Selv om det ligeledes i vort broderland er agurke- og OL-tid, har sommeren således også budt på opsigtvækkende og seriøse politiske udspil.

Blandt andet det offensive forslag til redning af euroen, som de tyske socialdemokrater fremlagde i begyndelsen af august.

Udspillet er interessant af flere årsager – også her i kongeriget.

Den vigtigste er, at euroens overlevelse stadig er en klar forudsætning for fremgangen i dansk økonomi og dermed for danske arbejdspladser.

Men udspillet er også væsentligt, fordi det viser, at vi trods krisen i Europa stadig har et land, hvor et parti i opposition, der gerne vil tilbageerobre regeringsmagten ved næste års forbundsvalg, tør bruge noget så upopulistisk som euroen og det europæiske projekt som platform for sin kommende kampagne.

Det er ganske enkelt imponerende.

Ikke mindst fordi der i dagens Tyskland er en noget behersket begejstring for den fælles valuta; en måling i Bild am Sonntag i juli viste således, at 51 procent vil have D-marken tilbage. En måling, man måske ikke skal tillægge den største betydning, al den stund tyskerne de senere år har fået tudet ørene fulde af den meget ensidige historie om, at Tyskland betaler for andre europæeres overforbrug, og at de selv har haft få fordele ved euroen.

LÆS OGSÅFlertal af tyskerne vil af med euroen

Alle seriøse økonomiske analyser viser således, at Tysklands eksportboom og økonomiske fremgang de sidste 10 år skyldes tysk deltagelse i euroen.

Men i stedet for at fokusere på euroens betydning for Tysklands økonomiske mirakel har den brede folkelige fortælling været, at det er de tyske skatteborgere, der betaler for de sydeuropæiske landes frås.

Det er naturligvis ikke helt forkert. Men den noget ensidige fortælling har gjort det uhyre vanskeligt for Angela Merkel at overbevise tyskerne om, hvorfor der nu skal helt andre boller på den europæiske suppe for at redde euroen – til tyskernes egen fordel.

Denne svaghed i Merkels strategi udnytter SPD nu. De har omsider turdet lancere det, som alle internationale iagttagere har ventet længe på. Og som – ser det ud til – går ’full monty’ på euroen.

Men hvad er det så egentlig, SPD vil?

SPD foreslår på baggrund af en rapport forfattet af bl.a. den verdenskendte tyske filosof Jürgen Habermas, at man går langt mere offensivt til værks mht. krisehåndtering. Rapporten understreger, at fordi Tyskland selv har haft så uendeligt store fordele ved euroen, er en opløsning af samarbejdet fuldstændig udelukket.

LÆS DEBATVi er Europa!

Derfor er en fælles gældshæftelse (eurobonds) med Tyskland som anker heller ikke noget skræmmebillede, men den eneste rigtige løsning. Det betyder ikke, at de sydeuropæiske lande så skal droppe reformkursen og nyde godt af de lavere renter, en fælles hæftelse automatisk vil medføre.

Tværtimod skal eurobonds ledsages af en finans- (og naturligvis bank-) union, der kan sikre, at den såkaldte konditionalitet opretholdes. Sagt på dansk: Man skal have en fælles europæisk finansminister, der har hånd i hanke med de offentlige budgetter i eurozonelandene. Herudover taler forslaget også om fælles skatteregler.

SPD er imidlertid godt klar over, at en finansunion vil betyde suverænitetsafgivelse, og at en ændring af den tyske grundlov kan blive nødvendig.

Derfor foreslår man noget så radikalt i en tysk sammenhæng som en folkeafstemning. Selv om flere tyske iagttagere slår syv kors for sig ved tanken om en folkeafstemning, skræmmer dette tilsyneladende ikke SPD, der er mere optaget af at signalere, at de sætter alt på et bræt for at få en stabil og varig løsning på euroens problemer.

Senest har mange iagttagere undret sig over, hvad der foregår i den tyske regering under Merkels sommerfravær. Især efter at den tyske centralbankchef, Jens Weidmann, stak en kæp i hjulet for, at ECB-chefen, Mario Draghi, kunne levere den ’Big Bazooka’ til europæisk økonomi, som han lovede i London for et par uger siden.

Her sagde han, at ECB ville gøre alt, hvad der står i bankens magt, for at redde euroen.

LÆS OGSÅKan 'Super-Mario' redde euroen?

Alle ventede, at Draghi ville relancere bankens tidligere initiativ til massivt opkøb i statsobligationer i de økonomisk trængte lande, så renterne kunne komme ned. Det fik den tyske centralbankchef imidlertid sat en stopper for.

Det var dråben, der fik flere til at spørge, om de europæiske ledere – det være sig politikere som centralbankchefer – overhovedet taler sammen! Under alle omstændigheder er det interessant at se, at SPD nu for alvor har fået sin egen offensive politik for euroen.

Det er næsten endnu mere opmuntrende at konstatere, at et centralt tysk parti stadig mener at kunne vinde et forbundsdagsvalg på at være proeuropæisk.