Rigtige mænd køber ikke sex!

Når hverken sexkøbsformidlere som Ekstra Bladet eller samfundet for alvor påtager sig et moralsk ansvar for mange af de prostitueredes tragiske vilkår, må der i højere grad appelleres til sexkøbskundernes egen samvittighed.

Henrik Marstal

Mine to seneste blogindlæg har handlet om prostitutionens vilkår i Danmark, med Ekstra Bladets amoralske sexkøbsannoncer som afsæt. Selvom min væmmelse over for avisen fortsat er enorm, vil jeg i dette foreløbigt sidste indlæg om emnet dog i stedet rette opmærksomheden mod de mandlige kunder, hvis efterspørgsel på sexkøb er hovedårsagen til, at vi overhovedet har prostitution i Danmark.

Som det er fremgået af min seneste blog, påtager Ekstra Bladet sig intet moralsk ansvar for de prostituerede, som der bliver annonceret for. Avisen refererer bekvemt til den omstændighed, at det ikke er muligt at tjekke tingene, men glemmer samtidig at følge det udmærkede princip om at lade tvivlen komme den svage part til gode. Og samfundet påtager sig kun i alt for begrænset omfang et ansvar for de vilkår, der gælder for prostituerede, især dem, som trækker på gaderne. De eneste, der for alvor kan påtage sig et ansvar, er derfor sexkøbskunderne selv.

Hvad angår sexkøb befinder dette samfund sig i en ualmindelig sørgelig forfatning. Det gør det, fordi samfundet fortsat accepterer den aksiomatiske, men komplet forkerte antagelse, at heteroseksuelle mænds seksualitet er en hellig, ukrænkelig størrelse. Denne accept giver heteroseksuelle mænd en moralsk såvel som biologisk ret til at praktiserere deres seksualitet når som helst, hvor som helst og – om nødvendigt for penge – med hvem som helst. For deres seksualitet kan tilsyneladende ikke tæmmes, og bør derfor tilsyneladende heller ikke tæmmes.

Denne accept er også hovedårsagen til, at samfundet fortsat lukker lidt mere end det ene øje for de psykiske og fysiske lidelser, misbrugsproblemer, sociale eksklusionsmekanismer og vidtgående psykiske mén, som det at være prostitueret i meget stort omfang fører med sig, og som er dokumenteret i en række undersøgelser og rapporter af nyere dato, blandt andet fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Det er næsten som om, at heteroseksuelle mænd i Danmark på tværs af alder, stand og status føler sig som et broderskab, der forstår, anerkender og bekræfter hinandens behov for altid at kunne få afløb for deres seksualitet, om nødvendigt ved hjælp af en prostitueret. Så sagt igen: Den heteroseksuelle, mandlige seksualitet er derfor at betragte som hellig eller ukrænkelig. Men vi glemmer, at også dette område af menneskets virke først og fremmest er kulturelt betinget og dermed ikke naturgivet.

I et blogindlæg for nogle måneder siden citerede jeg i en anden sammenhæng forfatteren Hanne-Vibeke Holst for sit udsagn om, at hverdagskulturen til trods for årtiers gennemgribende ændringer mellem kønnene fortsat er gennemsyret af et patriarkalsk blueprint. Det gælder om noget inden for seksualitetens område. Jeg kan derfor kun tilslutte mig den opfattelse, som andre i debatten også har indtaget, at prostitution reproducerer patriarkalske køns- og seksualitetsstrukturer gennem en kommercialisering og seksuel objektivering af kvindekroppen. Intet mindre. Den mandlige, heteroseksuelle danskers moralske ret til og krav på at kunne leje sig en kvindekrop i et knalds tid, når han føler for det, er og bliver en reproduktion af nogle værdier, som det 21. århundredes Danmark seriøst bør begynde at overveje validiteten af.

Et særligt aspekt i sagen er mændenes rolle og adfærd i forbindelse med prostitutionsakten. De er kunder, javel, men er de i virkeligheden også selv ofre? Ofre for deres egne vanedrifter samt af vrangforestillinger om disse drifters betydning for selvidentiteten? Meget tyder på det. På en måde er det derfor synd for alle de mandlige kunder, der går til de prostituerede, ikke blot for lystens skyld, men også for at kunne leve op til den stereotype opfattelse af en rigtig mand som én, der jævnligt har adgang til kvindekroppe.

Jeg vil hævde, at det mindre er kvinderne som det er disse kunder, der er de virkelige ofre for prostitution. Man kan sige det på denne måde: De egentlige sexslaver er kunderne selv. Når en undersøgelse for nogle år siden viste, at 43 procent danske prostituerede havde oplevet kunder, der under seksualakten brød den på forhånd givne aftale ved pludselig at ville tage kondomet af, kysse eller tage initiativ til andre seksuelle ydelser, ja, så er der grund til at ynke mændene for at være ofre for deres libidinøse tilbøjeligheder. Og det i en grad, der kan få én til at skamme sig på sine kønfællers vegne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Desuden er det nødvendigt at få sat langt større fokus på de mange mytedannelser, som præger opfattelsen af prostitution hos især mænd. Lad mig blot nævne et par af dem her: Det er indlysende en myte, at prostitution nedbringer antallet af voldtægter, når en anden undersøgelse viser, at prostituerede udsættes for voldtægt fem gange så ofte som kvinder uden for prostitution. Og det indlysende en myte, at prostitution er kvindens eget, frie valg, når hovedparten af de prostituerede har en livssituation, der ikke giver dem andre muligheder.

Måske 8. marts-initiativet – et netværk mellem 29 sociale organisationer, politiske partier og bevægelser – har fat i noget, når det hævder, at det vil arbejde aktivt for at reducere efterspørgslen på prostitution. Og måske en (heteroseksuel) mand som musikeren Peter Bastian har fat i noget, når han i sin selvbiografi fra sidste år, Mesterlære – en livsfortælling, beretter om fordelene ved i perioder at leve i absolut cølibat og derved opdage, hvordan ens seksuelle energi kan anvendes til andre, mere spirituelle formål. Jeg tror, at mange danskere kunne lære noget af at læse den bog.

Når det er sagt, er den eneste måde at få etableret et mindre betændt prostitutionsmiljø i Danmark på at appellere langt mere til kundernes empati og sunde fornuft. Det må være muligt at ændre det mind set, der præger kundernes opfattelse af de prostituerede som kvinder, der blot gerne vil i lag med dem for oplevelsens og pengenes skyld. For bag de indladende smil og flirtende blikke gemmer der sig ofte en virkelighed, som ingen kunde ville ønske sig for sin værste fjende. Og det må være muligt at skabe betingelser for, at en øget empati hos kunderne kan indfinde sig, hvilket igen vil kunne føre til et øget hensyn til de prostituerede og deres livssituationer.

En større almenviden om de prostituteredes vilkår, uanset hvor i miljøet de befinder sig, ville afgjort hjælpe. Et øget fokus på myterne bag prostitution ville gøre det. Og en øget opmærksomhed på den mandlige seksualitets rolle ville også gøre det. Der er brug for oplysningskampagner samt flere kampagner som fx www.tagstillingmand.dk og 8. marts-initiativet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Endelig ville et generelt øget fokus på kundernes adfærd være gavnligt. For det hele begynder med sexkøbskundernes egen samvittighed. Og det burde vel egentlig allerhelst ende med en erkendelse af, at sexkøb er og bliver en ynkelig gestus, en erotisk falliterklæring – uanset alder, stand og status.

Sex er nok kommet for at blive, sådan som komikeren Groucho Marx engang sagde. Men deraf følger ikke, at sexkøb er det.

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce