Apple-føljetonen: Opgøret med Steve Jobs

Peter Øvig Knudsens kamp for sin kunstneriske frihed mod US-giganten Apple har allerede tiltrukket sig politisk interesse langt ud over de danske grænser. Og omsider lykkedes det mig at få Apple i tale til et møde om hippie-nøgenhed og censur af Peter Øvig Knudsens hippiebøger.

Morten Løkkegaard

To ting står klart efter mit længe ventede face-to-face møde med Apple:

1. Peter Øvig-Knudsen og hans mange europæiske forfatter-kolleger, der har lidt samme skæbne, kan glemme alt om en hurtig løsning på Apple-problemet. Der ER virkelig tale om en kulturforskel, når Apple fjerner værker, titler og billeder fra deres elektroniske bog-hylde. Da jeg nu på mødet for første gang havde mulighed for at høre direkte, hvad argumentationen har været for at fjerne Peter Øvig-Knudsens Hippie-bøger fra butikken - ja, da var kommentaren: "Det er jo rendyrket pornografi". Tilføjet: "Tænk, hvis børn var udsat for den slags billeder...!"

OK så. Hvis et par korpulerende hippier på et falmet sort-hvid foto fra Thy-lejren 1970 er porno og stærkt fordærvende for børn, så forstår jeg bedre, hvorfor vi har et problem. Jeg havde så medbragt en række andre eksempler, hvor sex er knapt så eksplicit udtrykt, men nøgenhed synes at være problemet. Her var der så bare for Apple-repræsentanterne at konstatere med et skuldertræk: "Ja, nøgenhed er grund nok til at fjerne en bog. I Californien ville det være ganske normalt."

Men hvad er så nøgenhed..? Skal man være uden en trevl på kroppen..? Eller er det nok at vise bryst, før man er på Apples sorte liste..? Det stod ikke ganske klart på mødet, og det var jo så en selvstændig pointe: Hverken producenter af apps eller forbrugerne er klar over, hvor grænsen går. Altså endnu et argument for, at Apple bør være mere åbne og skarpe om deres policy.

2. Apple er en fuldstændig topstyret virksomhed, hvor en lille håndfuld mænd i Californien bestemmer alt - herunder, at det ikke rager offentligheden, hvordan Apple tolker sine regler. De to stakler, som endte på mit kontor, havde ganske vist fine lange titler, men deres kompetence begrænsede sig til stort set at repetere, hvad vi ved i forvejen - og at bringe vore budskaber videre til netop Californien og Silicon Valley.

Derfor var det også helt logisk, at jeg fik et blankt nej til min idé om en høring, hvor Apple kunne forklare og forsvare sine synspunkter overfor den lange række af interessenter, som ønsker flere svar i sagen, for eksempel de europæiske journalisters organisation og de europæiske forlæggere. "En høring vil stride direkte imod vores erklærede politik om ikke at udtale os offentligt", lød beskeden. Og de lod klart forstå, at det slet ikke ville være karrierefremmende bare at bringe forslaget videre til Californien.

Derimod kunne de to budbringere godt acceptere min appel om en fortsat dialog på beslutningstager-niveau. I praksis ved at forespørge om audiens, når "Bruce" - een af de beslutningsdygtige drenge, måtte man forstå - lagde vejen forbi Europa. Hvilket skete to gange om året...

Der står sagen så nu: Jeg kontakter kommissær Kroes (Kommissær for den digitale agenda) og foreslår hende, at vi går hånd i hånd til et møde med "Bruce" - og gerne inden jul. Her vil jeg så tage mod til mig og foreslå, hvad de to europæiske Apple'r ikke turde: At Apple gør op med Steve Jobs mytologien og erklærer sig parate til det 21. århundrede. Det vil sige parate til at tage en samtale med de forbrugere, som i sidste ende vil bestemme Apples skæbne.

Fortsættelse følger.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce