Vælgerne higer og håber, men ingen har kunnet finde en rød tråd i S-R-SF-regeringens første måneder.

Ét simpelt budskab står dog tilbage, som alle ministre har bakket om med en ellers fraværende lidenskab: Renten skal holdes lav – til gavn for de gældstyngede boligejere. Og missionen er lykkedes.

Mens Sydeuropa er synket ned i dyb depression, søger store mængder af kapital mod Danmark. I går sænkede Nationalbanken udlånsrenten til 0,6 procent, og Realkredit Danmark tilbød straks 30-årige lån til en historisk rente på 3 procent.

Hvor naive sjæle måske ville have forventet, at en socialdemokratiskledet regering ville måle sig selv på evnen til at skabe nye job og få flere unge gennem uddannelser, er renteniveauet i dag blevet selve statsræsonnen. Og modsat nedturen på jobmarkedet har S-R-SF-regeringen konjunkturerne med sig på pengemarkedet:

Sammen med Tyskland og andre nordeuropæiske lande profiterer Danmark af pengeflugt fra Sydeuropa.

Deres nød er blevet boligejernes brød. På samme måde som Tyskland har tjent tykt på, at euroen har givet Europas største industrination en væsentligt lavere valutakurs og dermed konkurrenceevne – end de ville have haft med en fortsat D-mark – profiterer Nordeuropa nu af gældskrisen i syd. Og gevinsterne indkasserer boligejerne. Præcist som planlagt.

Den danske kronekurs ville også stige, hvis fastkurspolitikken blev opgivet.

I et kortsigtet perspektiv bør det ikke undre, at tyske og danske politikere er imod ideen om fælles euroobligationer, der ellers kunne være med til at trække Sydeuropa i gang. Det politiske mål er nemlig ikke højere beskæftigelse, men derimod fortsat lave boligrenter. Social tryghed er erstattet med rentetryghed.

Villavisionen regerer – på tværs af det politiske spektrum. Trods forlydender om, at S-R-SF-regeringen i sit nyt udspil til skattereform, der fremlægges på tirsdag, lægger op til at reducere rentefradraget, har villaejerne i Danmark absolut intet at frygte.

Alle de store partier støtter i dag dogmet om, at boligejernes økonomi ikke må belastes. Den beskedne justering, som regeringen nu åbner op for, vil næppe trække flere penge op af de velplejede græsplæner på forstædernes villaveje.

Ingen af de tre regeringspartier tør længere tale om f.eks. at hæve ejendomsværdibeskatningen, hvilket ellers ville være mere socialt retfærdigt, da et sådant indgreb ville ramme dem, der ejer de dyreste huse – og ikke nu blot dem, der skylder mest.

Alle de kritikere, der nu himler op om, at de røde vil til at brandbeskatte boligejerne, har også misforstået, hvad der er S-R-SF-regeringens reelle projekt.

Boligejernes tryghed og stabilitet er fællesnævneren for trekantsregeringen.

Regeringen udstiller selv sine prioriteter i Økonomisk Redegørelse, der blev offentliggjort i går. Her fremhæves den lave rente igen og igen som regeringens største – og eneste – trumfkort: »Det rekordlave renteniveau skønnes isoleret set at indebære opretholdelse af i størrelsesordenen 45.000 job i 2013«.

LÆS OGSÅThorning: Vi har ikke gjort det dyrere for boligejerne

Til sammenligning hævdes den såkaldte kickstart kun at have fremrykket op mod 8.000 job.

Regnestykket i gårsdagens Økonomisk Redegørelse kan måske være med til at forklare den danske regerings modvilje mod at finde europæiske svar på krisen.

Hvis beregningerne står til troende, vurderer S-R-SF tilsyneladende, at Danmark har mere at vinde ved at fastholde Sydeuropa i en sump af gæld og deraf følgende lavere rente i Danmark frem for at medvirke til at øge investeringsniveauet i Europa, så de millioner og atter millioner af ledige unge kan komme i job.

Prisen ville være, at danske boligejerne i en periode kunne risikere at betale en mere reel rentesats. Men Danmark kan ikke leve af kapitalflugt fra Sydeuropa i længden.

S-R-SF er allerede endt som den regering, der – modsat selvforståelsen – har ageret mest nationalistisk og kortsigtet, siden Danmark trådte ind i EF i 1973.

Modviljen mod at gå med i spidsen for at finde solidariske løsninger, der på én og samme løfter investeringerne i job og spreder omkostningerne ud på alle lande, f.eks. i form af euroobligationer, vil stå tilbage som eftermælet for Danmarks formandsperiode her i foråret 2012.

Statsminister Helle Thorning-Schmidts udflydende bortforklaringer i forbindelse med EU-vækstopmødet i onsdags viser desværre, at S-R-SF-regeringen hellere vil gamble på fortsat nedtur i Sydeuropa end på en fælles indsats, der kan skabe nye job – og derved trækker hele økonomien i gang på et bæredygtigt grundlag.

Dansk Folkeparti kunne ikke have udtænkt en lige så kortsigtet og derfor uansvarlig politik, som S-R-SF fører i Europa.