Det burde være den letteste politiske sag at fordømme vold.

I stedet er regeringen igen endt med at udstille interne uenigheder. Vollsmosesagen afslører, at regeringens partierne også i værdipolitikken har vidt forskellige vælgerhensyn at tage.

Mens de radikale ligger tættere på Enhedslisten end socialdemokraterne i de fleste værdipolitiske spørgsmål, så lagde SF sig tæt op af socialdemokraterne i årene op til valget for at blive regeringsduelig.

For socialdemokraterne er udlændingepolitikken et historisk øm tå, som derfor er vanskelig for Helle Thorning-Schmidt at håndtere.

Statsministerens strategi har også før valget været at lægge sig tæt op af Venstre og de konservative for at tilfredsstille de midtervælgere, der er nervøse for, at socialdemokraternes udlændingepolitik er for lempelig.

LÆS OGSÅThorning giver Pind og Løkke igen: Bøllerne gik i børnehave under VK-regeringen

Det sidste Thorning ønsker er at der bliver skabt et billede af en blødsøden udlændingepolitik, hvor grænserne ligger åbne. Omvendt har socialdemokraterne brug for at signalere et mere menneskeligt ansigt i debatten end VKO.

Alene af de grunde har det været svært for regeringen at profilere sig på de ændringer, de har lavet i udlændingepolitikken.

Når oppositionen griber balladen i Vollsmose som en chance for at diskutere værdipolitik, er det selvsagt, fordi de borgerlige vil spille på hjemmebane og ved, at der er muligheder for at skabe splid i regeringen.

Aflæser man hvert enkelt partis reaktioner på Vollsmosesagen, er det tydeligt, at der bag den fælles fordømmelse ligger strategiske overvejelser bag, hvordan partierne bruger sagen til at profilere sig. Forskellene afspejler, at værdidebatten langt fra er død.

Dansk Folkeparti markerede straks, at det skulle give to års fængsel, når man på et hospital udøver vold. Det er en klassiker for DF at kræve hårdere straffe. Samtidig undgår partiet at spille udlændingekortet direkte. Dertil er vurderingen, at sagen er så åbenlys grotesk, at der ikke er grund til at udpensle en holdning, som vælgerne ved, at partiet har.

De konservative vælger også den hårde linje. Det skal være en skærpende omstændighed ved strafudmåling, når voldsmænd trænger ind på et offentligt område som et sygehus, lød det fra den tidligere justitsminister og konservative formand Lars Barfoed, som i øjeblikket griber hver en chance for at profilere sig selv og sit trængte parti.

LÆS OGSÅ Justitsministeren om skadestue-optøjer: Absurd og rystende

Hos Venstre var det den tidligere integrationsminister Søren Pind, der gik direkte efter struben på modstanderen og forsøgte at skabe netop det billede, som Thorning vil gøre alt for at undgå. Nemlig at det er regeringens blødsødne udlændingepolitik, der får kriminelle udlændinge til at tro, at der er fri voldsleg. Deri ligger selvfølgelig en stor grad af blamegame.

Søren Pind skylder skylden på socialdemokraterne for at skubbe fokus væk fra, at det ikke er mere end et år siden, han selv var integrationsminister.

Liberal Alliance sætter fokus på den enkeltes frihed og ansvar, når Simon Emil Ammitzbøll påpeger, at ansvaret for vold alene ligger hos den enkelte. Samtidig benytter han lejligheden til at lufte partiets nyfundne værdipolitik med at gentage, at kriminelle udlændinge skal smides ud af landet. Liberal Alliance skal nu være andet end et bankparti.

I den anden lejr er det socialdemokraterne, som har haft sværest ved at finde sine ben i debatten.

Således valgte formanden for integrationsudvalget Trine Bramsen den helt hårde linje og udtalte, at de, der trængte ind på hospitalet med køller måtte overveje, om de kan være en del af det danske samfund, eller om de skulle rejse dertil, hvor man slås med køller. En kommentar, som straks blev banket ned af blandt andre partifællen Ikram Sarwar fra Københavns Borgerrepræsentation og de radikale.

Sigende var det da også, at statsminister Helle Thorning-Schmidt bakkede Trine Bramsen op så meget hun kunne uden direkte at gentage de hårde ord, samtidig med at hun beskyldte VKO for at have fejlet i integrationspolitikken. En sand balancegang.

Også SF ved, at sagen er af en sådan karakter, det den kan udløse frustration i baglandet over partiets hårde udlændingepolitik. Derfor holder retsordfører Karina Lorentzen sig til at fordømme volden.

De radikale er i den modsatte grøft og mener det er integrationen, der skal være bedre frem for hårdere straffe, lige som de skælder ud på socialdemokraternes retorik. Og også Enhedslisten mener, at der er tale om sociale problemer frem for etniske.

Den hurtige gennemgang viser, at der er masser af sprængfarligt stof tilbage i værdidebatten både internt i partierne og ikke mindst mellem de politiske blokke.

Værdipolitikken er for alvor ved at bevæge sig tilbage ind på den politiske kampplads.