Annonce
Annonce
Annonce

Henrik Marstal

Når straffesparksskytten står på mål for kulturen

Debattører

En harme over bestående samfundstilstandes råhed

Den mandlige, heteroseksuelle kønsdrift er en kulturel konstruktion før det er en biologisk. Også når det gælder prostitution.

25
Gem til liste

Den engeske filosof John Stuart Mills debatbog The Subjection of Women fra 1869 argumenterede for langt mere vidtgående rettigheder til kvinder, og den skulle blive en af de første bøger til at indvarsle kvindesagen. Da den unge, socialpolitisk bevidste litterat Georg Brandes samme år oversatte bogen til dansk, skrev han i forordet, at han delte forfatterens "harme over bestående samfundstilstandes råhed."

De bestående samfundstilstande angik i denne forbindelse primært kvindens stilling i det statsautoriserede ægteskab, som helt og holdent var en pagt på ægtemandens præmisser - karrieremæssigt, statusmæssigt, myndighedsmæssigt og seksuelt. Det sidstnævnte var baseret på forestillingen om, at kun mænd besad en egentlig kønsdrift, og at seksualdrift hos kvinder var at opfatte som udtryk for degeneration.

I takt med, at det moderne industrisamfund voksede frem, blev denne opfattelse af flere og flere opfattet som forældet. Det resulterede i 1880'ernes lange sædelighedsfejde, som ud over Brandes selv inddrog kvindesagsforkæmperen Elisabeth Grundtvig foruden de norske notabiliteter Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson, og som blandt andet handlede om mænds ret til seksuel frihed i omgangen med prostituerede.

De prostituerede udgjorde også dengang en selvfølgelig og uundværlig institution i samfundets maskineri, som sørgede for at servicere ugifte mænd og - i dølgsmål, som man ville sige dengang - også gifte mænd. Hykleriet gik så vidt, at politi og læger under lovbestemmelser førte opsyn med de prostituerede, der altså i hovedsagen arbejdede legalt under kontrollerede forhold. For man kunne jo ikke have, at hr. etatsråd NN gik hen og blev smittet med syfilis.

Selvom flere debattører under fejden beskrev de prostitueredes ynkelige vilkår, blev der dog aldrig sat spørgsmålstegn ved prostitutionens berettigelse. Debatten førte ganske vist til en øget bevidsthed om kvindens potentiale som selvstændigt samfundsindivid, men hvad angik prositution fik den ingen synlige konsekvenser. Alt forblev med andre ord som det plejede, for det tjente samfundets interesser bedst.

Det er en lignende situation, det danske samfund har været vidne til gennem de seneste par uger. Jeg tænker her på regeringens beslutning om ikke at ville kriminalisere sexkøb under nogen omstændigheder, hvilket skete på anbefaling fra Straffelovsrådet.

Uden at beslutningen indtil videre har udløst nogen sædelighedsfejde, har debatten ikke overraskende været både heftig, følelsesladet og præget af en lang række mere eller mindre relevante indlæg og meningstilkendegivelser for og imod. Og så har den selvfølgelig været præget af det besyndelige faktum, at både socialdemokraternes bagland samt flere ordførere i SF og R faktisk var for en kriminalisering efter den såkaldte finske model, hvor sex med handlede kvinder er forbudt.

Lad mig gøre min egen opfattelse helt klar: Det var aldrig meningen, at der på denne jord skulle findes utallige unge og voksne kvinder, hvis arbejdslod i tilværelsen skulle være den at tåle fremmede mænd, der overskred deres intimsfære igen og igen, med ar på sjælen til følge. Og det var aldrig meningen, at samfundet skulle kunne spekulere i værdien af at have en vis mængde unge kvinder med lavt selvværd, sociale problemer og manglende håb til at løse mændenes evindelige udfordring: At få afløb for deres kønsdrift.

