Kun veteranerne manglede, da finansminister Bjarne Corydon (S) forleden trådte handlekraftigt frem og proklamerede, at »problemet er løst«. Som et remake af et gammelt nyhedsklip kundgjorde Danmarks kassemester, at krigen er slut.

I kampen om dagpenge har S-R-SF-regeringen og dens allierede på arbejdsgiversiden sejret.

LÆS OGSÅDen offentlige jobkarrusel og ny Anker Jørgensen-økonomi

Koreografien er afprøvet før: Om bord på hangarskibet ’USS Abraham Lincoln’ indtog USA’s 43. præsident, George W. Bush, 1. maj 2003 talerstolen og bekendtgjorde, at »i kampen om Irak har USA og vores allierede sejret«.

Lige bagved blafrede et kæmpe ’Stars and Stripes’-banner: ’Mission Accomplished’. Iført pilotuniform lod han sig også forevige sammen med de kamptrænede soldater.

Efter årelangt kaos, ørkesløse guerillakampe og yderligere tusindvis af dræbte amerikanske soldater måtte præsident George W. Bush dog til sidste erkende, at det glade budskab »var en fejl«, der havde »skabt et indtryk af, at krigen var slut«.

Samme erkendelse vil ikke nødvendigvis indfinde sig på Slotsholmen.

LÆS OGSÅEksperter underkender regeringens jobløfte

Lige nu virker S-R-SF’s reelle magtjunta, økonomiminister Margrethe Vestager (R) og finansminister Bjarne Corydon (S), tilfredse med business-as-usual, kreativ kassetænkning og parlamentariske tricks. De virker til at tro, formentlig oprigtigt, at beskæftigelsen stiger af sig selv.

Men den nye ’akutpakke’ vil næppe mindske antallet af dagpengemodtagere, og da slet ikke det stigende antal af arbejdsløse og underbeskæftigede, som enten er på kontanthjælp eller står helt uden for arbejdsstyrken.

I bedste fald vil S-R-SF-regeringens nye aftale med arbejdsgiverne skabe tiltrængt rotation, hvor enkelte langtidsledige a-kasse-medlemmer blot får et lille forspring i køen.

Reel jobskabelse er derimod, hvad der er akut brug for: offensive initiativer, der øger efterspørgslen efter arbejdskraft, ikke blot oversolgte pakker og selvglæde.

LÆS OGSÅAkademikere: Akutpakke er solidarisk

I værste fald vil akutpakken – og kaptajn Corydons ord om, at »problemet er løst« – stå i vejen for en langt mere påtrængende erkendelse af, at S-R-SF-regeringens aktive jobindsats er alt for impotent.

Efterspørgslen efter arbejdskraft er ganske enkelt for svag i dagens Danmark.

De få og spredte initiativer, der foreløbig er fremlagt med udkastet til finansloven for 2013, er ikke nok til at bryde den onde spiral, hvor stadig flere skubbes ud i kronisk ledighed og social utryghed.

Udviklingen i resten af Europa skaber ikke store forhåbninger om, at nedturen snart vil vende. Den sparedoktrin, som borgerlige politikere har fået gennemtrumfet som i en undtagelsestilstand, har svækket økonomierne i EU voldsomt.

Herhjemme forsøger regeringstoppen at gøre et stort nummer ud af, at forskellige vedligeholdelsesprojekter, f.eks. af Mønbroen, er med til at pumpe ekstra penge ud i samfundet – og at S-R-SF-regeringen derfor gør mere end andre lande.

Realiteten er blot, at der bliver flere borgere, der forsørges af det offentlige.

LÆS OGSÅOverblik: Her er hovedpunkterne i aftalen om akutjob

hovmodet i regeringstoppen, når det gælder viljen til at øge efterspørgslen efter privat arbejdskraft, kan forklares, om end ikke undskyldes. Forklaringen er ganske simpelt, at ingen presser på.

Efter en løssluppen og helt uansvarlig offentlig forbrugsfest op gennem 00’erne mener de borgerlige partier ikke længere, at staten kan skabe job med investeringer.

De slet skjulte skurke er dog venstrefløjen. Både Enhedslisten og Vilhelmsens venner i SF fokuserer al kraft på at forlænge og øge offentlige ydelser, men glimrer i fraværet af konkrete ideer, der kan skabe private job og dermed vride flere mennesker fri af overførselsspindelvævet.

Langtidsparkeringen af hundredtusindvis af borgere på passiv forsørgelse er venstrefløjens største klasseforræderi.

Over hver femte voksne dansker står i dag helt uden for arbejdsmarkedet, og ’udenforskabet’ er blot vokset år for år.

Forestillingen om, at høje og lange offentlige ydelser skulle være indbegrebet af velfærd og progressiv solidaritet, er et blændværk, der i årtier har fastholdt en stigende underklasse i et fornedrende afhængighedsforhold til myndighederne.

LÆS OGSÅStor aftale om akutjob accepterer forskelsbehandling

Venstrefløjens fetichisme for overførsler er lige så perspektivløst som de borgerliges nedskæringer.

Fra første færd, hvor den tyske jernkansler Bismarck begyndte at sløve pjalteproletariatet med små almisser og nådsensbrød, har det været en konservativ kongstanke at holde sociale spændinger nede med overførselsindkomster.

Hvis folk på venstrefløjen tror, at offentlige ydelser er en socialistisk idé, er de blevet fuppet grundigt.

I tomrummet mellem venstrefløjens bismarcksklumper og højrefløjens skrivebordstænkning, der er slået fejl i resten af EU, er det ikke svært at forstå, hvorfor finansministeren er blevet ramt af arrogance.

Men kaptajn Corydon kan hurtigt stå tilbage som tragikomisk Bush-klon, hvis S-R-SF ikke snart tør investere i job.