Når Lars Løkke Rasmussen (V) i morgen træder op på talerstolen på Venstres landsmøde i Herning, vil det være med langt mere liberale toner end tidligere.

Venstreformanden vil i sin tale udelukkende kredse om jobskabelse og vækst og også løfte en del af sløret for, hvordan mere liberale tanker som skattelettelser skal finansieres.

Det seneste år er tonen i Venstre blevet mere liberal. Det skyldes en række ting.

For det første er Lars Løkke ikke længere bundet af et hensyn til Dansk Folkeparti. Hvert parti i oppositionen kan tale mere rent til egen vælgergruppe, uden at det skader samarbejdet i oppositionen. Dertil er der for længe til næste valg.

Den vigtigste årsag er imidlertid økonomien.

Den økonomiske krise har styrket krisebevidstheden i befolkningen i en grad, så det er langt mere opportunt at tale om økonomiske reformer og skattelettelser, der kan gavne virksomhedernes rammer for at skabe vækst og arbejdspladser. I den omstilling har debatter om Fattig-Carina og Dovne Robert hjulpet debatten på vej.

LÆS DEBAT'Dovne Robert' er et sundhedstegn for fællesskabet

Nu må alle yde til den fælles kasse, og tanken om, at der ikke er råd til frit turpas til velfærdssamfundet, breder sig til stadig større dele af befolkningen, efterhånden som vælgerne bliver presset på egen pengepung. Omstillingen har fået Venstre til at tale højt om liberale tanker, som gennem ti år blev gemt godt og grundigt af vejen af Anders Fogh Rasmussen (V).

Løkkes tur på tallerknen
Man skal bare et år tilbage for at få øje på de markante ændringer i Venstres politik.

To dage før valget sidste efterår sagde Løkke således til Politiken:

»Vi har en aftale fra foråret, der klart beskriver, hvad provenuet fra reformerne skal bruges til i denne valgperiode. Det er ikke til skattelettelser«.

Samme toner havde tidligere lydt fra politisk ordfører Ellen Trane Nørby: »Statsministeren har klart indikeret, at der ikke kommer skattelettelser i den kommende valgperiode. Tiden er ikke til det«.

Dengang var regningen betalt frem til 2020.

Men mindre end et år efter indgik Venstre med stor jubel en skattereform, der markant sænker skatten på arbejde, og i partiets finanslovsudspil fra dette efterår var hovedkravet en erhvervsskattepakke, der skulle forbedre rammerne for erhvervslivet for 3,5 mia. kroner. Blandt andet ved at fjerne den fedtafgift, som Venstre selv har indført, og den ekstraskat på udstationerede danskere, som Lars Løkke havde sagt ja til lige inden sommerferien.

Det helt store gennembrud i Venstres liberale retorik kom sidste weekend i Berlingske, hvor tidligere finansminister og chefstrateg Claus Hjort Frederiksen (V) talte for, at dansk konkurrenceevne skulle matche niveauerne i vores nabolande.

For at nå tysk niveau vil det betyde, at lønningerne skulle presses 15 pct. ned. Og hvis skatten skal nå svensk niveau, vil det betyde en sænkning fra 48,1 pct. til 44,5 pct. og ifølge Cepos koste cirka 65 mia. kroner.

LÆS MEREHjort: Det er slut med store lønstigninger

Tankerne var lige konkrete nok.

På et gruppemøde denne uge understregede Løkke, at der ikke var grund til at tage dagsordenen med så konkrete udmeldinger. En lønnedgang på 15 pct. er trods alt ikke en vindersag. Det siger meget om den krisebevidsthed, der er i befolkningen og hele det politiske landskab, at Claus Hjort af alle skulle få opbakning fra SF’s Ole Sohn.

Den tidligere erhvervsminister sagde i går i Børsen, at både skatten og lønnen skal ned for at forbedre konkurrenceevnen.

»Der ligger jo ikke folk på gaderne i Sverige og Tyskland og dør af sult«, sagde Sohn til avisen.

Både Venstre og SF lyder dermed som de konservatives politiske ordfører Carina Christensen i februar 2011. Dengang sagde hun:

»For at klare os i den internationale konkurrence bliver vi nødt til at sænke det generelle skattetryk. Sverige har på grund af lavere skatter stor succes med at sætte gang i væksten«. Hun blev dengang banket ned af... ja, rigtig gættet: Venstre.

LÆS OGSÅHøjrefløjen er pjattet med den nye Sohn

Selvfølgelig både presser og inspirerer det de danske borgerlige, at den borgerlige regering i Sverige er i stand til at gennemføre en del af den politik, som man herhjemme undlod gennem ti år.

Sverige sænker således skatten på virksomheder til 22 pct. fra nytår. Også Storbritannien planlægger at sænke selskabsskatten fra 24 til 22 pct. Herhjemme er selskabsskatten på 25 pct.

Frygter at skræmme vælgere
Men selv om retorikken har ændret sig, så kniber det for Lars Løkke at tage reelle, liberale skridt.

Væksten i det offentlige skal være 0,8 pct. frem mod 2020 frem for nulvækst, lyder det fortsat, og det er stadig ikke rart at tale for højt om brugerbetaling. Venstre har indtil nu kun talt om de behagelige sider ved at være Venstreliberal. Men selvfølgelig koster det – også på velfærdsydelser – hvis skatterne skal sænkes med 65 mia. kroner.

Problemet for Venstre er, at siger Løkke det højt, så skræmmer han også en del af de omkring 33 pct. af danskerne, der siger, at de vil stemme på Venstre i dag. Det bliver en stor opgave at holde på dem, så snart Venstres retorik omsættes til mere konkret politik.

LÆS OGSÅVenstre stemmer for »trøstesløs« finanslov

Derfor vil Løkke i første omgang holde sig til at fastslå, at skattelettelser og velfærd ikke er hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger, og ellers holde sig fra omfattende, konkrete planer. Både fordi det kan være besværligt at fremlægge klare løfter så tidligt i en valgperiode, men også fordi der ikke er grund til at rette fokus mod egen lejr, når nu de roder sådan rundt i problemerne i regeringen.

Venstres landsmøde i weekenden vil derfor primært handle om at klappe hinanden på skulderen over de flotte meningsmålinger og glæde sig over, at man igen må lufte liberale tanker i Danmarks liberale parti.