SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Intet nyt fra forhudsfronten
Omskæringsdebatten dukker op med samme interval som OL.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Hvis de folkevalgte i morgen skulle stemme om, hvorvidt omskæring af drenge skulle forbydes, tyder meget på, at de tre største partier ville vedtage et forbud.
I gårsdagens Kristeligt Dagblad udtrykte sundhedsordførere fra V, S og DF en
skepsis over for muslimer og jøders rituelle indgreb. Debatten er dog ikke
helt ny.
Går man systematisk tilbage i de store dagblade, vil man opleve, at debatten
om omskæring på forunderlig vis sniger sig ind og ud af spalterne og
sendefladen med en hyppighed, der ligner de olympiske lege - omtrent hvert
fjerde år.
Går vi blot fire år tilbage og træder ud i den borgerlige offentlighed anno
2008, vil den ligne sommeren 2012 til forveksling blot med andre aktører: I
DR 2’s Deadline i november 2008 sidder en indigneret Martin Krasnik over for
en anklagende Else Guldager, tidligere medlem af Børnerådet, i studiet og
forsøger at forsvare, at han har valgt at omskære sin jødiske søn med
begrundelsen: 'Det symboliserer et historisk og identitetsmæssigt
fællesskab'.
Dengang i 2008 advokerede centrum-venstre-partierne for et forbud mod drengeomskæringer på lige fod med kvindeomskæringer, efter at Etisk Råd og Børnerådet havde kritiseret omskæringen.
LÆS OGSÅOmskåret studievært: »Det er
det rene tortur«
I og for sig er der derfor ikke meget nyt i den debat, der nu igen er blusset
op, på baggrund af en tysk domstols forbud mod omskæring af drenge. Heller
ikke når Kjeld Koplev i gårsdagens avis med en brændende bitterhed revser de
jødiske omskæringer i Danmark med ord som 'barbari' og 'tortur' med
henvisning til sit eget eksempel for over 70 år siden.
Det er alt sammen set og gjort før, og formentlig vil det ske igen, når debatten vender tilbage om fire år. Alligevel rejser debatten hver gang en række interessante principielle spørgsmål.
Blot fordi man har foretaget den samme handling i 4.000 år, er det ikke ensbetydende med, at man skal fortsætte endnu 4.000 år.
Tarek Omar
Den danske og tyske omskæringsdebat handlede dengang som nu om, at man ved omskæring sætter hensynet til forældrenes religion over barnets ret til kropslig integritet. Dertil mener kritikerne, at barnet frarøves sin religionsfrihed og retten til religiøs selvbestemmelse.
At en læge møder sanktioner for et mislykket indgreb er én ting, en anden er, når landsretten i Köln direkte går ind og begrunder deres afgørelse med, at omskæring opfylder straffelovens kriterier for legemsbeskadigelse, og en af følgerne af denne senere i livet er, at drengen vil have sværere ved at bestemme sit trosforhold.
Spørgsmålet, der så må stå tilbage, er, om omskæringen af drenge - modsat
kvindeomskæringer, som er en ulovlig og bestialsk handling - skal
kriminaliseres, og forbud indføres, som det blev foreslået i 2008 og nu igen
er på de folkevalgtes læber herhjemme?
I svaret er vi inde at røre ved det klassiske spørgsmål, om staten skal blande
sig i borgernes private og frie religionsudfoldelse. Lad det være sagt med
det samme: Aldersargumentet for at beholde omskæring er meningsløst; blot
fordi man har foretaget den samme handling i 4.000 år, er det ikke
ensbetydende med, at man skal fortsætte endnu 4.000 år.
Det samme gælder efterhånden også det slidte hygiejnekort, som mange troende kaster på bordet i den offentlige debat for at overbevise ikketroende om det rene i deres valg; kære venner, i 2012 kan man vel godt vaske sig grundigt nok til at forhindre en fatal infektion.
Alligevel er omskæring stadig essentielt for mange troende danskere - cirka 5 procent af den danske befolkning er omskåret - og ifølge herboende imamer og rabbinere er det en praksis, som mange danskfødte vælger at videreføre til deres børn.
LÆS OGSÅForfatter om omskæring: Danskerne er hyklere
Men hvad ER begrundelsen så? Omskæring, der på hebraisk hedder 'brith milah' og på arabisk 'khitna' eller 'tahara', har først og fremmest en historisk og identitetsskabende værdi for trosretningens medlemmer; den opfylder et grundlæggende socialt behov gennem et fysisk tegn, som nogle steder i USA blot markeres med et lille prik i forhuden.
Sekundært har det en religiøs værdi.
Om vi VIL det eller ej, vil praksissen fortsætte, så længe der ikke foreligger dybdegående undersøgelser eller rapporter, der peger på, at der er større sundhedsskadelig risici forbundet med omskæringen.
Tarek Omar
I dag bliver langt de fleste omskæringer blandt muslimer foretaget af
professionelle kirurger under hygiejniske forhold på en klinik eller
derhjemme. Forbyder vi praksissen, er det, vi får Koplev-lignende tilstande,
hvor forældre vil føle sig nødsaget til at lade ukyndige personer føre
kniven, hvilket i sidste ende kun vil skade børnene.
For om vi VIL det eller ej, vil praksissen fortsætte, så længe der ikke
foreligger dybdegående undersøgelser eller rapporter, der peger på, at der
er større sundhedsskadelig risici forbundet med omskæringen end forsinkede
orgasmer på længere sigt.
Ingen raske forældre - jøder, kristne, muslimer eller ateister - vil
videreføre en tradition, om den så er ældre end Metusalem selv, hvis den har
negative sundhedsmæssige konsekvenser for deres barn.
Så længe omskæringerne finder sted efter Sundhedsstyrelsen retningslinjer,
bør man ikke lovgive imod dem, men måske i stedet tale om at gøre som i
Sverige, hvor sundhedsvæsenet tilbyder at udføre omskæringen efter de
medicinske forskrifter.
Som en rabbiner fortalte mig forleden: 'Hvis der var større komplikationer ved omskæringen, tror du så ikke, at vi havde bemærket det de seneste tusinder af år? Kommer der en rapport, der viser, at vi har overset noget, som skader vores drengebørn, skal ritualet genovervejes.
Barnet skal komme først. Indtil videre er der intet nyt fra forhudsfronten.
Se også
- Røg vi på limpinden? 05. aug 10.00
- Krasnik: Nu kan det være nok! 27. jul 11.29
- Hvorfor er omskæringsfortalerne så stille? 25. jul 11.41
- Det er en barbarisk skik 20. jul 09.47
- Der er ingen kontrol med omskæringer 20. jul 03.00
- Vi bør forbyde omskæring af drenge 19. jul 14.24
- Forfatter om omskæring: Danskerne er hyklere 18. jul 16.26
- Folketinget hælder mod omskæringsforbud 18. jul 10.08
- Omskåret studievært: »Det er det rene tortur« 18. jul 09.09
- Ny dansk forskning: Omskæring af drenge kan have alvorlige følger 18. jul 03.00
Flere indlæg af Tarek Omar
- Ensomhed er et fælles problem 18. maj 17.38
- Feministerne svigter deres medsøstre 11. maj 12.03
- »Jeg tror mere på Europa, end I selv gør« 27. apr 15.22
- Den selvhadende perker 13. apr 10.00
Læs hver dag
- 23. maj
- 23. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|











Tarek Omar
Debatredaktør