Som forkvinde for den institution, der driver værestedet Reden på Vesterbro i København for prostituerede, appellerede Birgitte Graakjær Hjort fra KFUK's Sociale Arbejde til beslutningstagernes samvittighed ved at sige: "Vi synes også det er vigtigt, at vi som samfund sender et signal om, at det ikke er i orden, at nogens sociale og økonomiske elendighed bliver udnyttet af andre, der er mere priviligerede." Og hun sagde: "Vi har arbejdet med de her kvinder i snart 30 år. Hvis det havde været sådan, at vandene delte sig, og nogle levede lykkeligt med prostitution, så ville vi sige det. Men det er langt fra vores erfaring. Der er ingen af dem, der kommer hos os, der trives med det."

Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) appellerede også til beslutningstagernes samvittighed ved at påpege, at kriminalisering af sexkøb ville have været et "meget brugbart værktøj" i forhold til handlede kvinder, der bor under slavelignende forhold og tvinges til prostitution.

Men begge kvinder var her oppe mod nogle helt usandsynligt stærke kræfter: Nemlig intet mindre end det danske, patriarkalske værdisystems århundredlange legitimering af den mandlige kønsdrifts ret til at manifestere sig. Det er en ret, som det selv i dag ser ud til at være nærmest umulig at komme til livs, og som man godt kunne forledes til at tro har været den egentlige årsag til, at en kriminalisering af sexkøb heller ikke i denne omgang kunne komme på tale.

Sædelighedsfejden i 1880'erne kunne umuligt have ført til en ændret opfattelse af prostitution i retning af en blot delvis afvikling af området. For det ville have skabt et seksuelt ragnarok: Hensynet til familieinstitutionen og til den patriarkalske samfundsorden gik forud for alt.

Hvor ironisk er det derfor ikke, at vi i vores egen tid med maksimal seksuel frigørelse for begge køn fortsat døjer med nøjagtig de samme problemer som dengang: Nemlig at der er brug for en ganske betragtelig mængde kvindelige prostituerede til at dække afløbet for den mandlige kønsdrift.

Men den mandlige, heteroseksuelle kønsdrift, som vi har kendt den i hvert fald gennem et par hundrede år, er en kulturel konstruktion før den er en biologisk. Der er talrige eksempler på hvordan der op gennem historien har været eksempelvis munkeordener, militære formationer og forskellige former for asketisk livsførelse, hvor hensynet til kønsdriften spillede en meget lille rolle, fordi den ikke blev opfattet som særlig væsentlig for andet end forplantningen. Også her var kønsdriften kulturelt konstrueret, men altså på en ganske anden måde. Med andre ord giver dens betydningstillæggelse altså ikke uden videre sig selv.

Hvis man spørger om den heteroseksuelle mands ret til at dyrke sex med en for ham ubekendt person mod betaling er en menneskeret, så er svaret altså: Nej, det er det ikke. Og hvis man spørger om han har en moralsk ret til det, så er svaret: Nej, heller ikke. Det er og bliver ikke andet end en kulturelt erhvervet ret, muliggjort af patriarkalske værdisystemers dominans gennem adskillige generationer. At kønsdriften i det moderne samfund længe er blevet promoveret som "autentisk" og "biologisk betinget", er derfor i den forbindelse noget af en tilsnigelse.

Kun ved at anerkende kønsdriften som en kulturel konstruktion vil det på sigt være muligt at ændre de forudsætninger, der har det gjort det muligt at opretholde prostitution som en samfundsmekanisme. Men der er lang vej endnu: Straffelovsrådet anbefalede regeringen ikke at kriminalisere købesex ud fra det noget mere jordnære ræsonnement, at en kriminalisering af sexkøb dels ville stigmatisere de prostituerede yderligere og dels være vanskeligt at håndhæve.

De otte højtplacerede jurister i rådet var i øvrigt alle mænd, alle med gode, danske navne, og ifølge Kraks Blå Bog overvejende gifte mænd i alderen +55 år. Dermed lod de alle sig opfatte som en slags symboler på præcist den patriarkalske samfundsorden, som med anbefalingen blev opretholdt.

Det lignede ikke blot et guddommeligt Freudian slip, men i denne sag også et uheldigt selvmål i forhold til rådets moralske troværdighed, uanset hvor solid faglighed de enkelte medlemmer så hver for sig end besad.

