Annonce
Annonce
Annonce
Debat 23. sep. 2012 KL. 00.01

Magtbalancen rykker sig i partiets andet geled

Næstformandsposterne besættes fra i dag ikke af kronprinser.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Mette Østergaard
Mette Østergaard er Politikens politiske redaktør.

Når socialdemokraterne i dag vælger nye næstformænd, er det ikke fremtiden mænd, der indtager posterne.

Efter syv år takker Nick Hækkerup og Nicolai Wammen af og overdrager posten til Frank Jensen og Mogens Jensen. Ingen af sidstnævnte har formandsambitioner, og budskaberne fra næstformændene skal derfor ikke længere tænkes som en profilering af en kronprins.

Sådan har det været hidtil. Både Nick Hækkerup og Nicolai Wammen er internt i partiet bud på en kommende formand den dag Helle Thorning-Schmidt vælger at stille stiletterne. Der er minimum et par år til - sandsynligvis længere - og den interne magtbalance kan rykkes frem og tilbage mange gange inden da.

Således er der det seneste år sket en markant magtforskydning internt i partiets andet geled. For godt et år siden spåede de fleste, at Nicolai Wammen kunne tage over, hvis Thorning tabte valget og gik af.

Måske gik det lige lovligt godt for Wammen. I hvert fald fik han efter valget ikke det store velfærdsministerium, han drømmer om, men blev ekspederet over i Europaministeriet, som intet tæller i vælgeres bevidsthed. Med den beslutning lukkede Thorning effektivt ned for Wammens popularitet, og siden er han da også dalet i kronprinsemålingerne.

Frederiksen rykker hurtigt
Stik modsat er det gået for Wammens gamle allierede Mette Frederiksen. For et år siden var hun bobler i et muligt formandsopgør.

Hvis Thorning i morgen fik en tagsten i hovedet er det sandsynligvis hende, der skal tage over.

Frederiksen har haft det modsatte karriereforløb af Wammen. Med den centrale post som beskæftigelsesminister har hun fået en helt central platform til at kommunikere regeringens politik og profilere sig selv.

Også en svær post, hvorfra der skal tages upopulære beslutninger, men Frederiksen har gennem det seneste år vist, at hun kan magte opgaven. Hun er vokset i rollen, kommunikerer klart og tager tæskene for de svære beslutninger.

Hun har også selv taget en rejse fra at tilhøre den protesterende venstrefløj i partiet til at tage regeringsansvarets kompromiser på sig.

Det har styrket hendes forhold internt til de tunge beslutningstagere Helle Thorning-Schmidt, finansminister Bjarne Corydon og gruppeformand Henrik Sass Larsen til hvem forholdet ikke altid har været varmt.

Tilbage i rækken af kronprinsemuligheder står Nick Hækkerup, som passer sit job som forsvarsminister fint, men som endnu ikke har formået at slå igennem mere bredt.

Med næstformandsposterne strippet for kronprinser, er der ingen formelle poster, der kan synliggøre, hvem der reelt er partiets nummer to. Et smart træk af Thorning, fordi det får alle kandidater til at præstere bedst muligt, men også en fordel for dem selv.

Der er intet, der slider mere end at være mangeårig kronprins i et parti. Spørg bare manden, der i dag udnævnes til næstformand, Frank Jensen.

Annoncer