SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Europas nye handlekraft kan give Obama medvind
Godt nyt i Europa er godt nyt for Obamas valgkamp.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
De sidste uges begivenheder i EU har skabt en fornyet tro på fremtiden og på
en mere stabil løsning af krisen.
Håbet om, at Europas ledere nu omsider er blevet enige om, hvordan de
finansielle og økonomiske problemer skal takles, afspejles ikke blot i
markederne, der viser fornyet optimisme, men også i USA, hvor Obamas
præsidentkampagne tydeligvis i måneder har ventet på gode nyheder fra det
europæiske kontinent.
»Europa kan koste Obama valget« har således været en gennemgående overskrift i
mange amerikanske aviser og tidsskrifter det seneste halve til hele år, og
Obama har samtidig desperat forsøgt sig med gode råd til europæerne (selv om
USA i parentes bemærket selv har et enormt offentligt underskud og beskeden
politisk vilje til at gøre noget ved det!).
Det er p.t. uvist, hvilken rolle (om nogen) amerikanerne har spillet i
forsøget på at overbevise især den tyske kansler Angela Merkel om, at Den
Europæiske Centralbank (ECB) skulle påtage sig rollen som det ultimative
bolværk for den fælles europæiske mønt.
Alligevel er det sikkert, at det, der er sket i Europa de forløbne uger, er en
lille revolution, som forhåbentlig bliver et vendepunkt ikke bare for
valutaen, men for europæisk økonomi.
LÆS OGSÅEurozonen er trådt et lille
skridt væk fra afgrunden
Det drejer sig ikke kun om ECB's annoncering af OMT-programmet, hvor man ved
at opkøbe statsobligationer vil presse renterne ned fra de ofte urimelige
højder i visse sydeuropæiske lande, men også om den tyske
forfatningsdomstols blåstempling af den europæiske redningsfond (ESM'en)samt
skitserne til en egentlig europæisk bankunion.
Ingen tvivl om, at især Obama-administrationen hilser denne udvikling
velkommen. Selv om kun ca. 2 procent af den amerikanske eksport går til de
europæiske markeder, så er visse - i valgkampsammenhæng centrale -
amerikanske stater særligt udsatte.
Samtidig handler recessionen i Europa ikke kun om en svækkelse af eksporten,
men også om de emerging markets, som den amerikanske eksport
satser allermest på. Disse er nemlig dybt afhængige af finansiering fra
europæiske banker. Amerikanerne frygter, at denne finansiering falder bort,
hvis krisen i Europa forsætter.
Ser man bort fra alle Romneys bommerter, hver gang han skal kommunikere
offentligt, er et vendepunkt i den europæiske gældskrise derfor næsten den
største gave, Obama kan få så tæt på det amerikanske præsidentvalg.
LÆS OGSÅHvorfor Romneys fortalelse er
vigtig
Samtidig fortsætter europæerne tilsyneladende med at elske USA's første sorte
præsident. En analyse i Transatlantic Trends, som blev offentliggjort for en
uge siden, viste, at hele 75 procent af europæerne foretrækker et genvalg af
Obama, mens kun 8 procent peger på Romney.
Paradokset er imidlertid, at europærernes forelskelse i Obama stort set har
været omvendt proportional med Obama-administrationens begejstring for
europærernes håndtering af krisen. Hvorfor? Fordi den amerikanske regering
først og fremmest ser den europæiske krise som politisk snarere end
økonomisk. Det er en krise, som kun kan løses, hvis det nødvendige politiske
mod er til stede.
Gældskrisen har ifølge Obama først og fremmest handlet om manglende politisk
beslutsomhed illustreret ved, at EU og især Tyskland - trods stor europæisk
retorik har haft vanskeligt ved at tage skridtet fuldt ud og vise, at man
for enhver pris ville forsvare valutaen.
Den tyske frygt for inflation har simpelthen stået i vejen. Det er imidlertid
ikke nogen hemmelighed, at Europa har været prygelknabe i den amerikanske
præsidentvalgkamp - selvfølgelig især i den republikanske lejr.
