Efter flere ugers debat er regeringen begyndt at give efter i spørgsmålet om øget beskatning af finanssektoren.

Økonomiminister Margrethe Vestager (R) – der fortsat er imod idéen om sen europæisk mikro-finansskat – har fundet et gammelt forslag frem fra skufferne, der i hvert fald lyder handlekraftigt: I sidste uge åbnede regeringstoppen pludselig op for at ville indføre en såkaldt FAT-skat, ’financial activity tax’, der minder om den lønsumsafgift, der allerede gælder for finansbranchen i Danmark.

LÆS ARTIKEL Vestager foreslår ny bankskat

I hvad, der mest virker som en afledningsmanøvre fra debatten om den mere kontroversielle skat på finansielle transaktioner i eurozonen, udtalte Margrethe Vestager til Berlingske: »Aktivitetsskatten er en skatteform, som vi kender, og som ikke har nogen af de ulemper, som andre beskatningsformer har, fordi aktiviteten ikke flytter sig på samme måde«.

Aktivitetsskat? Ja, det lyder bekendt.

I det fælles valgoplæg fra Socialdemokraterne og SF, ’Fair Løsning’, blev der lagt op til at beskatte bankerne med ekstra to milliarder kroner – under overskriften ’Fra banker til børn’. Men forslaget blev droppet under forhandlingerne om regeringsgrundlaget ude i Crown Plaza-tårnet. Dengang ville Det Radikale Venstre under ingen omstændigheder være med til at øge bankbeskatningen. Men tiderne skifter.

Det nye udspil fra Margrethe Vestager, som i virkeligheden er et gammel forslag fra EU-kommissionen, er i al væsentlighed en udvidelse af S og SF’s bankskat. En ny europæisk FAT-skat vil indbringe op mod 200 mia. kroner om året, eller omtrent det halve af en finansskat.

Forskellen mellem de to skattetyper handler om mere end størrelsen på provenuet. Hvor en finansskat pålægges alle handler, herunder ikke mindst de mange virtuelle ’high frequency’-handler, der sker fra sekund til sekund – og som stadig flere økonomer mener er med til at skabe destruktive udsving – er en FAT-skat mere traditionelt rettet mod finanssektorens overskud på bundlinjen.

Sammenlignet med almindelige skatte- og afgiftsformer svarer en finansskat til moms, mens aktivitetsskat minder mere om selskabsskat.

Den afgørende forskel er altså, om de mest flimrende spekulationsformer rammes eller ej. Og da der alene her i Danmark spekuleres der for over 600 mia. kroner dagligt i valuta, eller hvad der svarer til en tredjedel af det samlede BNP på årsplan, er forskellen ikke triviel. I de rigeste lande, OECD-landene, har summen af transaktioner nået et omfang på over 100 gange den reelle samfundsøkonomi.

Lige netop denne totale afkobling mellem spekulationsøkonomien og realøkonomien betragtes af mange førende økonomer som en af hovedårsagerne til, at de globale finansbobler fik lov til at blive pumpet så hårdt op, inden de brast.

Kernen i diskussionen om fordele og ulemper ved de to modeller for beskatning af finanssektoren handler om viljen til at rette op på nogle af de ekstreme skævheder, som fik verden til at skælve i 2009. Om viljen til at gribe ind over for de finansielle ’fat cats’ og deres kaotiske indvirkninger på både virksomheder og borgeres reale hverdagsøkonomi.

Selv om Margrethe Vestagers forslag om en FAT-skat kan lyde som et mere realistisk alternativ til en europæisk finansskat, er der ikke tale om to forskellige løsninger på det samme problem. Forklaringen på Det Radikale Venstres nye interesse er nok også, at de danske banker ikke vil blive påvirket voldsomt, da lønsums-afgiften allerede eksisterer her, og forslaget derfor snarere er rettet mod de europæiske konkurrenter til danske banker.

Sammenlignet med Danmark bidrager bankerne i de fleste andre EU-lande dog også kun ganske lidt til samfundsøkonomierne – og en ny beskatning, uanset form, vil derfor være fornuftig, set i forhold til de enorme gældsforpligtelser, som staterne har overtaget fra bankerne.

Konflikten er kun lige begyndt. Foreløbig har de radikale stillet sig i vejen for en samlet regering og mærkeligt nok blokeret for en vindersag: Partitoppen hos de radikale er ude af trit med deres vælgere.

Ny Megafon-måling viser, at kun fire procent af de radikale vælgere betragter en finansskat som en »meget dårlig idé«, mens 51 procent er positivt indstillet.

Blandt regeringspartiernes vælgere er der i det hele taget et stort flertal for at øge beskatningen af bankverdenen.

Målingen kan forklare, at S-R-SF-regeringens holdning er blevet mere fleksibel. I sidste ende vil Danmarks position dog med noget nær statsgaranti komme til at afhænge af, hvad den tyske kansler Angela Merkel beslutter sig for i Berlin.