For to år siden gik jeg ud ad indgangen på Odense Universitetshospital med min nyfødte datter i liften, og jeg overdriver ikke, når jeg siger, at jeg følte mig som Rafiki fra ’Løvernes konge’.

Jeg var kun en bjergklippe og en savanne fra at lave en baby-i-udstrakt-arm til resten af kongeriget, men eftersom der ingen bjerge eller savanner er i Odense, måtte jeg nøjes med en familiefest, hvor min nyfødte skulle fejres.

I opgangen mødte jeg min underbo, der gerne ville lykønske os. Måske gjorde det lyserøde tøjsæt med røde hjerter eller den lyserøde grislingbamse ikke kønnet synligt nok (meget kønsneutralt) – for underboen så undrende ned i liften og spurgte, om det var en dreng eller pige?

En pige, svarede jeg, hvortil han, som om det var det mest normale, siger: »Næste gang. Næste gang får I, Insallah, en søn«.

»Øhhh what?«.

LÆS OGSÅ Sverige får abortturister fra Danmark

Han håbede, at mit næste barn ville blive en dreng, der kunne sørge for familienavnets overlevelse. Egentlig havde jeg glemt alt om min underbos kommentar, indtil TV-avisen i den forgangne uge kunne berette om, at kønsselektion er en realitet i Danmark.

Abortankenævnet har flere gange givet tilladelse til en sen abort, fordi kvinden er utilfreds med fostrets køn. Barnets køn kan fastslås fra 14. uge, men da grænsen for fri abort er 12. uge, er det nødvendigt med en særlig tilladelse, som man kan ansøge om i de regionale abort- og sterilisationssamråd.

Får man et afslag der, kan afgørelsen ankes til Abortankenævnet. Andre vælger at rejse til Sverige, hvor fri abort er tilladt i endnu længere tid.

Ifølge Abortankenævnet er det ofte familier med anden etnisk baggrund end dansk, der søger om tilladelse til at få foretaget en abort, hvis fostret i maven er en pige. Forklaring: Slægten skal overleve!

Gendercide (kønsmord), bliver fænomenet kaldt, et begreb, der blev formuleret af den amerikanske feminist Mary Anne Warren i midten af 80’erne.

Gendercide er især udbredt i Indien, Kina og nogle steder i Mellemøsten, hvor millioner af pigefostre ifølge den indiske nobelprismodtager i økonomi Amartya Sen har måttet lade deres liv og fortsat gør det, fordi de har det forkerte køn.

LÆS MEREKampen for ligestilling skal have et comeback

’Rationalet’ – hvis man overhovedet kan tale om sådan et – er lige så banalt, som skikken er gammel.

Drengene er funktionelle, de kan arbejde og føre familienavnet videre, hvorimod pigens bevægelighed socialt og arbejdsmæssigt ofte er begrænset til hjemmets fire vægge.

Drengen har altså økonomisk værdi, pigen er en omkostning.

Vanvittigt? I den grad, og det bliver ikke mindre absurd, når abort af pigebørn nu er blevet en kendsgerning i Danmark, om end kønsselektion langtfra er normen i nydanske miljøer.

Ikke kun er krigen mod pigefostre en forkastelig handling, men i den grad også en paradoksal handling i nydanske kredse.

For hvis det vitterlig handler om slægtens overlevelse, og man for et øjeblik ser på, hvordan nydanske piger klarer sig i forhold til drengene, ser det ud til, at pigerne socialt, økonomisk og uddannelsesmæssigt vil tilhøre eliten og vinke ned til deres brødre og fætre, der sakker bagud.

Det kan godt være, at drengene fører slægten videre på en gård i udkanten af Mumbai, men i et videnssamfund er det pigerne med kandidatbeviserne i hænderne, der fører familiestafetten videre ind i fremtiden.