Lars Løkke Rasmussen (V) har spillet højt spil i skatteforhandlingerne.

Så højt, at alt nu tyder på, at det ikke bliver sammen med Venstre, at regeringen skal indgå en skattereform. Regeringen vil ikke give så mange skattelettelser, som Venstre kræver – blandt andet fordi Venstres regnestykker ikke hænger sammen.

Samtidig foretrækker regeringen at lave en aftale, der rækker til 2022. Venstre vil kun lave en aftale, der løber frem til næste valg, fordi de ikke kan få de ønskede skattelettelser.

De kommende dage forhandler regeringen videre med Liberal Alliance, de konservative og Enhedslisten, og medmindre de to borgerlige partier ændrer deres krav dramatisk, så ser det ud til, at en ny skattereform skal indgås med Enhedslisten. Venstre undgår at hjælpe en nødstedt regering og efterlader regeringens 2020-plan sønderskudt, men Lars Løkke mister også en række politiske og taktiske fordele.

Thornings liv bliver lettere ...
Lars Løkke kan gøre livet mere surt for Thorning ved at indgå en aftale end ved at lade være. En reform med skattelettelser ville være helt modstridende med Thornings budskab om velfærd frem for skattelettelser. Det ville presse SF’s venstrefløj til det yderste og skabe utilfredshed i S og SF’s bagland, der helst ser en aftale med Enhedslisten. Endelig vil det skabe et kaotisk efterår, hvor Enhedslisten ville bruge alle kræfter på at rulle dele af aftalen tilbage som betaling for en finanslov.

... Venstres bagland raser ...
Venstre risikerer altså at kaste regeringen i armene på Enhedslisten og går dermed glip af de skattelettelser, som mange af Venstres vælgere og især virksomheder rigtig gerne vil have. Det skal ikke være dyrere at være dansker, lyder Venstres slogan. I skatteaftalen havde Løkke muligheden for at opfylde en del af den målsætning, men spillede for højt spil, til at regeringen ville være med.

Vælgernes dom er normalt hård, hvis politikere virker dovne, eller som om de ikke passer deres job godt nok. Tænk bare på Lene Espersens feriesag eller Lars Løkkes problemer efter klimatopmødet.

... og Løkke får liggesår
Risikoen for Venstre er nu, at vælgerne synes, at partiet sløser med den store opbakning, Løkke har i meningsmålingerne, og bliver stemplet som partiet, der hellere vil ligge i hængekøjen og udtænke taktik frem for at bruge sin indflydelse.

Regeringen ved godt, at Venstre har disse ømme punkter, og derfor forsøger den at presse Løkke tilbage til forhandlingerne ved nu at fortsætte dialogen med LA, K og Enhedslisten. Det er ikke tilfældigt, at det i går var økonomiminister Margrethe Vestager (R), der pandede Venstres forslag ned. Hun er den i regeringen, der helst vil indgå en aftale med Venstre, så når hun reelt lægger forhandlingerne ned, så er det et tegn til Løkke om, at truslen skal tages alvorligt.

Når truslen kommer, er det, fordi regeringen stadig har den store fordel ved at indgå en aftale med Venstre, at det holder liv i den 2020-plan, som ellers fik nogle voldsomme slag af trepartsaftens sammenbrud.

Men der skal ske mirakler og ædes ære, hvis Venstre skal ende med at være en del af en skatteaftale. Det kommer med al sandsynlighed ikke til at ske.