Astrid Krag lagde kimen til sine politiske venskaber og fjendskaber allerede i SF Ungdom.

Som SFU-formand fra 2005-2007 begyndte hun den højredrejning af SF’s værdipolitik, som senere skulle blive moderpartiets linje.

Man måtte »tage fløjlshandskerne af« i udlændingepolitikken, sagde SFU-formanden som en af de første i et parti, hvor den slags ikke var den vante tone.

Da hun kom i Folketinget i 2007 som 24-årig, fortsatte hun linjen. Fra posten som integrationsordfører blev hun i Villy Søvndals øjne en stjerne i partiet, fordi hun anlagde en særdeles skrap kurs i værdipolitikken, som hjalp SF med den strategiske højredrejning, der skulle knytte S og SF sammen i et regeringsalternativ.

Det var ikke nogen let opgave. Baglandet var ikke tilfreds med, at man pludselig skulle føre en udlændingepolitik, der var lig Socialdemokraternes, hvilken igen var tilrettelagt efter Venstre og Konservatives linje, som igen var dikteret af Dansk Folkeparti.

Pludselig kunne SF sige ting, som overhalede den borgerlige regering indenom.

Det var her, Astrid Krag for alvor fik sine politiske fjender.

Hun stødte gamle, traditionelle SF’ere bort, som mente, at forankringen på venstrefløjen var vigtigere end at tækkes Socialdemokraterne.

LÆS OGSÅ Venstrefløjen i SF arbejder på en udfordrer til Astrid Krag

Men de nye SF’ere og vælgerne var vilde med, at Villy Søvndal sagde, at Hizb-ut-Tahrir skulle gå ad helvede til. Så mens Astrid Krag og Villy Søvndals retorik blev hårdere og hårdere, flokkedes vælgerne om SF, og medlemstallene steg.

Søvndal var imponeret over den unge integrationsordfører og gjorde hende til næstformand i SF’s folketingsgruppe. Det var her, Astrid Krag fik sine politiske venner.

Sammen med folk som Jesper Petersen, Thor Möger Pedersen og Nanna Westerby blev Astrid Krag en del af børnebanden i SF.

De lagde alt håb og loyalitet i projekt ’SF i regering’, også selv om kosten var kameler. Dem kom Astrid Krag også til at sluge nogle af.

På integrationspolitikken oplevede Socialdemokraterne hende som særdeles samarbejdsvillig og løsningsorienteret, selv når det blev svært. Men i 2010 knækkede filmen, da den tidligere regering vedtog et pointsystem for familiesammenføringer, og Socialdemokraterne – og dermed også SF – følte sig nødsaget til at følge med.

Det blev alligevel for meget for SF-vælgerne, og Astrid Krag kunne ikke længere ride på en succesbølge, men endte med at blive udskældt for at stå på mål for en politik, hvor bukserne ikke kunne holde. Men hun gjorde det. Loyalt.

For en af de primære kvalifikationer, som partifæller fremhæver, når de skal beskrive den kvinde, der højst sandsynligt bliver SF’s næste formand, er hendes loyalitet. Hun har uden slinger i valsen ført Villy Søvndals projekt ud i livet.

En præstation, som har givet hende stjernestatus i ledelsen, men som nu også er hendes største svaghed i kampen for at blive formand.

Hun formår ikke at samle partiet, lyder kritikken, og hendes tætte alliance med skatteminister Thor Möger Pedersen er stærkt problematisk for dem, der gerne så mindre topstyring og mere af det gamle SF.

Hun er blevet beskyldt for at være Mögers marionetdukke, men den beskrivelse sætter flere spørgsmålstegn ved. Astrid Krag har ikke noget imod en debat, og hun har tidligere været på kant med Möger, da de kæmpede om at blive Søvndals fortrolige.

Hun har ikke noget imod at stå igennem en kamp, lyder beskrivelserne, men posten som formand for et regeringsparti er alligevel en post, hvor man kan blive udsat for så meget blæsevejr, at selv de stærkeste kan blive i tvivl om egen råstyrke.

Og alle er enige om, at det er en vanvittig opgave, som venter Krag, når hun højst sandsynligt bliver den næste formand for SF.

LÆS OGSÅ Astrid Krag stiller op til formandsposten i SF

Et er det politiske, noget andet er det personlige. Krag er 29 år, mor til to, heraf en nyfødt. Hun har ikke færdiggjort sin uddannelse, hun har et års erfaring som minister, og nu har hun kursen direkte rettet mod at blive partiformand for et regeringsparti.

Endda et regeringsparti, som er tynget af så meget intern splittelse og regeringsbegyndervanskeligheder, at opgaven ville være kæmpestor selv for en erfaren rotte.

Krag er hjulpet på hjemmefronten af manden Andreas, som gerne bakker op. Efter Krags korte barsel i foråret fik parret indrettet noget nær en lejlighed i ministeriet ved siden af ministerkontoret, hvor familien kunne opholde sig, mens ministeren arbejdede.

Men selv om et godt netværk og base er afgørende, så er de fleste enige om, at Krag løber en stor personlig risiko ved at stille op som formand. Risikoen for, at hun som 32-årig sidder tilbage med et valgnederlag og en smadret politisk karriere er reelt til stede. Et scenarie, som andre kandidater også har haft øje for, når de har skullet gøre op, om deres tur var nu eller senere.

Den politiske udfordring er åbenlys. Astrid Krag skal først og fremmest sørge for, at SF ikke sprænges. Den proces er allerede i gang bag kulisserne med de aftaler, der skal sikre Krag opbakning, når hun sandsynligvis inden for det næste døgn melder sig som kandidat.

Men Krag splitter stadig med sin placering på den værdipolitiske højrefløj. Det understregede nu tidligere gruppeformand Pernille Vigsø Bagge, da hun mandag forlod sin post.

Gruppeformanden kunne ikke se sig selv som en del af fremtiden i SF under Krags ledelse og stemplede ud, mens hun selv kunne.

For det andet må Astrid Krag som ny formand komme med en overraskelse, der viser, at hun agerer selvstændigt og ikke er styret af Thor Möger, og endelig skal hun finde den vej, hvor SF ikke bare bliver Socialdemokratiet nummer 2 i regering, men også har en selvstændig berettigelse.

Det bliver en særdeles svær opgave, og Astrid Krag har fortsat til gode at vise, at hun kan være mere end blot loyal over for Søvndals projekt.