Tegning. Roald Als

Tegning. Roald Als

Mette Gjerskov

Hvem passer på Danmark, mens Lars Løkke ligger i hængekøjen?

Selv EU’s for tiden største hovedpine, David Cameron, udskyder sin frokostaftale med Lars Løkke, som i den grad mangler at træde i karakter som politisk leder.

Mette Gjerskov

Det er egentlig mærkeligt, at det er mindre end halvanden måned siden, at statsministeren sad i mit fjernsyn og lovede, at han ville passe på Danmark. Men nu er halvanden måned jo lang tid i politik, så det er måske på tide at spørge: Hvad er det lige han gør for at passe på Danmark? Det land, der er »åbent mod verden og har ry for at handle med ordentlighed«, som han sagde dengang i nytårstalen.

LÆS SIGNATUR

Men hvor er han henne? Han fyrer hver tiende diplomat og andre medarbejdere i udenrigstjenesten – dem, der på professionel vis kunne tale Danmark op. Selv går han i flyverskjul når CNN og BBC og alle de andre rapporterer live fra Folketinget med en negativ pressedækning, som aldrig før er set i dansk politik. Og som sin store trumf sender han Inger Støjberg til Bruxelles for - på dansk - at forsvare Danmark mod kritiske spørgsmål.

Hvad havde han dog forestillet sig ville ske? Det er stort set lige så imponerende, som da han ville passe på klimaet under COP 15.

Men når danske brands som Lego, Carlsberg og 'Danish' svin er på samme tegning, bør landets regering virkelig begynde at overveje, om de er en trædesten eller en møllesten om halsen på danske arbejdspladser

Danmark er ganske rigtigt et lille land, der er åbent mod verden. Vi har en åben økonomi, vi er afhængige af eksport, vores velstand er baseret på vores gode omdømme og troværdighed. Når helt almindelige mennesker går ind af døren på deres arbejdsplads og skifter til sikkerhedssko, hårnet eller sikkerhedshjelm, så gør de det i konkurrence med mennesker i hele verden.

Når statsministeren bliver afbilledet som nazist i en satiretegning, så er det naturligvis helt, helt urimeligt. Så er det let at vælge at trække på skuldrene af det. Men når danske brands som Lego, Carlsberg og ’Danish’ svin er på samme tegning, bør landets regering virkelig begynde at overveje, om de er en trædesten eller en møllesten om halsen på danske arbejdspladser.

Jeg er i hvert fald overbevist om, at danske virksomheder lige nu har kloge folk siddende på direktionsgangene og overveje, hvordan de i højere grad kan frigøre sig fra det danske brand – det er simpelthen blevet for risikabelt at basere en forretning på Danmarks omdømme i fremtiden.

Mens udenrigsministeren tager Kongehuset med på charmeoffensiv i Saudi-Arabien, sidder vi andre og venter på en plan for, hvordan Danmark skal få listet en aftale om Europol igennem hos vores kolleger i Bruxelles. En aftale, som er ufattelig vigtig for at sikre Danmark mod international kriminalitet. Alle meldinger tyder på, at det er en af Europas lavest prioriterede sager. At det er ganske svært at finde andre end danskere, som synes det er vigtigt. At det er ganske svært at finde andre end danskere, som synes, at det er relevant at lave en særaftale, når nu vi allerede har en tilvalgsordning. Det er op ad bakke, så det kræver politiske muskler og snilde at opnå et resultat.

Mens statsministeren bruger sin tid på at mundhugges med Lykketoft på Facebook, sidder FN’s organisationer, internationale nødhjælpsorganisationer og mennesker med forstand på udviklingsbistand og skal prioritere mellem hvem, der skal leve og dø i Syrien, Mellemøsten og Afrika. De plejer at gå til Danmark for opbakning, inspiration og pres på andre lande for også at hjælpe. Men Danmark har skåret ned til sokkeholderne. Faktisk så meget, at vi i dag giver mindre end i de sidste 30 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Igennem krige, kriser og kartoffelkure havde vi haft råd til at hjælpe verdens nødstedte mere, end vi åbenbart har i 2016

Igennem krige, kriser og kartoffelkure havde vi haft råd til at hjælpe verdens nødstedte mere, end vi åbenbart har i 2016. Og alligevel er det de organisationer, vi som danskere må sætte vores lid til, når det gælder løsning af det reelle problem med flygtninge: at give mennesker et håb om en fremtid i deres eget land. For statsministeren hjælper i hvert fald ikke. Ja, ja, fair nok. Han sad ved telefonen i lørdags ved Danmarksindsamlingen og tog imod når andre ville betale, men det tæller ligesom ikke i den store statsministerielle sammenhæng.

Nu sidder vi så og venter på, hvilken charmeoffensiv vores statsminister vil iværksætte for at passe på Danmark. Han mente åbenbart ikke, at han ville kunne gøre en forskel blandt verdens mest magtfulde i Davos, så det meldte han afbud til. Han sender politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen i CNN for at forsvare Danmark – ikke sig selv som landet statsminister. Ikke udenrigsministeren. Overhovedet ikke et regeringsmedlem, men en ordfører fra landets tredjestørste parti!

LÆS MERE AF GJERSKOV

Den eneste, jeg lige kan komme i tanke om, der har stillet op til fællesfotografering med vores statsminister for nylig, er UK’s David Cameron. Og selv han, EU's for tiden største hovedpine og ballademager, udskyder sin frokostaftale med vores statsminister.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvordan har statsministeren tænkt sig genopbygge Danmarks troværdighed? Hvordan vil han sikre, at verden igen får et billede af Danmarks – trods alle nedskæringerne – ordentlighed og åbenhed mod verden? Genskabe Danmarks gode ry og rygte? Hvordan vil vores statsminister passe på Danmark – og hvornår går han i gang?

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce