Der var engang, hvor Danmark blev fremhævet som eksemplet på, hvorfor humlebien kan flyve: Selv om vi danskere arbejder få og stadig færre timer i løbet af året, var vi engang så højproduktive, at vi kunne tillade os at holde væsentligt længere ferie end i andre lande. Less was more.

På kortere tid skabte vi mere værdi end alle fumlefingrene i udlandet. Men det var dengang. I dag er Danmark ramt af en dobbelt udfordring: Ledigheden er høj, samtidig med at produktivitetsvæksten i årevis har været lavere end i andre lande. Humlebien er derfor ved at tabe højde.

Hvis samfundsøkonomien skal op i omdrejninger igen, vil det kræve en dobbelt indsats - hvor der satses på dels at skabe nye private job, ikke mindst til ufaglærte, og dels at få danske lønmodtagere til at skabe mere værdi i arbejdstiden.

Foreløbigt har vi ikke hørt mange konkrete bud på at løse den første og reelt vigtigste udfordring (jobskabelse), men til gengæld begynder der at hvirvle forslag rundt i luften, der skal øge den gennemsnitlige arbejdstid henover året.

To forslag fylder mest, indtil videre: At afskaffe Store Bededag som fælles fridag og/eller afskaffe de betalte frokostpauser i den offentlige sektor. Inden politikerne på Christiansborg tror, de kan løse alt med et pennestrøg, er det vigtigt at være opmærksom på, at begge dele af goder, som lønmodtagerne har forhandlet sig frem til som kompensation for andre ting, bl.a. højere løn.

Men grundidéen er rigtig: Når vi som folk tilsyneladende ikke længere er i stand til at organisere arbejdet smartere, må vi bevæge os ned af den sure vej, nemlig at arbejde flere timer i løbet af året. Og her er annulleringen af de mange danske helligdage en oplagt idé.

Ingen kan længere forklare, hvorfor vi alle sammen har fri Store Bededag, og det fortaber sig efterhånden også i de okkulte tåger, hvorfor vi holder fri til Kristi Himmelfart og i pinsen. De få kirkegængere, der ønsker at helligholde særlige dage, må kunne finde en praktisk løsning med deres arbejdsgivere.

I den bedste af alle verdener var danske arbejdstagere og arbejdsgivere i stand til at finde på nye, intelligente arbejdsformer, der fortsat gjorde det muligt at arbejde lidt til en høj løn. Men i fraværet af Columbus-æg, kommer vi som nation ikke uden om at diskutere, hvordan vores samlede arbejdsindsats bliver mere værdifuld. Helligdagene er de første, der bør slagtes.

Den nye arbejdskamp har imidlertid alle odds imod sig. Som jeg skrev sidste år i en kommentar: »Fritid er for danskere, hvad våben er for gudfrygtige amerikanere: et symbol på personlig frihed. Derfor møder det lige så stor modstand, når danske politikere vil øge arbejdstiden, som når kystpolitikere i USA foreslår at begrænse adgangen til semiautomatiske angrebsvåben«.

Men kampen skal ikke opgives på forhånd: Lad os gøre religionsfrihed til religionsfritid - og ophæve alle de mystiske, danske helligdage, for i stedet at give folk lidt længere ferier, f.eks. en ekstra uge, som de så selv kan lægge.