Annonce

Lars Trier Mogensen

Politik er showbiz for de grimme

Debat 6. feb. 2012 KL. 15.13

Slagt alle de hellige dage

Drop Store Bededag og 1. maj - og forlæng ferien i stedet

OM INDLÆGGET
Kommentarer:
Afviste kommentarer:
0
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Lars Trier Mogensen
Lars Trier Mogensen er lederskribent på Politiken.

Der var engang, hvor Danmark blev fremhævet som eksemplet på, hvorfor humlebien kan flyve: Selv om vi danskere arbejder få og stadig færre timer i løbet af året, var vi engang så højproduktive, at vi kunne tillade os at holde væsentligt længere ferie end i andre lande. Less was more.

På kortere tid skabte vi mere værdi end alle fumlefingrene i udlandet. Men det var dengang. I dag er Danmark ramt af en dobbelt udfordring: Ledigheden er høj, samtidig med at produktivitetsvæksten i årevis har været lavere end i andre lande. Humlebien er derfor ved at tabe højde.

Hvis samfundsøkonomien skal op i omdrejninger igen, vil det kræve en dobbelt indsats - hvor der satses på dels at skabe nye private job, ikke mindst til ufaglærte, og dels at få danske lønmodtagere til at skabe mere værdi i arbejdstiden.

Foreløbigt har vi ikke hørt mange konkrete bud på at løse den første og reelt vigtigste udfordring (jobskabelse), men til gengæld begynder der at hvirvle forslag rundt i luften, der skal øge den gennemsnitlige arbejdstid henover året.

To forslag fylder mest, indtil videre: At afskaffe Store Bededag som fælles fridag og/eller afskaffe de betalte frokostpauser i den offentlige sektor. Inden politikerne på Christiansborg tror, de kan løse alt med et pennestrøg, er det vigtigt at være opmærksom på, at begge dele af goder, som lønmodtagerne har forhandlet sig frem til som kompensation for andre ting, bl.a. højere løn.

Men grundidéen er rigtig: Når vi som folk tilsyneladende ikke længere er i stand til at organisere arbejdet smartere, må vi bevæge os ned af den sure vej, nemlig at arbejde flere timer i løbet af året. Og her er annulleringen af de mange danske helligdage en oplagt idé.

Ingen kan længere forklare, hvorfor vi alle sammen har fri Store Bededag, og det fortaber sig efterhånden også i de okkulte tåger, hvorfor vi holder fri til Kristi Himmelfart og i pinsen. De få kirkegængere, der ønsker at helligholde særlige dage, må kunne finde en praktisk løsning med deres arbejdsgivere.

I den bedste af alle verdener var danske arbejdstagere og arbejdsgivere i stand til at finde på nye, intelligente arbejdsformer, der fortsat gjorde det muligt at arbejde lidt til en høj løn. Men i fraværet af Columbus-æg, kommer vi som nation ikke uden om at diskutere, hvordan vores samlede arbejdsindsats bliver mere værdifuld. Helligdagene er de første, der bør slagtes.

Den nye arbejdskamp har imidlertid alle odds imod sig. Som jeg skrev sidste år i en kommentar: »Fritid er for danskere, hvad våben er for gudfrygtige amerikanere: et symbol på personlig frihed. Derfor møder det lige så stor modstand, når danske politikere vil øge arbejdstiden, som når kystpolitikere i USA foreslår at begrænse adgangen til semiautomatiske angrebsvåben«.

Men kampen skal ikke opgives på forhånd: Lad os gøre religionsfrihed til religionsfritid - og ophæve alle de mystiske, danske helligdage, for i stedet at give folk lidt længere ferier, f.eks. en ekstra uge, som de så selv kan lægge.

ANBEFALEDE KOMMENTARER

06. FEB

Fridage

Næh, det er dog også snart for galt med tyenets og tjenestetøsernes "fridage" og tøjeri !
Hvem pokker skal snart varte overklassen og ordentlige mennesker op ?
Når alle disse pukkelryggede ildelugtende arbejdere allernådigst har fået arbejde med at bygge bankdirektørens millionvilla på Hellerupvej, så kunne man dog forlange en smule mådehold og taknemmelighed, ikke sandt ?
Man må dog være taknemmelig og ærbødig for, at direktørens frue, der ligger på sofaen og æder fyldte chokolader og ryger cigaretter og studerer glittede dameblade og sukker over livets genvordigheder og besværligheder, nedlader sig til at tilbyde vaskekonen en tynd tår kaffe i køkkenet, ikke sandt ?
Når skidt kommer til ære, må man befrygte det rene SOVJETRUSLAND, ikke sandt ?
Når fattigfolk stikker næsen i sky og forlanger "fridage", ender det i det rene ANARKI, ikke sandt ?
Hvem skal bone gulvene ?
Hvem skal rulle den røde løber ud ?
Hvem skal ligge murstenene ?
Hvem skal dyrke jorden ?
Hvem skal passe børnene ?

0 SVAR
KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (7)
06. FEB

Hvad pokker skal vi med flere arbejdsdage?

Vi burde have færre og dele arbejdet mere. Jeg har da ikke lyst til at arbejde mere, og jeg synes det er medvirkende til at holde flere udenfor arbejdsmarkedet, da flere produtionsdage betyder at der er brug for færre hænder.

Jeg kunne forstå forslaget hvis vi stod med mangel på arbejdskraft. Men da ikke nu!

0 SVAR
KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (5)
06. FEB

Hvem der bare

kunne få ferier, fridage og sabat-ordninger som nedfældet i de fleste journalisters overenskomster.

Goder som absolut ikke er modregnet i et lønniveau som i forvejen er alt for højt i forhold til indsats.

Bagefter kan vi så tale om hvordan vi skaber et grundlag for at samfundet også kan køre på et fornuftigt niveau.

Set det ville være en fordel frem for de nuværende tilstande, hvor journalister af forskellig art rager goderne til sig - og bagefter ikke vil holde sig tilbage for at fortælle hvad vi andre kan nøjes med.

0 SVAR
KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (3)

Log ind for at kommentere

Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.

OPRET NY BRUGER

Udfyld debatprofil for at kommentere

Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.

UDFYLD DEBATPROFIL

Du har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk

Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.

Log ud
BESVAR KOMMENTAR
OVERSKRIFT
KOMMENTAR
Annonce
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
MiB3. Josh Brolin, Will Smith og Tommy Lee Jones på plakaten for det nye kapitel om mændene i sort habit og solbriller. - Foto: pr-foto
24. maj. KL. 11.45

Anmelderne: Josh Brolin redder de gamle drenge

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning