Kødets opstandelse.

Intet mindre.

De slagne, ydmygede og dødsangste socialdemokrater, der i voldsomt tal troppede op til koncerten med ’The Boss’ for nøjagtig en uge siden, blev løftet op i en kødelig ekstase – en ud af kroppen-oplevelse, som har sat sig i deres kropssprog.

Bruce Springsteen har forvandlet socialdemokraternes dødsmesse til en genoplivende gospel. For en tid.

Foran Orange Scene på Roskilde Festivalen blev de genfødte sossere anført af justitsminister Morten Bødskov (S), der sågar blev inviteret op i nærheden af scenen. De sidste tropper i den socialdemokratiske bevægelse dansede rundt i fælles forløsning; i en tilstand af fornyet kald.

Gruppeformand Henrik Sass Larsen (S) var ikke sen til at vise en ny attitude – og har som første socialdemokrat oprigtigt forsvaret det udskældte regeringsprojekt.

LÆS MEREEksperter: Terrieren Sass vil bringe S ud af krisen

Den 62-årige Bruce Springsteen står tydeligvis for sosserne som en helgen, der minder om, hvad dancehall-dronningen Natasja var og er for Enhedslisten – et soundtrack, der sætter strøm til de uudtalte lidenskaber under politikken.

Pludselig, som en hyrde i natten, stod en mand i slidte jeans og forkyndte arbejderklassens frelse. Vækkelsesprædikanten ’The Boss’ kombinerer en dyb social indignation med en bred solidaritet – og får det hele til at skumme op i en omgang »fadølshygge med lav alkoholprocent«, som Ekstra Bladets Thomas Treo skrev i den eneste kritiske anmeldelse.

Med numrene fra det seneste album, ’Wrecking Ball’, fremmanede Springsteen igen og igen minderne om de døde, de ledige – og de frafaldne vælgere.

Omklamringen af den sidste ’working class hero’ fra New Jersey blandt danske socialdemokrater er bestemt ikke et nyt fænomen.

Tidligere overborgmester i København, Ritt Bjerregaard (S), har gjort et stort nummer ud af at blive fotograferet i en ’Tougher Than The Rest’-jakke. Så sent som i marts skrev justitsminister Morten Bødskov en sentimental kronik i Jyllands-Posten, hvor han spandt en ende over, at Springsteen skulle spille i netop Roskilde, tæt ved den krakkede Roskilde Bank:

»Der kan synes langt fra Wall Streets groteske grådighed til Dyrskuepladsen i Roskilde. Og alligevel ikke. Det var her i Roskilde, den danske finanskrise tog fart«.

De genfødte sossere har blot et lille problem: Forløsningen er ikke gengældt.

Tværtimod. Bruce Springsteen, der i 2008 støttede Barack Obama på kampagnesporet, har mistet troen på netop den form for konservativ økonomisk politik, som også S-R-SF-regeringen fører her.

LÆS OGSÅBruce Springsteen: Jeg støtter stadig præsident Obama

I de forladte industriområder, som Bruce Springsteen sætter rørstrømske lydbilleder på, venter de arbejdsløse vælgere stadig på at mærke den positive forskel ved Obama og Thorning-Schmidt.

Paradokset for de danske socialdemokrater er, at Springsteen har forvandlet sig selv til lyden af netop de socialt indignerede kritikere, som nu vender socialdemokraterne ryggen:

»Jeg havde forventet en mere aktiv jobskabelse, hurtigere, og jeg havde håbet, at flere mennesker ville være blevet hjulpet, og flere tvangsauktioner stoppet«, udtaler Springsteen om Obamas første præsidentperiode. Begejstringen er væk. Håbet skuffet. I år vil han ikke føre kampagne for Obamas genvalg.

Vreden mod den yderste venstrefløj er heller ikke en del af hans sætliste.

I skarp modsætning til Socialdemokraternes angreb på Enhedslisten hylder han mobiliseringen ude på venstrefløjen:

»Occupy Wall Street-bevægelsen har skabt politisk rum for forandring, og de er lige startet. Det er noget, som hverken fagbevægelsen eller de progressive politikere, vi end måtte have i kongressen, kunne have gjort. De flyttede debatten til at handle om, hvad der egentlig er sket i de sidste 30 år«, sagde Bruce Springsteen, da han åbnede sin europaturné i det kriseramte Spanien:

»Et af spørgsmålene eller formålene med min musik var at spørge, hvor raseriet over, at så mange mennesker har mistet deres hjem og job, blev af?«.

Spørgsmålet bør også besvares af de genfødte sossere, som måske føler sig opstemte over koncerten, vækkelsen og ugens angreb på Enhedslisten.

LÆS DEBATEn god socialdemokrat stemmer på Enhedslisten

For ærligt talt: Hvor er raseriet blevet af? Hvorfor hører man ingen vrede over alle de lukkede fabrikker og bankkrakket i Roskilde?

Truslen mod livsgrundlaget for stadig flere borgere kommer trods alt ikke fra venstrefløjen. Men måske er genfødslen allerede gået i sig selv?

Det virker i hvert fald ikke, som om de newborn-sossere endnu har forstået alvoren – hverken i sangteksterne eller i vælgernes hverdag.