Europa er ganske enkelt blevet særdeles uncool i USA de senere år
Marlene Wind
Europa er rask væk blevet kategoriseret som et socialistisk helvede, og Romney
har ikke været sen til at referere til europæere som Obamas »socialist
friends«.
Europa er ganske enkelt blevet særdeles uncool i USA de senere år.
Obama selv har faktisk talt overbærende pænt om Europa i de fleste offentlige
sammenhænge. Men også han har haft vanskeligt ved at forstå, hvordan de
europæiske ledere har kunnet være så passive og tøvende.
Og det handler ikke kun om nedskæringer versus vækstinitiativer.
Når man taler med amerikanske kollegaer, så forstår de ganske enkelt ikke,
hvordan ikke blot europæiske ledere, men også intellektuelle og
meningsdannere har så vanskeligt ved at erkende, at vi lever i en global
verden, der ser helt anderledes ud og kræver nogle helt andre svar end for
20-30 år siden.
Det, vi burde være allermest bange for, er ikke hinanden og hermed en
eventuel ny kompetenceoverdragelse til det fælles europæiske, men snarere
den globale konkurrence, som p.t. puster os så kraftigt i nakken, at vi
burde være væltet omkuld for længst.
LÆS OGSÅNye toner fra ECB har ikke
kvalt krisen
Vi er ganske enkelt - qua vores angst for mere EU - ved at overflødiggøre os
selv som kontinent.
Som den skotsk-amerikanske forsker og offentlige meningsdanner Niall Ferguson
har formuleret det, svarer den situation, vi fumler med i Europa i
øjeblikket - hvor mange ikke kan finde ud af, om de nu også tør støtte
bankunion, finansunion og i det hele taget mere EU - til den situation, USA
stod i før 1788.
»Forestil jer, at USA aldrig havde taget sig sammen til at ratificere
forfatningen, men stadig havde været baseret på 'Articles of Confederation'
fra 1781?«. Da havde vi, siger Ferguson - i lighed med EU - haft »...nærmest
ingen føderal regering og intet skattegrundlang…. Forestil jer en kæmpe gæld
på 150 procent i Nevada og massiv arbejdsløshed og bank run i
Californien. Forestil jer samtidig, at lederne af de 50 stater skulle
forhandle betingelserne for hinandens økonomiske redning. Det er den
situation, Europa står i i dag«.
Ifølge Ferguson kunne de forenede amerikanske stater heldigvis finde ud af at
dele deres gæld. I Europa derimod står vi stadig i stampe og slås om,
hvorvidt vi nu også tør lade rent nationale tiltag erstatte af nødvendige
fælles europæiske løsninger.
Det er tilliden og det politiske mod, der gør forskellen mellem de to
kontinenter i dag og dengang.
Se også
- Romneys cheføkonom: Vi styrer mod afgrunden 17. okt 23.09
- Dansk Obama-aktiv: Republikanerne gør alt for at afholde Obama-vælgere fra at stemme 25. sep 16.26
- Romneys gyldne mulighed er ved at fordufte 21. sep 10.57
- Vælgerne straffer Romney for udtalelser på skjult kamera 21. sep 08.38
- Ekspert: Skjult optagelse kan være nøgle til præsidentposten for Romney 19. sep 23.28
- Obama gned salt i Romneys åbne sår hos Letterman 19. sep 13.37
- Romney: Hør lige, hvad Obama sagde for 14 år siden 19. sep 11.01
- Ny afsløring fra videoen: Romney siger, at palæstinensere ikke ønsker fred 19. sep 08.24
- TV Romney efter brøler: Jeg taler lige ud af posen 18. sep 09.24
- TV Se den skjulte optagelse her 18. sep 07.11
Flere indlæg af Marlene Wind
- Ungarn er EU's største demokratiske hovedpine 09. maj 15.00
- En kasinoøkonomi siger farvel - tak for det 30. mar 20.20
Læs hver dag
- 24. maj
- 24. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|










Marlene Wind
Professor og EU-ekspert ved Københavns Universitet