For generationen, der voksede op i 1970’erne med kasserollehår, træskostøvler og unisex-dukker – og som i dag er blevet småbørnsforældre – virker det eksotisk at opleve, hvor prinsesselyserødt og superhelteblåt tidens børn klæder sig ud.

Den stadig skarpere kønsopdeling mellem drenge og piger, mellem lille-hr.-hakkebøf og mini-fru-hakkebøf, er en fremmed verden for alle os, der først for alvor opdagede kønnet, da puberteten muterede vores kroppe.

I dag når rollingerne ikke engang at rejse sig fra pottetræningen, før kønsrollerne står parat: Seneste påhit er Kvicklys tilbud om fastelavnstønder i pink eller lyseblå, så børnene kan deles op i to køer til tøndeslagningen, iklædt prinsessekjoler eller action-udstyr: »Det er en oplagt mulighed at lave drenge- og pigerækker, når man ønsker at slå katten af tønden«, nåede Kvicklys direktør Jesper Fauerholt at udtale, inden kønskampen blev antændt, og næstformand for pædagogerne i BUPL, Birgitte Konradsen, var ude og advare imod at »påvirke børn med stereotype forestillinger om kønsroller«.

Tøndefejden kommer lige i kølvandet på den store Legokrig, hvor alverdens feministiske fraktioner har diskuteret legetøjsfabrikantens nye serie med særligt lyserødt plastik til piger. Dengang trådte ligestillingsminister Manu Sareen (R) – til morskab for mange – ind i debatten og erklærede som éen af sine første embedshandlinger: »Det er ærgerligt, at Legos unikke og inspirerende legetøj nu er med til at tegne så traditionelle kønsroller, som de gør med Lego Friends«.

Heldigvis blev kønsdebatten spredt bredere ud i ugens løb. Foreningen Sex & Samfund lancerede sin årlige ’Uge Sex’-seksualundervisningskampagne, der her i 2012 har fokus på kønsroller blandt børn, under titlen ’Køn betyder noget’.

Overalt i landet har skoleklasser diskuteret, hvorfor piger, som har kysset mange – ifølge en ny undersøgelse – bliver opfattet som »billige«, mens drenge, der gør det samme, er »seje og overlegne«.

Undervisningsmaterialet rundede også Christiansborg, hvor en række politikere blev skolet i ungdommelig kønsdebat: »Jeg havde forestillet mig noget med agurker og kondomer, men det var noget helt andet,« udtalte en forundret Lotte Rod, nyvalgt radikalt folketingsmedlem.

Forundrende var i hvert fald flere af de andre resultater fra den undersøgelse, som Sex & Samfund har lavet blandt skolelærere. Noget kunne nemlig tyde på, at det lyserødte/lyseblå verdensbillede slet ikke er så fremherskende blandt nutidens unge, i hvert fald ikke blandt piger.

Opsigtsvækkende nok er det kun tre procent af lærerne, som har oplevet en eller flere skoleelever give udtryk for, at »rigtige piger går med kjole«, og blot seks procent, som har hørt børnene snakke om, at »rigtige piger går ikke til fodbold«.

Til sammenligning er der langt mere fasttømrede forventninger til drenge. Her nikker 37 procent af lærerne til udsagnet om, at »rigtige drenge går til fodbold«, og 30 procent til forventningen om, at »rigtige drenge går med bukser«.

Som en del af kampagnen mindes Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen i en video, dengang hun arbejdede i en børnehave og oplevede »fædre gå amok«, hvis deres drenge gik rundt i kjoler: »De var forargede og mente, at så var man ikke en rigtig dreng. I det hele taget er de ret stereotype opfattelser af, hvad der er en rigtig mand og en rigtig kvinde, med til at begrænse os alle som mennesker«.

Spørgsmålet er dog, om moderne børn ikke evner at skelne. Om ikke andet når det gælder det engang ’svage køn’, pigerne. Som undersøgelsen tyder på, er gruppepresset størst blandt drenge i dag.

Hvis man skulle være i tvivl om den nye kønsbalance, er der et godt grin at hente i ugens mest bizarre indslag i kønsdebatten, fra en anonym amerikansk mand, Roosh, der har gjort det til sin mission i livet at advare udlændinge mod at have sex med de mandhaftige, bukseklædte og alt for selvsikre danske kvinder.

Hans blogindlæg, ’Danish Girls Are The Most Masculine in the World’, som blev delt flittigt på Facebook, er ét langt smædeskrift mod »de androgyne og robotagtige kvinder« her i Danmark: »Jeg overdriver næsten ikke, når jeg siger, at jeg har lært at blive en stærkere mand ved at efterligne danske kvinder,«, skriver Roosh, der har udgivet håndbogen ’Don’t Bang Denmark’ (’Knep ikke Danmark’).

Den amerikanske machomand fremstår ufrivilligt morsomt som en dinosaurus, der er kortsluttet i forsøget på at afkode en ny generation af selvbevidste skandinaviske blondiner, der efter humør kan danse rundt i både flade sko og høje stiletter.

Han fortsætter: »At tale med en dansk pige har samme effekt som at dyppe din pik i en kold swimmingpool«.

Roosh er chokeret over, hvor venstresnoede de danske studiner er, og advarer alle udlændinge, der skulle føle sig fristede af fantasien om de frigjorte og grænsesøgende kvinder i Norden: »Tag det mest venstreorienterede vrøvl, som du hørte på universitetet, og gang det med halvtreds, så får du en fornemmelse af, hvad du kommer til at høre i Danmark«.

At dømme efter den forgæves sexturist fra Amerika er behovet for at bekymre sig om den lyserøde undertrykkelse af de danske piger ikke længere så påtrængende. Til gengæld kan man godt frygte for danske drenges muligheder for at sprede deres Y-kromosomer, hvis alt for mange holdes fast i den samme tidslomme, som bloggeren Roosh er blevet spærret inde i.

Men måske er hemmeligheden bag den danske far-mor-børn-leg, at de danske kvinder slet ikke har noget alternativ.

Eller som David Jacobsen Turner skrev i Weekendavisen i går i en kommentar til Roosh-fænomenet: »De danske kvinder bliver belønnet med de eneste mænd i verden, som kan håndtere dem«.