så forstår jeg ikke, hvordan han kan kalde sig kristen.