Med et lille års forsinkelse er partierne, som står bag S-R-SF-regeringen, begyndt at formulere vage, men egne svar på krisen.

Bevares, endnu ikke med en klar overbevisning og kraft, som vælgerne ligefrem vil kunne mærke i hverdagen.

Men forud for finanslovsforhandlingerne, der begynder med regeringens fremlæggelse af forslaget for 2013 nu på mandag, er de fire partier, som først blev døbt ’F-A-RV-EL’-koalitionen, ved at komme tilbage til et punkt, hvorfra de måske kan forsøge at begynde helt forfra.

Og skabe en ny start for sig selv og Danmark med en økonomisk politik, der tager afsæt i en virkelighed, hvor 12 procent af danske unge er arbejdsløse.

I ugens løb lancerede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) først en akut tiltrængt ’ungepakke’ med potentiale til at skaffe arbejde til over 6.000 unge gennem jobrotation med ældre i efteruddannelse. Endelig er regeringen kommet med et offensivt udspil, der konfronterer et af de mest alarmerende samfundsproblemer med konkrete tiltag, der vil øge den direkte efterspørgsel efter unge.

LÆS OGSÅMette Frederiksen: »Der er risiko for, at vi taber nogle på gulvet«

Og i går fulgte Enhedslisten op med krav om dels at gentage ordningen med uddannelsesorlov fra 1990’erne, som en kompensation for stramningerne i dagpengeperioden, dels forslag om en grøn jobplan, der skal fremskynde investeringer i ny teknologi og energibesparelser.

Begge to forslag fra Enhedslisten kan få en betydelig beskæftigelseseffekt.

Erfaringerne fra Nyrupregeringen – som i tiltagende grad bruges som S-R-SF’s idébank – viser, at en kombination af dagpengereformer og en uddannelsesorlov kan skabe 9.000 job; og en grøn jobplan op mod 20.000 nye produktionsjob.

LÆS MEREEnhedslisten kræver grøn jobplan til ti millarder

I en situation, hvor den borgerlige opposition ikke har andet end polske lønninger og ideologisk bragesnak at byde på, er det dobbelt opløftende, at S-R-SF-regeringen selv er begyndt at tage den stigende ungdomsarbejdsløshed alvorligt med tiltag, der rent faktisk vil skabe efterspørgsel efter arbejdsløse, og at Enhedslisten samtidig presser på for at øge efterspørgslen efter ledig arbejdskraft endnu mere, frem for som tidligere at kræve højere og længere overførselsindkomster.

Især Enhedslistens konstruktive tilgang er værd at bemærke, ikke mindst efter sommerens ekkoer af revolutionsromantik: Kravene fra den yderste venstrefløj åbner for, at S-R-SF kan forhandle en finanslov på plads med Enhedslisten, der målt med alle tænkelige og borgerligt-programmerede computermodeller kan blive mere ansvarlig, end hvad VKO-blokken nogensinde formåede i 00’erne.

Ideen om at lade folk rotere rundt på jobmarkedet, så de ældre opkvalificeres, mens de yngre får fodfæste, er en oplagt videreudvikling af den danske model.

Balancepunktet bliver, om Det Radikale Venstre har mod og selvindsigt nok til at erkende, at kursen i de første ti måneder har været skæv. Om økonomiminister Margrethe Vestager (R) er parat til at erkende, som hendes forgænger Marianne Jelved ærligt har udtalt, at den økonomiske politik skal gentænkes, så flere ledige kan komme ud i konkrete job.

Gennem de første ti måneder har S-R-SF-regeringen været mest optaget af at tømme skufferne i ministerierne for gamle planer og gjort alt for at videreføre »VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand«, som det hedder i regeringsgrundlaget. Men som fire S-topfolk skrev i Kroniken i mandags, var VK-regeringens kurs ikke ansvarlig op gennem 00’erne, og næppe heller i dag.

LÆS KRONIKSocialdemokraterne er bedst for Danmark

Derfor er det tid til at besinde sig på et kursskifte; en ny og både socialt og økonomisk afbalanceret politik, der prioriterer folks mulighed for at ernære sig selv og leve som myndige borgere over alt andet.

Uanset hvor mange gange topministrene siger det – med dybe panderynker og pastoral stemmeføring – har S-R-SF ikke ført en socialt ansvarlig kurs. Endnu.

Åbningen fra Enhedslisten – som nu ikke længere kræver dagpengereformen rullet tilbage – skaber dog håb om, at flertallet i Folketinget kan bruge efteråret til at koncentrere kræfterne om målrettet at øge efterspørgslen efter arbejdskraft.

Forslaget om en grøn jobplan kan blive det vigtigste element, og måske også det mest kontroversielle, da de borgerlige partier på forhånd har besluttet sig for, at politikere kun kan spare sig – og ikke investere sig – til job i nye vækstbrancher.

De første ti måneder viser, at alt kan gå galt; at regeringen kan smelte sammen.

Forventningerne til regeringen er historisk lave. Men for første gang er der tegn på, at S-R-SF sammen med Enhedslisten har ideer til at ville begynde at føre en aktiv jobpolitik.

Måske vil det ikke ske, men det er ikke længere helt umuligt.