Man skal aldrig sige aldrig i dansk politik.

Men sandsynligheden for, at Helle Thorning-Schmidt skulle gå af som statsminister på grund af internt pres i partiet virker noget nær umuligt. Og hvis det overhovedet skulle komme på tale, er der lang vej, mange mellemregninger og andre lig, der skal på bordet, før det sker.

Når det er slået fast, er det alligevel tankevækkende, hvor meget der blev talt om den såkaldte australske model blandt socialdemokraterne på Bornholm i weekenden.

LÆS OGSÅThornings egne angriber hende for topstyring

Begrebet ’den australske model’ dækker over, hvordan det australske arbejderparti i 2010 udskiftede den siddende premierminister med en partifælle, fordi meningsmålingerne var ringe og det interne pres for stort.

Her følger lidt flere detaljer fra de seneste års politiske drama i Australien: I december 2007 bliver formanden for Det Australske Arbejderparti, Kevin Rudd, premierminister. Rudd har nogle af de bedste meningsmålinger set nogensinde og kommer godt fra start.

Men i slutningen af 2009 vender billedet totalt.

Meningsmålingerne styrtdykker, og Rudd beskyldes af sine egne for topstyring og for at være en kontrolfanatiker, der ikke inddrager partiet i sine beslutninger. Han bliver både af partifæller og udenlandske diplomater kritiseret for at tænke mere på medierne og meningsmålingerne end på at inddrage de relevante parter.

I løbet af få måneder mister han opbakningen fra fraktionerne i partiet og bliver til sidst udfordret af arbejdspartiets venstrefløj og dennes interne leder, Julia Gillard. Efter nogle måneder med interne kampe og målinger i frit fald må Rudd træde tilbage som den første premierminister, der nogensinde er blevet fjernet af sine egne i første valgperiode. Julia Gillard tiltræder som den første kvindelige premierminister i Australien med ordene: »Jeg kunne se, at en god regering var ved at miste sin retning«.

Hun udskriver valg og bliver genvalgt under mottoet ’Moving forward’.

At man i dele af Socialdemokraterne begynder at skele til det politiske kongemord i Australien, er et sigende billede på, hvor frustrerede og handlingslammede S-folkene føler sig i den nuværende politiske situation.

Det betyder, at spørgsmålet om, hvorvidt det danske svar på Julia Gillard, alias Mette Frederiksen, kan overtage tronen på et tidspunkt, diskuteres, og det betyder, at hele skylden for nederlaget entydigt placeres hos Helle Thorning-Schmidt og finansminister Bjarne Corydon.

LÆS OGSÅS-borgmestre til Thorning: Skriv regeringsgrundlaget om

Det er ikke kun Thornings interne fjender, der har travlt med at skidtsnakke om manglende projekt og fraværet af inddragende ledelse – også tidligere allierede har nu vendt sig mod statsministeren. Ingen vil associeres med nederlaget.

Frustrationer får meget luft, fordi de har været tilbageholdt så længe. Inden valget holdt kritikerne af Thornings projekt deres mund, fordi ro på bagsmækken var eneste måde at vinde valget på. De vidste, at det var Thorning eller ingenting.

Efter valget glædede man sig over, at det trods alt blev en sejr, men efter en tur i løftebrudstørretumbleren og meningsmålinger i frit fald har mange nu svært ved ikke at lade frustrationerne få frit løb.

I søndagens udgave af Politiken kunne man således læse, hvordan de interne fløje i den socialdemokratiske folketingsgruppe – de såkaldte kaffeklubber – har fået stærkere positioner midt i krisen; hvordan socialdemokratiske borgmestre mener, at der i regeringen bliver taget mere hensyn til Finansministeriets regnemaskiner end til socialdemokratisk politik; og hvordan Thorning beskyldes for topstyring og manglende inddragelse af partiets medlemmer fra top til bund.

Som nævnt skal der mange mellemregninger til, før det danske Socialdemokrati indfører australske tilstande. For skrækeksemplet ved at skifte en siddende regeringschef ligger lige for: Da britiske Tony Blair overlod posten til Gordon Brown, gik det som bekendt kun ned ad bakke for det britiske arbejderparti.

Ikke desto mindre er staben omkring statsministeren særdeles bevidst om, at der skal ske ændringer, der kan skabe bedre opbakning til Thorning både indadtil i partiet og udadtil i befolkningen. Statsministeren skal finde en ledelsesstil, hvor hun inddrager mere.

Hun kan begynde med ministerholdet, hvor store dele allerede føler sig hægtet af regeringens projekt. Men også andre i partiets top får den kommende tid til opgave at tale sig til opbakning blandt partifællerne.

Derudover skal Thorning tale med danskerne.

Et af statsministerens største problemer er den tillidskrise, der er opstået mellem hende og befolkningen. De socialdemokratiske vælgere har langtfra fået, hvad de forventede, og de har endnu ikke fået nogen god forklaring på hvorfor.

Thorning må ud i landet og møde danskerne i øjenhøjde. Kommunikationen skal være mere konkret og handle om det, der optager danskerne. Det, de kan forstå. Indtil nu har meget af regeringens kommunikation handlet meget om 2020-plan, strukturel balance og arbejdsudbud. Abstrakte begreber, som de fleste vælgere har svært ved at overføre til eget liv og derfor til eget kryds.

Og hvordan gik det så egentlig i Australien?

LÆS DEBATDet australske valgdrama – og hvad vi kan lære af det

Tja ... Også Julia Gillard måtte kæmpe med faldende meningsmålinger. Så meget, at Kevin Rudd udfordrede hende igen. Men han tabte og forlod det australske folketing i februar i år. Julia Gillard kæmper dog fortsat med dårlige meningsmålinger, og derfor diskuteres det nu, om hun nu er den rigtige på posten.

Australske socialdemokrater må ligesom de danske spørge sig selv, om græsset virkelig er grønnere på den anden side.