De etablerede politiske kommentatorer får drøje hug for tiden. Og det er nok ikke uforskyldt.

Seneste hak i troværdigheden har vi været vidne til gennem weekenden, hvor pressen tilsyneladende gik i chok over, at regeringen lavede en aftale hen over midten med V og K.

I chok. Det er lidt voldsomt at komme helt derud, når nu hele grunden til, at Radikale gik med i en regering var, at man ville bryde blokpolitikken.

Både den langsigtede strategi og begge parters forhandlingsstrategier var ikke umulige at gennemskue undervejs, men når man vælger at dømme frem for at analysere, ja, så kan man fra tid til anden blive fanget i sin egen selvbestaltede virkelighed. Sine egne domsfældelser, om man vil.

Tag nu lørdagens elektroniske Børsen. På forsiden stod med store bogstaver: 'Løkke satsede højt - og tabte'. Den forside er formentlig tænkt længe, inden Venstre overraskende hurtigt - ikke chokerende generelt - fik lukket en aftale med regeringen og Konservative om en skattereform fredag aften.

Sådan er vilkårene for aviser - en forside - selv en elektronisk - kan hurtigt blive for gammel. Fejlen her var, at man overhovedet udstak en dom over den politiske situation. Børsen satsede højt. Og tabte.

Tilbage måtte man se avisens politiske redaktør gentage påstanden i et Ritzau-telegram, hvilket fik en vittig sjæl på Facebook til at spørge, om hun mon havde sniffet lim.

Børsens politiske redaktør er ellers en af de mest erfarne på sit felt. Hun kan sit kram. Ingen tvivl om det, men desværre er hun ligesom alle sine andre kommentatorkolleger blevet fanget i en nedadgående troværdighedsspiral. Måske fordi de bevæger sig så meget rundt i detaljer, er 'på' hele tiden og derfor ind i mellem glemmer at se det store billede. Jeg ved det ikke, jeg gætter bare.

De politiske kommentatorers overeksponering er ikke alene problemet, men snarere at genren politisk analyse i nogle tilfælde er blevet strammet lige vel rigeligt og er blevet til noget, der minder om politisk domsfældelse eller politisk gætværk.

Her skal det i al fairness siges, at Børsen på ingen måde står alene med denne udvikling. Berlingske brillerede i weekenden med to forskellige retninger, der på grusom vis afslørede gætteriet: Kommentator: 'Enhedslisten vælter IKKE regeringen'. Chefredaktør: 'Der skal et mirakel til for, at regeringen overlever'.

To kvalificerede gæt. Men dog kun gætværk. Er det troværdigt?

Hvad ville der ske, hvis man som politisk kommentator fra tid til anden indrømmede, at man tog fejl, når nu man dagligt er ude i gætværk? Henrik Qvortrup gjorde det engang. Han overså den liberale strømning, der lå under Venstre og Konservative - det store billede - og lovede derfor kækt at spise sin gamle hat, hvis Liberal Alliance kom i folketinget. Han beklagede, spiste hatten og kom videre med troværdigheden i behold.

Men det er da klart, at man ikke kan begå samme brøler flere gange, for så ville folk få den tanke, at kommentatorernes gæt er mindst lige så kvalificerede som enhver fornuftig husmoders.

Måske skulle kommentatorerne hellere satse på at komme tilbage til analyserne og have knapt så travlt med skråsikkert at udråbe vindere og tabere.