For medlemmerne var dermed alle som én kønsmæssigt og (formodentligt) seksuelt i samme kategori som de, der havde en åbenlys interesse i, at udfaldet blev som det blev: Nemlig sexkøberne selv. At rådets formand, landsretspræsident Bent Carlsen, faldt i ved efterfølgende at bedyre rådets kønsmæssige uskyld, var heller ikke heldigt - han burde selvfølgelig have holdt sig fra at udtale sig og i stedet henvise til justitsminister Morten Bødskov (S).

Da justitsministeren præsenterede Straffelovsrådets betænkning, fremhævede han, at regeringen betragter prostitution som "et alvorligt socialt problem", der kaldte på socialpolitiske løsninger. Men hvad nu hvis problemet i første omgang er kulturelt snarere end socialt betinget, fordi samfundet har tilladt etableringen af en kultur, der giver mænd uanede muligheder for at være sexkøbere? I så fald kræver det, at justitsministeren og hans regering bevæger sig længere ned under overfladen og iværksætter en værdidebat om hvilken rolle kønsdrift overhovedet skal og bør have i det moderne samfund, hvis dets borgere skal kunne se sig selv i øjnene i forhold til hvordan samfundets mest udsatte bør behandles.

Politikens leder i forrige uge om emnet slog fast, at "moralsk forargelse aldrig vil kunne begrunde lovgivning mod køb eller salg af sex." Lederskribenten havde faktisk helt ret, for moralsk forargelse lader sig altid affeje som idiosynkrasi. Så jeg afstår hermed fra den moralske forargelse over tingenes tilstand og holder mig til min moralske forstemmelse.

For jeg føler en stærk moralsk forstemmelse over, at vi i det danske samfund de facto tillader gadeprostitution, at vi de facto tillader slavelignende forhold for de mest udsatte prostituerede, at vi de facto tillader Ekstra Bladet og talrige netfora at reklamere for ulovlige sexydelser med eksempelvis mindreårige, og at vi tillader os selv at praktisere et stærkt selektivt menneskesyn, som kun delvist lader til at gælde for disse ofre for den mandlige kønsdrift.

Og jeg føler en stærk moralsk forstemmelse over, at vi uden skrupler finder købesex socialt acceptabelt. For herregud, det er jo menneskeligt, ikke? Nej, det er det faktisk ikke. Det er snarere umenneskeligt, når der er så store personlige omkostninger forbundet med at give seksuelle ydelser, leveret ikke af ukendte soldater, men af ukendte sexarbejdere.

Ligesom Brandes er jeg fuld af harme over de bestående samfundstilstandes råhed, når det ser ud til, at dette samfund ikke er kommet meget videre end til 1880'erne hvad angår synet på prostituerede, og hvad angår tilbøjeligheden til at lukke øjnene for deres elendighed.

Hensynet til den hellige, mandlig-heteroseksuelle kønsdrift har alt for længe fået lov til at gå forud for alt andet. Hvor længe endnu?

PolitikenPlus
  • Kirsebærtræ Kan noget i naturen være så lyserødt? Kan livet? I Danmark er farven på de japanske kirsebærtræer næsten surrealistisk i april.

    Pluspris 1.650 kr. Alm. pris 1.900 kr. Køb
  • Trøje til ham Varm, klassisk og anvendelig striktrøje til ham. Trøjen er med rund hals, og er lavet i en fin garnkvalitet af marinould . Den er produceret i Italien, og bag mærket Room No. 101 står Klaus Samsø.

    Pluspris 549 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Winemakers Dinner Smag på 8 udvalgte vine fra nogle af de bedste og mest spændende områder i Spanien med masser af point fra Penin. Og nyd en tilhørende Rasmus Bo Bojesen menu kreeret så mad og vine matcher hinanden.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 1.250 kr. Køb
  • Brændeholder Få styr på brændestablen med denne brændeholder med tilhørende opsamlingsbakke i stål. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 60 x 42 x 31 cm.

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 800 kr. Køb
  • Rasmus Bjerg Solo Så er det her! Showet verden har ventet på. Nu får du endelig Rasmus Bjerg helt alene!

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 275 kr. Køb