Ydmyg aldrig dit støtteparti offentligt. Så enkelt lyder første læresætning for en mindretalsregering. Men skaden er sket.

Skatteforliget har udviklet sig til et blodbad i rød blok, som vil vare hele sommeren. Raseriet i Enhedslisten og frustrationerne hos de allersidste SF’ere vil fortsætte med uformindsket styrke. Så meget desto værre er det for regeringstoppen, at S-R-SF’s videre skæbne afhænger af Enhedslistens nåde.

Her er en lille analyse af det usandsynlige scenarie C, hvor S-R-SF-regeringen drejer mod venstre og pludselig giver indrømmelser til Enhedslisten - som kun er ét af mindst to andre muligheder: Scenarie A, hvor S-R-SF erobrer midten, eller Scenarie B, hvor de radikale går i regering med V og K.

De borgerlige partier vil med garanti ikke redde S-R-SF ved efterårets finanslovsforhandlinger. Ved den først givne lejlighed vil tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tværtimod udløse et valg - hvor Venstre står til en historisk sejr. Finansminister Bjarne Corydon (S) må derfor forberede sig på at skulle finde flertal sammen med Enhedslisten – eller eventuelt Dansk Folkeparti.

Vennerne fra skatteforliget skal sosserne ikke regne med. Spørgsmålet er naturligvis, om den aktuelle vrede er så dyb hos Enhedslisten, at et kompromis om finansloven for 2013 slet ikke er muligt. Lad os alligevel forsøge at lege med tanken om, at S-R-SF rækker ud til støttepartiet.

Enhedslisten er eneste mulighed for at opnå tiltrængt goodwill hos alle de skuffede kernevælgere. Hvis S-R-SF ønsker at få gennemført nye grønne, uddannelsesmæssige eller sociale tiltag skal ikke alene stemmerne, men også idéerne komme fra Enhedslisten. SF er brændt sammen, og tæller efterhånden så få vælgere, at de interne fløjkrige er ligegyldige.

Sidste gang Socialdemokraterne var lige så afhængige af venstrefløjen som nu, under det røde kabinet 1966-1967, endte det ulykkelige samarbejde dog i en sprængning af SF – med udskillelsen af Venstresocialisterne. Dengang kunne og ville Socialistisk Folkeparti ikke gå på kompromis med deres høje idealer.

Situationen er mildest talt anderledes i dag: Det nye hyper-pragmatiske SF er allerede knækket under det magtens åg, som tidligere udenrigsminister Per Hækkerup (S) forudså og håbede på i sin tid. SF spiller absolut ingen indholdsmæssig rolle i S-R-SF-samarbejdet, og har endnu ikke sat sit præg på noget som helst.

Kollapset for SF betyder, at det ingen forskel gør om partiet spaltes i et eller flere fraktioner. Efter skatteforliget virker SF som et spøgelse. Men Enhedslisten har i dag overtaget SF's gamle rolle. Og spørgsmålet er nu, hvor langt Liste Ø's kaotiske hovedbestyrelse vil være med. Det bliver ikke svært for Det Radikale Venstre at fremprovokere en situation, hvor folkene fra Danmarks Kommunistiske Parti melder pas.

De kræfter i Enhedslisten, der kæmper for at gøre Liste Ø til et parti, der formår at veksle popularitet til konkrete resultater for de svageste, har lidt et voldsomt nederlag med S-R-SF’s tilvalg af de borgerlige. Så selv hvis det skulle lykkes at lande nogle få og små forlig med Enhedslisten her i 2012 og måske ind i 2013, taler historie for, at det - igen - bliver en kort fornøjelse for det røde kabinet. Ledelsen hos Socialdemokraterne ønsker ganske enkelt ikke at føre venstreorienteret politik.