Når LO’s højeste organ, den daglig ledelse, mødes klokken 8 tirsdag morgen, vil formand Harald Børsting anbefale forbundene at godkende det kommissorium for en trepartsforhandling, som regeringen har udformet.

Det kræver justeringer, før det endelige kommissorium kan præsenteres for offentligheden, for udspillet vil stadig indeholde en lang række knaster. Men med dagens morgenmøde er historiske forhandlingerne om fremtidens arbejdsmarked skudt i gang. De indledende sonderinger er ovre.

Fagbevægelsen og regeringen har i store træk nærmet sig hinanden så meget, at man inden for få dage kan flette de sidste justeringer på plads og gå i gang med arbejdet hos Bjarne Corydon (S) i Finansministeriet.

Regeringens skrækscenarium er, at LO og de andre fagforbund har for mange rettelser til, at forløbet glider glat, men det mest sandsynlige er, at parterne inden for nogle dage kan have det officielle kommissorium på plads. Derefter skal statsministeren ved et fælles møde sætte forløbet i gang, som det sig hør og bør ved historiske trepartsforhandlinger. Og inden sankthans skal alle være nået til enighed.

Når det endelige kommissorium fremlægges, vil det være bygget op over tre hovedtemaer: arbejdstid, uddannelse og den danske model.

Under temaet arbejdstid vil parterne være enige om, at der skal skaffes 4 milliarder kroner om året, og at arbejdsudbuddet skal øges med 20.000 personer.

Helligdage er i spil
Det vil kunne ske ved at fjerne en eller flere helligdage, ved at gøre det lettere at sælge ferieuger eller ved igennem overenskomsterne at hæve den generelle arbejdstid. Hvordan det præcis skal nås er op til forhandlingerne. Men hvert emne har også sin knast.

Der vil være stor uenighed om, hvornår en længere arbejdstid skal træde i kraft. Fagbevægelsen vil vente til efter krisen, så aftalen er lettere at sælge til arbejdsløse medlemmer, mens Finansministeriet gerne ser, at der kommer penge i kassen for danskernes ekstra arbejdstimer med det samme.

Et andet hovedtema vil være uddannelse. Både for unge og voksne. Parterne vil være enige om, at målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, skal nås. Det betyder, at man skal finde en løsning, der giver langt flere praktikpladser på erhvervsuddannelserne.

For fagbevægelsen er det afgørende, at der gives en praktikpladsgaranti – et krav, som det kan være svært at få arbejdsgiverne med på. Et andet mål er, at faglærte får en uddannelse, og at efteruddannelsen styrkes. Her vil der være uenigheder om, hvem der skal betale for opkvalificeringen.

Den danske model styrkes
Det tredje store emne er styrkelsen af den danske model. Dette handler for fagbevægelsen om at styrke dens eksistensgrundlag. Det skal give mening at være medlem af en fagforening. Under dette punkt skal det blandt andet diskuteres, om beskæftigelsesindsatsen fortsat skal ligge i kommunerne, eller a-kasserne skal overtage en del af opgaven.

Det bliver en vigtig gulerod for fagbevægelsen, men Kommunernes Landsforening vil som arbejdsgiver stritte voldsomt imod.

Endelig vil spørgsmålet om social dumping også være centralt for både arbejdsgivere og arbejdstagere.

Kommissoriet vil afspejle, at parterne har været igennem en proces, hvor de har nærmet sig hinanden. Derfor vil kommissoriet være konkret på målene, men ikke alt for specifik på løsningerne. Det er der stadig for mange knaster til.