Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Henrik Marstal

Prostitution kan ikke idylliseres som et 'normalt' erhverv

Misbrug, vold og eftervirkninger gør det umuligt at opfatte prostitution som et normalt job.

Henrik Marstal

Prostitutionsdebatten er blusset op igen med debatindlægget 'Giv sexarbejdere rettigheder', bragt på modkraft.dk den 30.1 og underskrevet af en række antropologer og andre akademikere med faglig indsigt i prostitution.

Underskriverne argumenterer for, at prostituerede bør opfattes som selvstændige erhvervsdrivende på linje med aktører i alle andre erhverv. Desuden bør personer, som »hjælper«, prostituerede, ikke kunne dømmes for rufferi. Endelig betegner underskriverne erhvervets risici, såsom eksistensen af voldelige kunder, som »en myte«.

Hvorfor er klinikprostitueredes alkoholforbrug dobbelt så højt som andre danske kvinders?

Underskriverne henter sine argumenter i 2013-rapporten 'Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede', udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed. Rapporten angår dog udelukkende etnisk danske klinikprostituerede og tager altså hverken højde for trivslen blandt klinikprostituerede af ikke-dansk oprindelse samt gade-, escort- og netprostituerede, hvorved rapportens gyldighed ikke er helt så almen, som underskriverne antyder.

LÆS DEBAT

Rapporten tager metodisk afsæt i en kvalitativ sammenligning mellem danske prostituerede og andre danske kvinder i almindelighed, og den hævder gang på gang, at det ikke er værre at være prostitueret end at være en almindelig kvinde i forhold til f. eks. psykiske og fysiske lidelser, udsathed for vold, arbejdsmiljø, kostvaner, fysisk aktivitet og så videre.

I sammenligning hermed tegnede Det Nationale Forskningscenter for Velfærds 2011-rapport 'Prostitution i Danmark' et noget mere problematisk billede af området, om end den blev kritiseret for alligevel at være et skønmaleri.

Men hvis prostitution virkelig var et 'normalt' erhverv, hvorfor viser rapporten så også, at knap 47 procent klinikprostituerede ryger hash (mod 4.9 procent blandt andre danske kvinder), at mere end 27 procent er kokainforbrugere (mod 0.4 procent), mens knap 32 procent bruger andre illegale stoffer (mod 1.0 procent)? Og hvorfor er klinikprostitueredes alkoholforbrug så dobbelt så højt som andre danske kvinders?

Hvis prostitution var et 'normalt' erhverv, hvorfor oplever så mange prostituerede så mén i form af socialfobi, angst, problemer med nærhed, selvmordstanker, slid på kroppen samt posttraumatiske stresssyndromer

Så er der også volden: Hvorfor er den lige netop ikke en myte, men derimod en betydelig erhvervsrisiko? Erfaringer fra både Tyskland, Holland, Spanien og New Zealand viser, at legaliseringen af prostitution ikke har reduceret dens tilstedeværelse det mindste. Også nu bliver prostituerede forsøgt myrdet eller udsat for vold: I Tyskland er mindst 90 prostituerede blevet myrdet eller forsøgt myrdet siden 2001, og i Holland er mindst 26 blevet myrdet siden 2000.

Klinikprostituerede herhjemme kan også berette om episoder med overgreb, spark, slag, kvælertag, voldtægt og mordforsøg, og rapporten viser da også, at tallene er betydeligt højere for klinkprostituerede end for andre danske kvinder. Og blandt gadeprostituerede er det formodentlig langt højere.

Volden er desuden psykisk: Især gadeprostituerede oplever afpresning og digital overvågning fra bagmænd, som truer med at sladre til deres familier om deres erhverv, indberette dem til myndighederne eller opkræve særlige afgifter, der mest af alt minder om beskyttelsespenge.

Og hvis prostitution var et 'normalt' erhverv, hvorfor oplever så mange prostituerede så mén i form af socialfobi, angst, problemer med nærhed, selvmordstanker, slid på kroppen samt posttraumatiske stresssyndromer? Ofte viser disse mén sig først når de involverede ikke længere befinder sig i erhvervet, og resultatet kan i værste fald være invaliderende på livstid.

Misbruget blandt prostituerede, volden mod dem og de psykiske og fysiske eftervirkninger gør det umuligt at opfatte prostitution som et normalt erhverv på linje med alle andre erhverv. At tro at det forholder sig anderledes, er ikke blot naivt. Det bidrager også til, at vi som befolkning blot lader stå til og endda glorificerer livet som prostitueret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Under dække af at være seriøs forskning og kulturarvsforvaltning, risikerer både rapporten og museet derved at ligne regulært lobbyarbejde for den globale, kriminaliserede og kyniske sexindustri

Derved har 2013-rapporten på flere områder en slagside, som kan minde om eksempelvis prostitutionsmuseet i Amsterdam, der under det nysgerrighedsvækkende navn Red Light Secrets giver en delvist kritisk, men altovervejende feel good-orienteret og affirmativ præsentation af, hvordan erhvervet udfolder sig i byens verdensberømte Red Light District, hvor tre ud af fire prostituerede i øvrigt kommer fra Østeuropa, Afrika og Asien. Under dække af at være seriøs forskning og kulturarvsforvaltning, risikerer både rapporten og museet derved at ligne regulært lobbyarbejde for den globale, kriminaliserede og kyniske sexindustri.

LÆS KRONIK

Tanja Rahm, talsperson for Netværksgruppen for kvinder med prostitutionsbaggrund, har i et modsvar på modkraft.dk 6.2 kraftigt kritiseret det omtalte indlæg. Hun problematiserer hvorledes indlæggets underskrivere helt ignorerer de efterhånden mange eks-prostituerede i ind- og udland, som offentligt har berettet om de komplekse skadevirkninger af at være prostitueret.

Desuden problematiserer hun, at underskriverne ignorerer erfaringerne fra henholdsvis den svenske og norske lov om forbud mod køb af seksuelt relaterede ydelser, en lov som i begge lande har bidraget til at nedbringe prostitution og skabe opmærksomhed på området som et socialt problem.

Tanja Rahms indvendinger viser, hvordan spørgsmålet om prostitueredes tarv er præget af dybe interessemodsætninger, hvor empatien med de kvinder, hvis liv ødelægges af prostitution, undertiden kommer i sidste række.

Hvis det at købe et andet menneskes krop bliver noget, som kunne ophøre med at blive betragtet som en socialt anerkendt handling, ville prostitutionens erhvervsgrundlag blive stærkt udfordret

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Under alle omstændigheder bør samfundet blive langt bedre til at problematisere prostitution ved at fokusere ikke blot på erhvervets mange negative konsekvenser, men også på den nære sammenhæng, der består imellem køb af seksuelle ydelser og manglende empati med de prostituerede, der står for skud.

For hvis det at købe et andet menneskes krop bliver noget, som kunne ophøre med at blive betragtet som en socialt anerkendt handling, ville prostitutionens erhvervsgrundlag blive stærkt udfordret - til gavn for alle andre end lige kunderne og industriens bagmænd.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce