Trafikpolitisk er regeringens nye udspil lige så impotent, som de tre partier, der står bag. Den offentlige transport vil hverken blive bedre eller billigere, kun lige så forsnøvlet og uforholdsmæssig dyr som i dag. I bedste fald vil billetpriserne blot kunne fastholdes på et i forvejen ekstremt højt niveau.

Så sent som i januar fik klippekortene en hak opad - for 10. år i træk. De 500 mio. kr., som S-R-SF nu har fundet som en kompensation for den opløste betalingsring, rækker ikke til meget mere end at indføre et prisloft på billetpriserne. Ikke ligefrem en revolution.

Hovsa-løsningen vil hellere ikke accelerere den kollektive transport. Med ekstra årlige investeringer på 500 mio. kr. - som skal smøres tyndt ud over hele landet - vil der heller ikke for alvor blive råd til at investere i nye letbaner, flere metrolinjer eller f.eks. en havnetunnel.

Eksempelvis koster det 2,9 mia. kr. at bygge den lille metro-forgrening til Nordhavn, som netop er gået igennem. Så selv hvis de ekstra penge blev investeret alene i København vil det kun betyde, at pendlerne ville kunne se frem til en ny metrostation cirka hver sjette år.

De grundlæggende trængselsproblemer omkring København - at alt for mange pendlere bruger alt for meget tid frem og tilbage til arbejde, mest i kollektiv transport, mindre i biler - vil den nye plan ikke ændre på. Folk vil stadig skulle betale nogenlunde lige så meget for at blive forsinkede dagligt.

I USA bliver der ofte gjort grin med offentlige byggeprojekter, der fører ud i ødemarken, såkaldte 'bridges to nowhere'. Efter måneders farce, hvor regeringspartierne har udstillet deres interne strodigheder for åbent tæppe, er S-R-SF landet på en panikløsning, der minder om en enkeltbillet til ingenting.

Det nye udspil er kun marginalt bedre end den rundtossede betalingsring, som S og SF aldrig fik motiveret, og som R modarbejdede fra begyndelsen.

Hvis regeringen ikke snart fremlægger en langt mere ambitiøs satsning på en acceleration af adgangene til København, vil trafikpolitikken også kunne krydes af som endnu et af de områder, hvor regeringspartiernes vælgerne ikke fik en ny politik efter valget.

Processen omkring betalingsringen har udstillet regeringstoppen som en flok dilletantiske og intrigante kommunalpolitikere, der kæmper internt uden at have et større perspektiv for øje. Resultatet er desværre blevet derefter.