Politikens forside i mandags kunne få enhver feminist med respekt for sig selv til at kløjes i morgenkaffen.

Under rubrikken ’Kvinder søger mænd, der ikke løber fra regningen’ blev en skræmmende tendens slået fast:

»Trods mange års fokus på økonomisk ligestilling har kvinder stadigvæk en traditionel forventning om, at manden skal forsørge dem«, lød den deprimerende indledning på artiklen, der bygger på en undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Nordea ved at spørge 1.017 danskere om deres økonomiske forventninger til det modsatte køn.

LÆS ARTIKEL Kvinder søger mænd, der ikke løber fra regningen

Deres svar fik forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen op i det røde felt, hvorfra hun gav den fuld gas som kønsforsker:

»De traditionelle kønsrollemønstre skinner igennem. Det her viser meget tydeligt, at når kvinder dater, er de ude efter en god forsørger, der kan tage vare på dem og deres kommende børn«, lød det.

Tankevækkende læsning.

Problemet er bare, at Nordeas undersøgelse slet ikke beviser det, forbrugerøkonomen påpeger.

De 1.017 respondenter er nemlig ikke blevet spurgt, om de ønsker at blive forsørget. De er derimod blevet bedt om at forholde sig til, hvad der tænder dem af, når de møder en ny partner.

Her svarer otte ud af ti kvinder, at de vil afslutte et nyt forhold, hvis manden forsøger at løbe fra sin del af regningen. Samme andel vil afskrive en mand, hvis han skjuler gældsposter, mens 64 procent synes, det er et fatalt turn off, hvis deres nye partner har forgældet sig med store forbrugslån.

Mændene er blevet spurgt om det samme, og her er det godt og vel halvdelen, der vil droppe en potentiel partner, hvis vedkommende gør sig skyldig i en af de tre ovennævnte synder.

Som jeg læser undersøgelsen, handler den om, at kvinder generelt stiller krav om, at deres partnere har styr på økonomien. Et faktum, der formentlig intet har at gøre med en forventning om at blive forsørget.

Måske er det snarere et udtryk for almindelig sund fornuft i en tid, hvor der bliver brølet »finanskrise«, så ingen kan have overhørt det.

Eller et simpelt ønske fra den kvindelige del af befolkningen om at være økonomisk ligeværdig med deres partnere – noget, der selvsagt ikke kan lade sig gøre, hvis vedkommende kan castes til et afsnit af ’Luksusfælden’ eller ikke er indstillet på at betale sin halvdel af kærlighedslivets udgifter.

LÆS MEREKvinde: »Det er sexet, når en mand har styr på sig selv og sin økonomi«

Efter min mening ville det være mere relevant at fabulere over, hvorfor knap halvdelen af de adspurgte mænd tilsyneladende er ligeglade med, hvordan deres kommende kæreste forvalter sine finanser.

Er det, fordi mænd generelt stiller lavere krav til deres partnere, end kvinder gør i 2012? Eller er det, fordi de tænder på tanken om at komme som den rige prins på den hvide hest og redde deres kvinde fra quicklånenes armod?

Jeg er klar over, at nogle kvinder stadigvæk har den ekstremt gammeldags og kønsstereotype opfattelse, at det er mandens opgave at tjene (flest) penge. Men jeg tror faktisk, at forventningen er mere udbredt blandt mændene selv.

Jeg kender ingen kvinder – hverken unge, ældre, lavt- eller højtuddannede – der bevidst går efter at finde en mand, der kan forsørge dem.

Til gengæld hører jeg jævnligt om vellønnede damer, der har svært ved at finde en partner – måske fordi hårene i nakken er det eneste, der rejser sig på mændene, når de finder ud af, at de vil komme til at tjene mindst i forholdet.

Da vi lagde avisens historier om Nordeas undersøgelse på politiken.dk, lavede vi samtidig en afstemning, hvor vi spurgte, om det bør være manden, der betaler regningen på første date. Det mener hver tredje af de 877, der i skrivende stund har stemt.

Af gode grunde ved jeg ikke, om det er kvinder eller mænd, der har svaret. Men jeg skal ikke selv stå ret mange minutter ved en bar på et diskotek, før det står lysende klart, at mange mænd selv har opfattelsen af, at de bør betale for kvinder – især i den indledende fase.

Jeg har aldrig selv sagt ja til en gratis drink fra en fremmed mand.

For som jeg ser det, er der to problemer i, at han som udgangspunkt skal betale: 1. Det er et stort pres på mænd, hvis de uagtet deres økonomiske situation forventes at være dem, der spenderer. 2. Penge er magt. Så når manden betaler gildet – på de første dates og i livet generelt – giver det ham kontrol. Både over situationen og den kvinde, han kurtiserer.

Når jeg læser Nordeas undersøgelse, bliver jeg glad for at se, at kvinder så tydeligt giver udtryk for, at de går op i deres partneres økonomiske ansvarlighed.

Hvis jeg har ret i, at kravene bunder i et ønske om ligeværd snarere end et håb om en ’sugar daddy’, skal et godt råd derfor lyde: Kvinder, drop kønsstereotyperne, og lad være med at tage for givet, at jeres date fikser regningen.

Så er der nemlig håb om jævnbyrdig relation på den lange bane.