Ingen kender prisen på den sidste olie. Og derfor ved ingen endnu, hvad den reelle pris bliver for det energiforlig, som S-R-SF er ved at forhandle på plads med Venstre. De beløb, der slynges rundt i debatten, er reelt gummital, som kan vrides og vendes efter forgodtbefindende.

Hvis olieprisen stiger voldsomt i de kommende årtier, er det en god forretning at omstille til vedvarende energikilder. Så bliver det billigere for danskerne at have bygget havvindmølleparker, biogasanlæg og jordvarmeanlæg. Men hvis olieprisen omvendt falder, ja, så skal danskerne betale en ekstraregning.

I virkelighedens verden har det karakter af kreativ bogføring, når Venstre hævder at have »gjort regningen mindre«, ved at få den officielle pris sænket fra 5,6 mia. kr. til 3,9 mia. kr. Beløbet bygger på ekstremt usikre fremskrivninger og prognoser, så det kan ende med at gå mange veje.

Umiddelbart kan det undre, som tidl. statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) også påpeger i et debatindlæg i dagens Politiken, at den lavere pris »ikke har haft nogen betydning for indholdet«. Men forklaringen er altså, at omkostningerne afhænger af den globale prisudvikling på energi, som svinger turbulent.

Kernen i forhandlingerne er således ikke det elastiske beløb, men derimod de konkrete initiativer, der kan føre frem til, at Danmark snart får den måske mest ambitiøse klimapolitik i verden. Men tankevækkende nok er det ikke praktisk klimapolitik, der skaber overskrifter. Den vedvarende strøm synes at være gået af klimadebatten.

Forhandlingerne ses mere som en parlamentarisk generalprøve på de langt mere kontroversielle arbejdsmarkedsreformer, som S-R-SF vil forsøge at forhandle på plads i løbet af 2012: Om regeringen kan skabe brede forlig med Venstre, eller om regeringen må regere på Enhedslistens nåde.

Lige nu står det taktiske spil mellem på den ene side Venstre, der vil blokere for bl.a. jordvarmeanlæg i Udkantsdanmark og en ekstra havvindmøllepark, og på den anden side Enhedslisten, der vil have den store grønne pakke. Regeringen forsøger efter bedste evne at gyde olie på vandene.

Forliget skal dog ikke bedømmes på hverken gummitallenes størrelse eller partiernes taktiske spilfægterier. Hvis det lykkes for regeringen at forpligte et bredt flertal i Folketinget på en konkret energiplan, der reelt fører til, at Danmark udleder 40 procent mindre CO2 i 2020, vil S-R-SF endelig kunne siges at have gjort en forskel. Men vær på vagt for den varme luft i metermål.