Der bliver ikke ændret på dagpengereglerne, men regeringen vil hurtigst muligt finde en løsning for de ledige, der ikke længere kan få dagpenge fra 1. januar.

Sådan kan budskabet fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) tirsdag eftermiddag opsummeres efter en dag, hvor regeringens top arbejdede på højtryk for at løse den interne konflikt, der udstillede uenighederne i regeringssamarbejdet om dagpengesystemet.

LÆS MEREMette Frederiksen: Det kan ikke være et mål, at folk er på dagpenge i mange år

Budskabet er et kompromis, som skal forsøge at gøre alle parter glade uden at love noget konkret. At dagpengereglerne ikke ændres, stiller de radikale tilfredse og er i tråd med statsministerens tidligere meldinger.

At der gøres noget for de ledige, gør SF glad. Og at arbejdsmarkedets parter skal være med til at finde en løsning lægger en dæmper på fagbevægelsen, a-kasserne og KL.

Konflikten er eskaleret de seneste dage, hvor både den radikale leder Margrethe Vestager og SF-formand Villy Søvndal offentligt valgte at stå fast på hver deres modsatrettede synspunkter.

LÆS MERESøvndal står fast: Der skal findes en løsning på dagpengeproblemet

Det er selvsagt skadeligt for regeringen, når den ligger i internt slagsmål, men sagen var også ved at udvikle sig til et politisk problem for Socialdemokraterne.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) gjorde det i sidste uge klart, at der ikke skulle ske ændringer af dagpengesystemet. Men da SF’erne luftede tanken, rørte dele af det socialdemokratiske bagland og folketingsgruppen alligevel på sig.

Mange kunne se fornuften i at gøre noget ved problemet, og man brød sig ikke om, at Margrethe Vestagers reformfokus alene var rettet mod de økonomiske aspekter i sagen.

Konklusionen var, at der var brug for at vise mere empati for de lediges situation og kommunikere forståelse over for en gruppe, hvoraf en del er potentielle S- eller SF-vælgere. Det skulle Mette Frederiksens udglattende initiativ også rode bod på.

Uroligt bagland
Når dagpengediskussionen vækker så mange følelser, at partiformænd er villige til at skændes offentligt, er det, fordi emnet er behæftet med megen symbolik.

Ligesom spørgsmål som efterlønsændringer og lavere overførselsindkomster, er dagpengesystemet et område, hvor der er mulighed for at skåne eller ramme dem, der har mindst. En gruppe, som især S og SF har behov for at tilgodese – ikke mindst i lyset af disse partiers vælgerkrise.

Emnet vækker mange reaktioner i baglandet og er derfor også en sag, som hurtigt kan gøre skade i de to partier.

Derimod er de radikale en del af det forlig med de borgerlige partier, som i 2010 ændrede dagpengereglerne, så dagpengeperioden blev forkortet fra fire til to år, og genoptjeningsperioden forlænget fra et halvt år til et år.

Reglerne skulle være trådt i kraft allerede denne sommer, men den nye regering udskød ikrafttrædelsen til 1. januar på grund af den høje arbejdsløshed. Nu vil SF’erne så gerne forlænge perioden yderligere eller lave tiltag, der kan hjælpe de ledige, så de ikke mister deres forsørgelsesgrundlag.

Problemet for mange vil være, at de ikke er berettiget til kontanthjælp, når dagpengene stopper, fordi de har en formue eller har en ægtefælle, der har.

Hvilken løsning der vinder, og dermed også hvem der vinder det interne magtspil i regeringen, kommer fortsat an på, hvordan finanslovsforhandlingerne udvikler sig.

Forhandlingstaktisk spil
I første omgang har de radikale trukket det længste strå, når Mette Frederiksen slår fast, at der ikke kan ændres i dagpengereglerne. Men SF håber fortsat på, at der kan blive tale om ændringer, som for eksempel gør det lettere at optjene retten til dagpenge.

Det kunne blandt andet ske, hvis løntilskudsjob eller arbejde i forbindelse med uddannelse også talte med i optjeningsperioden.

SF’s redning kan være, at Enhedslisten i finanslovsforhandlingerne vil presse på for at få ændret dagpengesystemet. Hvis Johanne Schmidt Nielsen spiller højt spil, kan støttepartiet måske få nogle ændringer igennem, som også vil være en sejr for SF i regeringen.

Der er nemlig ingen tvivl om, at man i Enhedslisten og SF ser dagpengediskussionen som første mulighed for at gøre op med den store magt, som de radikales leder Margrethe Vestager har tilkæmpet sig i regeringen.

Så nok siger de radikale og toppen af Socialdemokraterne nu nej til ændringer, men i de to andre partier i den røde blok satser man på, at det blot sker, for at en indrømmelse kan gives som betaling til Enhedslisten i efterårets svære finanslovsforhandlinger. Altså et klassisk forhandlingstaktisk spil.

Fokus på beskæftigelse
Lige nu er meldingen dog meget klar fra de radikale og toppen af Socialdemokraterne: Løsningen på problemet skal findes ved at lave ændringer rundt om dagpengesystemet.

Det kan for eksempel ske ved at skabe endnu bedre muligheder for at få de ledige i job eller ved i en kontanthjælpsreform at ændre på det problem, at personer ikke kan få kontanthjælp, når dagpengene rinder ud.

I denne fløj af regeringen er fokus på, at hvis der skal spenderes penge på at ændre systemerne, så skal midlerne få folk i beskæftigelse og ikke holde dem på passiv forsørgelse.

Det princip er i tråd med de tanker, der også har præget reformerne af førtids- og fleksjobreformen og også skattereformen, hvor det i højere grad skulle kunne betale sig at arbejde.

Sikkert er det, at der kommer til at ske ændringer for de dagpengemodtagere, der risikerer at falde ud af systemet 1. januar. Men hvem der ender med at vinde det interne magtopgør i regeringen, er fortsat et åbent spil.