Finansloven har bevæget sig ind i en afgørende fase, hvor både højre og venstre side af Folketinget er så ivrige efter at lave en finanslov med regeringen, at de tager utraditionelle metoder i brug.

Enhedslisten vælger at slække på sine krav om permanente dagpengeforbedringer i medierne frem for ved forhandlingsbordet og skælder ud over regeringens manglende forhandlingsvilje.

Og Venstre bryder al tradition og nægter at stemme for delaftaler for at tvinge sig selv ind til hovedbordet hos finansminister Bjarne Corydon (S).

Med den drejning, som forhandlingerne har taget de seneste dage, ligger valget åbnet for regeringen.

LÆS OGSÅEnhedslisten efter besøg hos Corydon: »Det ser svært ud«

Der er reelle muligheder og vilje til at lave en finanslov til begge sider i folketingssalen. Når begge parter er i spil, har ingen veto, og regeringen har gode muligheder for at få store dele af sin politik igennem.

Forløbet giver en følelse af deja-vu fra sommerens skatteaftale. Her forhandlede regeringen også med Enhedslisten på den ene side og Venstre og Konservative på den anden.

Dengang kom udfaldet de blå til gode, hvilket meget vel kan ske igen. Hen over weekenden er intense forhandlinger med Enhedslisten endt i hårdknude.

Ligesom med skatteaftalen oplever Enhedslisten sig selv som pragmatiske og forhandlingsvillige, mens regeringen mener, at den har givet støttepartiet fine tilbud, som bare ikke bliver taget imod.

I den aktuelle situation har regeringen således disket op med en akutpakke, som Enhedslisten ikke tror på virkningen af, og en række andre tiltag som f.eks. at lade ledige få helt korte uddannelsesforløb til en sats, der er under dagpengesatsen, men dog en ydelse i forhold til den situation, som nogle ellers kunne komme i, hvor de ville falde helt ud af systemet og ikke engang få kontanthjælp.

Men for Enhedslisten er imødekommelserne ikke nok.

Johanne Schmidt-Nielsen holder fast i kravet om en garanti for uddannelse eller arbejde. Og en garanti giver regeringen knopper. På det punkt er der ingen chance for, at parterne når hinanden.

Det samme gælder ændringerne af dagpengereglerne, hvilket Enhedslisten nu har indset, efter at regeringen indgik en aftale med arbejdsgiverne om en akutpakke.

Arbejdsgivernes pris var, at der efterfølgende ikke kunne ske ændringerne i dagpengereformen. Arbejdsgiverne fik deres krav opfyldt, regeringen fik et alibi, og Enhedslisten blev frataget en forhandlingsmulighed.

LÆS OGSÅEngell: Kun ydmygelse af Enhedslisten kan forhindre blå finanslov

Ganske som i forhandlingerne om en skattereform er forhandlingerne med Enhedslisten reelle, men også strandet.

I stedet har Venstre meldt sig på banen med det klare formål at lave en finanslov så blå, at det giver uro i regeringens bagland og ikke mindst i Enhedslisten.

Derfor indebærer en finanslov med Venstre en kontanthjælpsreform, som skal finansiere skattelettelser til erhvervslivet. I skattereformen var den bitre pille for venstrefløjen en mindre regulering af overførselsindkomsterne – altså de svagestes indkomster – der skulle betale for skattelettelser til de rigeste.

Den historie kan meget vel gentage sig. Nu med kontanthjælpsmodtagere og erhvervslivet i ligningen.

Hvis det ender sådan, er to ting vigtige for regeringen. For det første, at lettelserne i erhvervslivet direkte kan linkes til jobskabelse, og for det det andet, at forhandlingerne med Enhedslisten ikke lykkedes på grund af modvilje fra støttepartiet.

Særligt SF og til dels Socialdemokraterne har brug for at kunne give den forklaring til deres bagland. Derfor bliver der heller ikke signaleret direkte sammenbrud med Enhedslisten. Forhandlingerne fortsætter nu bare i to spor.

Samtidig er regeringen bedre forberedt end i sommer. Med akutjobpakken til dagpengemodtagere, der står til at falde ud af systemet, har regeringen skabt ro i baglandet hos S og SF. Det betyder også, at det denne gang bliver sværere for de borgerlige at skabe stor ballade i regeringens eget bagland.

LÆS OGSÅRegeringen bør lytte til sine vælgere.

Det ændrer ikke på, at Enhedslisten vil blive rasende over en blå finanslov. Placeringen af aben bliver en afgørende del af finanslovens efterspil. Det har Enhedslisten forberedt sig på, og man kan være ganske sikker på, at Frank Aaen ikke har smidt sine forhandlingspapirer ud.

De er glimrende dokumentation for, hvilken aftale regeringen kunne have indgået til fordel for de arbejdsløse og mange af regeringens egne vælgere.

Præcis som efter skatteaftalen har Johanne Schmidt-Nielsen ikke tænkt sig at gå stille med dørene, når hun skal beskrive regeringens svigt over for de svageste.

Hvis det igen ender med en blå aftale, bliver det parlamentariske liv fortsat ganske svært for regeringen. Støttepartiet udgør ikke megen støtte, men har derimod tænkt sig gang på gang at udpensle regeringens mangler i forsøget på at definere, hvad der er den rigtige socialdemokratiske politik.

LÆS OGSÅ Venstre: Regeringens »tilbud« er ikke et tilbud

Der går dog længe, inden regeringens liv er i fare. Helle Thorning-Schmidt kan indgå både en blå finanslov, en blå kontanthjælpsreform og en blå SU-reform uden at blive væltet. Simpelthen fordi forslagene kan trækkes igen, hvis de ikke har flertal.

Præcis som det skete med trepartsaftalen. Samtidig har Enhedslisten sagt, at den ikke vil stille mistillidsvotum til regeringen, og det parlamentariske grundlag vil heller ikke stemme for, hvis de borgerlige stiller et mistillidsvotum.

Hvis regeringen skal væltes af sit støtteparti, skal det ske på en politisk uenighed.

Første gang en afgørende en af slagsen igen er på bordet, er, når regeringen skal vedtage en kommuneaftale inden sommer. Her vil Enhedslisten have forbedringer.

Men lige nu læner regeringen sig tilbage, skuer ud over mulighederne og føler sig overbevidst om, at Enhedslisten ikke har modet til at vælte regeringen og dermed være dem, der skal forklare, hvorfor den yderste venstrefløj ønskede Lars Løkke tilbage til magten.